Kvan tilhører skærmplantefamilien og inkluderer de to underarter fjeldkvan og strandkvan. Fjeldkvan findes ikke vildtvoksende i Danmark i modsætning til strandkvanen, som kan findes nogle steder i Danmark. Fjeldkvan findes kun dyrket i Danmark.
Kvanens rødder og især frø indeholder furokumariner, som giver anledning til sundhedsmæssig bekymring. I frøet kan der forekomme meget høje indhold af furokumariner på 25.000 mg/kg eller derover, mens roden har et væsentligt lavere indhold. Vurderingen af roden er foretaget ud fra et antaget indhold på 150 mg/kg.
Brug af kvanfrø som fødevare vil være forbundet med en risiko for fototoksiske hudreaktioner (ligner eksem eller solskoldning, hvis huden samtidig udsættes for lys) såvel som udvikling af hudkræft. For frøene vil et indtag på mere end blot 40 mg for en voksen person på 70 kg være forbundet med sundhedsmæssig bekymring. Derfor bør frø af kvan slet ikke spises.
Roden bør kun indtages i meget små mængder som f.eks. krydderi/aromagiver. For en voksen person på 70 kg vil et indtag af roden på mere end 7 gram være forbundet med sundhedsmæssig bekymring.
Kvan kan forveksles med forskellige arter af bjørneklo eller angelik/skovangelik. Desuden er der i skærmplantefamilien flere giftige arter. Det er derfor vigtigt at lære de forskellige arter at kende, hvis man indsamler planter fra skærmplantefamilien, fordi de overfladisk ligner hinanden.
Da frøene fra kvan betragtes som en ny fødevare (novel food), og fødevaren ikke betragtes som sikker til fødevarebrug, er det ikke tilladt at markedsføre frøene med mindre, man kan forelægge dokumentation for, at frøene ikke er novel food og kan dokumentere, at produktet er sikkert at indtage. Denne dokumentation skal kunne fremvises ved en eventuel kontrol. Alternativt skal frøene novel food-godkendes i EU.
Roden fra kvan er ikke novel food og kan derfor markedsføres uden en forudgående novel food-godkendelse. Ved markedsføring skal der dog tages hensyn til de sikkerhedsmæssige betænkeligheder, der er ved et for højt indtag af roden.