Mærkning og registrering af får og geder

Du skal mærke dyrene i din fåre- eller gedebesætning

Det er ejeren af en fåre- eller gedebesætning, som har ansvaret for at mærke dyrene. Du skal mærke dine dyr med to identifikationsmidler, der er godkendt af Fødevarestyrelsen, hvoraf det ene mærke skal være synligt.

Du skal mærke dine dyr på én af følgende seks måder:

1. To almindelige øremærker.
2. Et almindeligt øremærke og et almindeligt kodemærke.
3. Et almindeligt øremærke og et elektronisk øremærke.
4. Et almindeligt øremærke og en chip.
5. Et almindeligt øremærke og en vombolus.
6. Et almindeligt øremærke og et elektronisk kodemærke.

Et kodemærke er et mærke, der sættes om kodebenet på dyret, dvs. nederst på dyrets ben. En vombolus er en cylinderformet beholder, der indeholder en chip, og som lægges i vommen (maven) på dyret. Ved anvendelse af chip, skal denne indeholde landekode ’208’ samt CHR-nummer + løbenummer.

Hvis du vil mærke dit dyr med to bøjleøremærker, skal det ene af de to bøjleøremærker være elektronisk.

Du skal være opmærksom på, at dyr, der skal udføres fra Danmark til andre EU-medlemslande, skal være mærket med et elektronisk identifikationsmiddel, dvs. én af mulighederne i punkterne 3-6.

Dyr, der slagtes i Danmark, inden de er 12 måneder gamle, kan nøjes med ét mærke, og det kan enten være ét almindeligt øremærke eller ét almindeligt kodemærke. Og du kan selv vælge, om mærket skal indeholde CHR-nummeret for det sted, hvor dyret er født, eller en individuel identifikationskode, der er unik for hvert enkelt dyr.

Dyrene skal mærkes, inden de forlader fødselsbesætningen og under alle omstændigheder senest ni måneder efter fødslen.

Du skal mærke dyrene med røde øremærker, hvis dyrene kommer fra udlandet

Får og geder, der er indført fra et andet EU-medlemsland

Får og geder, der indføres til Danmark fra et andet EU-medlemsland, skal senest 20 dage efter indførslen mærkes med ét rødt øremærke eller ét rødt elektronisk øremærke. På den måde vil de indførte dyr være mærkede med ét udenlandsk mærke og ét dansk mærke. Får og geder, der slagtes senest fem dage efter deres indførsel skal ikke mærkes med røde øremærker.

Får og geder, der er indført fra et land uden for EU

Får og geder, der indføres til Danmark fra et land uden for EU, skal senest 20 dage efter indførslen mærkes med to almindelige røde øremærker, eller med ét rødt øremærke og ét rødt elektronisk øremærke. Begge mærker skal være med dansk identifikationskode. Får og geder, der slagtes senest fem dage efter deres indførsel skal ikke mærkes med røde øremærker.

Identifikationskoden er det nummer, som fremgår af øremærket.

Indførte dyr skal mærkes i samarbejde med den lokale veterinærenhed

Du skal være opmærksom på, at får og geder, der indføres til Danmark, skal mærkes i samarbejde med den lokale veterinærenhed. Inden dyrene ankommer, skal du selv bestille de røde øremærker hos SEGES og dernæst kontakte Fødevarestyrelsen og aftale et tidspunkt, sådan at Fødevarestyrelsen kan være til stede, når dyrene skal mærkes. Du finder de lokale veterinærenheders adresser og kontaktoplysninger i linket herunder.

Find de veterinære kontrolenheders adresser

Du skal isætte erstatningsmærker, hvis dyrenes identifikationsmiddel tabes eller ødelægges

Dyret taber det ene af sine to mærker

Hvis et dyr taber det ene af sine to identifikationsmidler, eller hvis et elektronisk identifikationsmiddel ikke længere kan læses, skal du sørge for, at dyret får isat et erstatningsidentifikationsmiddel senest to uger efter, identifikationsmidlet er tabt eller ødelagt.

