Mærkning og registrering af kvæg

Du skal mærke dyrene i din kvægbesætning

Det er ejeren af en kvægbesætning, som har ansvaret for at mærke dyrene. Du skal mærke dine dyr med to identifikationsmidler, der er godkendt af Fødevarestyrelsen, hvoraf det ene mærke skal være synligt.

Du skal mærke dine dyr på én af følgende tre måder:

1. Et almindeligt øremærke i højre øre og et elektronisk øremærke i venstre øre.
2. Et almindeligt øremærke og en vombolus.
3. Et almindeligt øremærke og en chip.

En chip skal indeholde landekode ’208’ samt CHR-nummer + løbenummer. En vombolus er en cylinderformet beholder, der indeholder en chip, og som lægges i vommen (maven) på dyret.

Du skal mærke dine dyr med gule øremærker, hvis dyrene er født i Danmark. Hvorimod du skal mærke dyr med røde øremærker, hvis dyrene indføres fra andre lande.

Du skal mærke dyrene inden de forlader fødselsbesætningen og senest 20 dage efter fødslen. Dog kan du vente 60 dage efter fødslen, hvis du mærker dyrene med en vombolus.

Du skal mærke dyrene med røde øremærker, hvis dyrene kommer fra udlandet

Kvæg, der er indført fra et andet EU-medlemsland

Kreaturer, der indføres til Danmark fra et andet EU-medlemsland, skal senest 20 dage efter indførslen mærkes med ét rødt elektronisk øremærke med dansk identifikationskode i venstre øre. Hvis et indført dyr allerede er mærket med et elektronisk øremærke, en vombolus eller en chip, så skal dyret mærkes med ét almindeligt rødt øremærke med dansk identifikationskode i højre øre. På den måde vil de indførte dyr være mærket med ét udenlandsk mærke og ét dansk mærke. Kreaturer, der slagtes senest fem dage efter indførslen skal ikke mærkes med røde øremærker.

Identifikationskoden er det nummer, som fremgår af øremærket.

Kvæg, der er indført fra et land uden for EU

Kreaturer, der indføres til Danmark fra et land uden for EU, skal senest 20 dage efter indførslen mærkes med ét rødt elektronisk øremærke i venstre øre og ét almindeligt rødt øremærke i højre øre, begge med dansk identifikationskode. Kreaturer, der slagtes senest fem dage efter indførslen skal ikke mærkes med røde øremærker.

Identifikationskoden er det nummer, som fremgår af øremærket.

Indførte dyr skal mærkes i samarbejde med den lokale veterinærenhed

Du skal være opmærksom på, at kvæg, der indføres til Danmark, skal mærkes i samarbejde med den lokale veterinærenhed. Inden dyrene ankommer, skal du selv bestille de røde øremærker hos SEGES og dernæst kontakte Fødevarestyrelsen og aftale et tidspunkt, sådan at Fødevarestyrelsen kan være til stede, når dyrene skal mærkes. Du finder de lokale veterinærenheders adresser og kontaktoplysninger i linket herunder.

Find de veterinære enheders adresser her

Du skal isætte erstatningsmærker, hvis dyrenes identifikationsmiddel tabes eller ødelægges

Dyret taber det ene af sine to mærker

Du skal sørge for, at dyret får isat et erstatningsmærke, senest to uger efter mærket er tabt. Hvis dyret befinder sig på udendørs arealer, kan du dog vente i op til tre måneder med at sætte erstatningsmærket i.

Dyret taber begge sine mærker

Du skal sørge for, at dyret får isat to erstatningsmærker senest syv dage efter, at det sidste mærke er tabt.

Dyret ødelægger sin chip/vombolus

Du skal sørge for, at dyret får en ny chip, vombolus eller et elektronisk øremærke, hvis det oprindelige identifikationsmiddel er gået i stykker, sådan at nummeret ikke længere kan læses med en scanner.

Fristerne for dette er de samme som nævnt ovenfor.

Du kan søge om dispensation fra mærkningskravet på kvæg

Der er fire muligheder for at søge om forlænget mærkningsfrist eller søge om dispensation til ikke at isætte to identifikationsmidler.

Det kræver imidlertid, at din besætning opfylder nogle helt særlige krav, og du skal søge Fødevarestyrelsen om en dispensation.