Hvis dyret befinder sig på udendørs arealer, kan du dog vente i op til tre måneder med at sætte erstatningsidentifikationsmidlet i. Erstatningsidentifikationsmidlet skal have samme nummer som det tabte/ødelagte identifikationsmiddel

Du kan anvende et reservemærke (se nedenfor) som erstatningsidentifikationsmiddel. Det kræver dog, at dyret fortsat har ét visuelt identifikationsmiddel (øremærke eller kodemærke) med maskinel prægning.

Dyret taber begge sine mærker

Hvis et dyr taber begge sine identifikationsmidler, eller de begge er ødelagte, skal du sørge for, at dyret får isat to erstatningsidentifikationsmidler senest syv dage efter, at det sidste identifikationsmiddel er tabt eller ødelagt. Erstatningsidentifikationsmidlerne skal have samme nummer som de tabte/ødelagte identifikationsmidler.

Det ene erstatningsidentifikationsmiddel kan være et reservemærke. Det kræver dog, at det andet erstatningsidentifikationsmiddel er et visuelt identifikationsmiddel (øremærke eller kodemærke) med maskinel prægning.

Dyret ødelægger sin chip/vombolus

Du skal sørge for at dyret får isat en ny chip, vombolus eller et elektronisk øremærke hvis det oprindelige identifikationsmiddel er gået i stykker, sådan at nummeret ikke længere kan læses med en scanner. Fristerne for dette er de samme som nævnt ovenfor.

Du kan søge om dispensation fra mærkningskravet på får og geder

Der er to muligheder for at søge om forlænget mærkningsfrist eller søge om dispensation til ikke at isætte to identifikationsmidler.

Det kræver imidlertid, at din besætning opfylder nogle helt særlige krav, og du skal søge Fødevarestyrelsen om en dispensation.

1. Dispensation til kun at mærke får og geder med én chip eller én vombolus. Ejere af besætninger der holder får og geder af kulturelle, historiske, rekreative eller videnskabelige formål, kan ansøge om en dispensation til kun at mærke får og geder med enten én chip eller én vombolus.
2. Dispensation fra kravet om øremærker. Du kan ansøge om en dispensation til dyr, der er født med misdannede ører, små ører eller har fået ødelagt et øre, sådan at de kan nøjes med ét identifikationsmiddel.

Gå til denne side for at finde ansøgningsblanketten til at ansøge om dispensation

Du skal registrere flytninger af får og geder

Når får og geder flyttes mellem besætninger, skal flytningen indberettes til CHR. Både afsender og modtager skal indberette flytningen.

Du skal indberette, hver gang du modtager dyr til eller afsender dyr fra din besætning. Hvis du flytter dyr mellem to besætninger, som du selv ejer, kan du nøjes med at indberette enten flytningen ud af din ene besætning eller flytningen ind i din anden besætning.

Indberetningen skal foretages senest syv dage efter, at flytningen har fundet sted.

Du kan indberette flytninger via indberetningssiden Webdyr (adgang til Webdyr er gratis). Hvis du hos din kommune er blevet fritaget for kravet om at modtage digital post, kan du kontakte CHR-afdelingen hos SEGES for at indberette flytninger.

Gå til siden Webdyr.dk hvor du kan indberette flytninger

Kontaktinformationer til CHR-afdelingen

Du skal angive visse oplysninger, når du registrerer flytninger

Følgende oplysninger skal indberettes, efter at flytningen har fundet sted:

1. Antallet af flyttede får eller geder.
2. Dato for flytningen.
3. Afsenderen af dyret/dyrene skal registrere sit eget besætningsnummer samt besætningsnummeret for den besætning, hvortil dyret/dyrene er flyttet. Hvis dyret/dyrene er flyttet ud af Danmark, registreres modtagerlandet i stedet for besætningsnummeret for modtagerbesætningen.
4. Modtageren af dyret/dyrene skal registrere sit eget besætningsnummer samt besætningsnummeret for den besætning, hvorfra dyret/dyrene er flyttet. Hvis dyret/dyrene er indført til Danmark, registreres afsenderlandet i stedet for besætningsnummeret for afsenderbesætningen.

Du skal ikke indberette flytninger når:

• får eller geder flyttes til og fra græsningsarealer, hvor der kun findes dyr fra besætninger med samme ejer, eller
• får eller geder flyttes mellem besætninger, der indgår i samme naboaftale.