1. Forlænget mærkningsfrist. Mærkningsfristen kan forlænges i op til ni måneder for dyr, der opfylder særlige betingelser. Dyrene skal opdrættes under ekstensive forhold med kalve, der bliver sammen med deres mødre, og dyrene må ikke være vant til regelmæssig kontakt med mennesker. Området, hvor dyrene holdes, skal sikre en høj grad af isolering af dyrene. Det er op til Fødevarestyrelsen at vurdere, hvilke steder og hvilke kvægracer, der kan gives dispensationer til.
2. Særlige regler for hold af europæisk bison (Bison bonasus). Ejere af kvæg af racen europæisk bison kan ansøge om dispensation til at vente med at mærke dyrene, indtil de flyttes fra det sted, hvor de er født.
3. Dispensation til kun at mærke kvæg med én chip eller én vombolus. Ejere af besætninger der holder kvæg af kulturelle, historiske, rekreative eller videnskabelige formål, kan ansøge om en dispensation til kun at mærke kvæg med enten én chip eller én vombolus.
4. Dispensation fra kravet om øremærker. Du kan ansøge om en dispensation til dyr, der er født med misdannede ører, små ører eller har fået ødelagt et øre, sådan at de kan nøjes med ét identifikationsmiddel.

Gå til denne side hvor du finder blanketter til ansøgning om forlænget mærkningsfrist eller dispensation

Du skal registrere hændelser, herunder flytning af dine dyr, i CHR

Du har pligt til at indberette samtlige hændelser for kvæg til CHR, når du ejer en kvægbesætning. En hændelse er fødsel, slagtning, aflivning, dødsfald, bortkomst eller flytning. Enhver flytning af dyr, både levende og døde, skal som hovedregel indberettes af både afsender og modtager af dyrene.

Du skal indberette til CHR senest syv dage efter hændelsen. Det gælder dog ikke for registrering af fødsler i besætninger med dispensation til forlænget mærkningsfrist. Her er fristen for at indberette en fødsel forlænget til syv dage efter, at dyret er blevet mærket.

Du kan indberette hændelser på én af følgende to måder:

1. Via siden Webdyr.dk (adgang til Webdyr er gratis).
2. Via pc-programmet Dyreregistrering DMS (adgang til Dyreregistrering DMS koster et beløb i etablering samt en årlig afgift).

Hvis du hos din kommune er blevet fritaget for kravet om at modtage digital post, kan du kontakte CHR-afdelingen hos SEGES for at indberette hændelser.

Gå til siden Webdyr.dk hvor du kan indberette flytninger

Gå til SEGES hjemmeside for at læse mere om Dyreregistrering DMS

Kontaktinformationer til CHR-afdelingen

Du kan søge om at få registreret samdrift og naboaftaler mellem kvægbesætninger

Du kan søge om at få registreret to eller flere af dine besætninger i en samdrift i CHR. Fordelen ved at få registreret en samdrift i CHR er, at du ikke er forpligtet til at indberette flytningerne til CHR, når dyrene flyttes mellem de besætninger, der indgår i samdriften.

Samdrift

Besætninger kan kun indgå i en samdrift, hvis følgende fire kriterier er opfyldt:

1. Besætningerne har samme ejer. De besætninger, der skal indgå i samdriften, har samme ejer (samme CVR/CPR-nummer).
2. Ikke andre ejere med klovdyr på ejendommene. Der findes ikke besætninger med klovdyr med andre ejere på de involverede ejendomme.
3. Afstand mellem besætninger ikke overstiger 4 km. Afstanden mellem de besætninger, der skal indgå i samdriften, overstiger ikke 4 km målt i fugleflugtslinje fra den ene besætnings staldkoordinater i CHR til den anden besætnings staldkoordinater i CHR.
4. Besætninger må ikke have naboaftale. Ingen af de besætninger, der skal indgå i samdriften, er omfattet af en naboaftale.

Naboaftale

I ganske få tilfælde kan du søge om at få registreret en naboaftale mellem to besætninger i CHR. Fordelen ved at få registreret en naboaftale i CHR er, at du ikke er forpligtet til at indberette flytningerne til CHR, når dyrene flyttes mellem de besætninger, der indgår i naboaftalen.