Det normale princip for indberetning af flytninger er, at både afsender og modtager af dyrene skal indberette flytningen til CHR. I ganske få tilfælde er der dog kun én indberetter, og det drejer sig om:

• Flytninger af døde dyr til et køle- eller fryseanlæg eller en afhentningsplads. Her er det kun afsenderen af de døde dyr, der skal indberette flytningen til de nævnte steder.
• Flytninger af dyr til fælles græsgange, dyrskuer eller dyrehospitaler, hvor dyret/dyrene ikke skifter ejer i forbindelse med flytningen. Her er det kun ejeren af dyret/dyrene, der skal indberette flytningerne til og fra de nævnte steder.

Når du flytter dyrene skal de ledsages af et flytningsdokument

Som hovedregel skal levende får og geder ledsages af et gyldigt flytningsdokument, når de bliver flyttet mellem to besætninger. Det gælder også, når du flytter dyr til slagtning. Du skal selv udskrive flytningsdokumentet.

I nogle tilfælde er der ikke krav om, at dyrene ledsages af et flytningsdokument. Det drejer sig om dyr, der:

• flyttes mellem besætninger med samme ejer,
• flyttes til og fra græsningsarealer, hvor der kun findes dyr fra besætninger med samme ejer,
• flyttes til dyrehospitaler som følge af akut opstået sygdom eller anden tilstand, der kræver indlæggelse, eller
• hjemtages til besætningen fra en fælles græsgang eller et dyrskue. I dette sidste tilfælde skal dyret eller dyrene ledsages af det samme flytningsdokument, som de havde med, da de blev flyttet til den fælles græsgang eller dyrskuet.

Flytningsdokumentet kan anvendes i op til 14 dage efter, det er udskrevet, hvis hverken besætningen eller de dyr, der skal flyttes, er blevet pålagt et offentligt tilsyn efter det tidspunkt, hvor flytningsdokumentet er udskrevet.

Flytningsdokumentet må kun anvendes til én enkelt flytning og er kun gyldigt med ejerens underskrift og dato.

Modtagne flytningsdokumenter skal opbevares i mindst tre år efter udskrift, og de skal kunne fremvises til Fødevarestyrelsen eller Landbrugsstyrelsen ved en eventuel kontrol.

Gå til CHR hjemmesiden hvor du kan printe et flytningsdokument

Naboaftaler

Du kan søge om at få registreret en naboaftale mellem to besætninger i CHR. Fordelen ved at få registreret en naboaftale i CHR er, at du ikke er forpligtet til at indberette flytningerne til CHR, når dyrene flyttes mellem de besætninger, der indgår i naboaftalen.

Du kan kun ansøge om en naboaftale, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

1. Besætningerne har samme ejer. De to besætninger, der skal indgå i naboaftalen, har samme ejer (samme CVR/CPR-nummer).
2. Besætningerne befinder sig på naboejendomme. De to besætninger befinder sig på to naboejendomme, hvor dyrene er sammenblandet på udendørs arealer i græsningssæsonen, og dyrene bevæger sig frit mellem de to ejendomme.

Gå til denne side for at finde ansøgningsblanketten om naboaftale

Du skal føre fortegnelser for dyrene i din fåre- eller gedebesætning

Du skal føre fortegnelser for dyr født i din besætning, og når du flytter dyr ud og ind af din besætning.

Ejeren af en fåre- eller gedebesætning skal for hvert enkelt dyr registrere følgende seks oplysninger:

1. Identifikationskoden, der står på identifikationsmidlet (dyrets nummer).
2. Fødselsmåned og -år.
3. Dato for død, slagtning eller bortkomst.
4. For dyr, der flyttes ind i din besætning: dyrets øremærkenummer og besætningsnummer for den besætning, som dyret kom fra samt datoen for dyrets ankomst.
5. For dyr, der flyttes ud af din besætning: dyrets øremærkenummer og besætningsnummer for den besætning, som dyret er blevet flyttet til samt datoen for dyrets afgang.
6. For dyr, der er mærket med chip: chippens placering på dyret.

Hvis du mærker lam/kid med identifikationsmidler påført CHR nummer, fordi dyrene skal slagtes inden de er 12 måneder gamle, skal du for punkterne 1, 2, 4 og 5 blot notere det samlede antal dyr, der er født i samme måned og år eller flyttet til/fra samme sted på samme dato.

Der skal dog ikke føres fortegnelser over flytninger når:

• besætningen er et græsningsareal, køle- eller fryseanlæg eller en afhentningsplads,
• får eller geder flyttes til og fra græsningsarealer, hvor dyrene går op til 30 dage, og hvor der kun findes dyr fra besætninger med samme ejer
• får eller geder flyttes mellem besætninger, der indgår i samme naboaftale.

Du skal opdatere fortegnelserne senest syv dage efter en hændelse

Fortegnelserne skal ajourføres senest syv dage efter hændelsen (flytning, fødsel, død, slagtning, bortkomst eller chipmærkning). For lam og kid, der fødes i din besætning, regnes fristen for registrering af fødsel dog syv dage efter, at du har mærket dyret. Det vil sige, at hvis du fx mærker et lam, når det er én måned gammelt, så skal du notere dyrets nummer, fødselsmåned og -år senest én måned og syv dage efter, at lammet blev født. Hvis du fx mærker dyret, når det er ni måneder gammelt, så skal du notere dyrets nummer, fødselsmåned og -år senest ni måneder og syv dage efter, at lammet blev født.

Du skal opbevare fortegnelserne i mindst tre år efter seneste hændelse for det eller de dyr, som hændelsen vedrører.

Der er ikke noget krav til præcis, hvordan du skal skrive det ned, men oplysningerne skal stå samlet og være let tilgængelige, hvis Fødevarestyrelsen eller Landbrugsstyrelsen kommer på kontrol i din besætning.

Fødevarestyrelsen har udarbejdet en skabelon, som du er velkommen til at benytte til at føre dine fortegnelser.

Gå til denne side for at finde skabelonen til fortegnelser for får og geder

Du skal muligvis registrere græsningsarealer i CHR, før du flytter dine dyr ud på græsningsarealet 

​​​​​​​Dyrene skal græsse sammen med dyr fra andre besætninger​​​​​ (fællesgræs)

Du skal oprette en besætning med brugsarten "fællesgræs", når dyrene skal græsse sammen med dyr fra andre besætninger. Du skal kontakte CHR-afdelingen hos SEGES for at få stedet, hvor dyrene skal græsse, oprettet som en besætning kaldet "fællesgræs". 

Du skal desuden indberette flytningen til CHR når du flytter dyr til og fra et fællesgræs.

Dyrene skal græsse på samme areal i mere end 30 dage i træk

Du skal registrere græsningsarealet i CHR, hvis dyrene skal græsse på samme areal i mere end 30 dage i træk.

Du skal gøre én af følgende, hvis arealet ikke hænger fysisk sammen med det areal, hvorpå bygningerne til det CHR-nummer, hvor dyrene er flyttet fra, er placeret.

• Hvis græsningsarealet har et markbloknummer, skal du registrere det online via Landbrugsindberetning.dk.
• Hvis arealet ikke har et markbloknummer, skal du kontakte CHR-afdelingen hos SEGES. CHR-afdelingen opretter herefter et CHR-nummer på arealet.

Du skal registrere arealer, hvor der er fysisk adskillelse. Veje, åer og levende hegn mv. betragtes ikke som fysisk adskillelse. Dvs. det, der skal registreres, er arealer/marker, som, bortset fra vejadgang, kun kan tilgås ved, at dyrene passerer over en anden ejendoms jord.

Du skal ikke indberette flytningerne til CHR eller notere dem i dine fortegnelser. Men du skal altid kunne gøre rede for, hvor dine dyr befinder sig, ved en eventuel kontrol. ​

Dyrene skal ikke græsse på samme areal i mere end 30 dage i træk

Du skal ikke registrere græsningsarealet i CHR, når dyrene går på arealet i mindre end 30 dage. Du skal heller ikke indberette flytningerne til CHR eller notere dem i dine fortegnelser. Men du skal altid kunne gøre rede for, hvor dine dyr befinder sig, ved en eventuel kontrol.​​​