Du kan kun ansøge om en naboaftale, hvis følgende fire betingelser er opfyldt:

1. Besætningerne har samme ejer. De to besætninger, der skal indgå i naboaftalen, har samme ejer (samme CVR/CPR-nummer).
2. Èn af besætningerne skal have en anden ejer. Der er mindst én kvægbesætning med en anden ejer, på de involverede ejendomme.
3. Besætningerne befinder sig på naboejendomme. De to besætninger befinder sig på to naboejendomme, hvor dyrene er sammenblandet på udendørs arealer i græsningssæsonen, og dyrene bevæger sig frit mellem de to ejendomme.
4. Besætningerne må ikke være omfattet af samdrift. Ingen af de to besætninger, der skal indgå i naboaftalen, er omfattet af en samdrift.

Gå til denne side for at finde ansøgningsblanketter til at ansøge om samdrift eller naboaftale

Du skal føre fortegnelser som ejer af et chipmærket dyr

Alle, der benytter chipmærkning til kvæg, skal føre fortegnelser over mærkningen. Ejeren skal for hvert chipmærket dyr notere dyrets identifikationskode sammen med oplysning om, hvor på dyret chippen er placeret.

Du skal opdatere fortegnelserne senest syv dage efter chipmærkningen

Fortegnelserne skal ajourføres senest syv dage efter chipmærkningen. Du skal opbevare fortegnelserne i mindst tre år efter, dyret har forladt din besætning.

Der er ikke noget krav til præcis, hvordan du skal skrive det ned, men oplysningerne skal stå samlet og være let tilgængelige, hvis Fødevarestyrelsen eller Landbrugsstyrelsen kommer på kontrol i din besætning.

Du skal ledsage dine dyr af et kvægpas, hvis de flyttes ud af landet

Hvis du flytter dyr ud af landet, skal dyrene blandt andet ledsages af et kvægpas. Der er også enkelte mindre slagterier, der kræver, at dyrene har et kvægpas med, når de sendes til slagtning. Du kan udskrive et kvægpas på CHR hjemmesiden. Kvægpasset er gyldigt i 14 dage efter udskrivning og kan kun benyttes til én flytning.

Hvis du ikke har mulighed for selv at udskrive kvægpasset, kan det bestilles mod betaling hos CHR-afdelingen.

Gå til CHR hjemmesiden, hvor du kan printe et kvægpas

Kontaktinformationer til CHR-afdelingen hos SEGES

Du skal muligvis registrere græsningsarealer i CHR, før du flytter dine dyr ud på græsningsarealet 

​​​​​​​Dyrene skal græsse sammen med dyr fra andre besætninger​​​​​ (fællesgræs)

Du skal oprette en besætning med brugsarten "fællesgræs", når dyrene skal græsse sammen med dyr fra andre besætninger. Du skal kontakte CHR-afdelingen hos SEGES for at få stedet, hvor dyrene skal græsse, oprettet som en besætning kaldet "fællesgræs". 

Du skal desuden indberette flytningerne til CHR, når du flytter dyr til og fra et fællesgræs.

Dyrene skal græsse på samme areal i mere end 30 dage i træk

Du skal registrere græsningsarealet i CHR, hvis dyrene skal græsse på samme areal i mere end 30 dage i træk.

Du skal gøre én af følgende, hvis arealet ikke hænger fysisk sammen med det areal, hvorpå bygningerne til det CHR-nummer, hvor dyrene er flyttet fra, er placeret.

• Hvis græsningsarealet har et markbloknummer, skal du registrere det online via Landbrugsindberetning.dk.
• Hvis arealet ikke har et markbloknummer, skal du kontakte CHR-afdelingen hos SEGES. CHR-afdelingen opretter herefter et CHR-nummer på arealet.

Du skal registrere arealer, hvor der er fysisk adskillelse. Veje, åer og levende hegn mv. betragtes ikke som fysisk adskillelse. Dvs. det, der skal registreres, er arealer/marker, som, bortset fra vejadgang, kun kan tilgås ved, at dyrene passerer over en anden ejendoms jord.

Du skal ikke indberette flytningerne af dyrene til og fra græsningsarealet til CHR. Men du skal altid kunne gøre rede for, hvor dine dyr befinder sig, ved en eventuel kontrol. ​

Dyrene skal ikke græsse på samme areal i mere end 30 dage i træk

Du skal ikke registrere græsningsarealet i CHR, hvis dyrene går på arealet i mindre end 30 dage. Flytningerne til og fra græsningsarealet skal heller ikke indberettes til CHR. Men du skal altid kunne gøre rede for, hvor dine dyr befinder sig, ved en eventuel kontrol.​​​