Sankthansurt (hele planten)

Sankthansurt

Planten kan deles op i to underarter: 1. almindelig sankthansurt (Sedum telephium ssp. Maximum (L.) Krock og 2. rød sankthansurt (Sedum telephium L. ssp. telephium).

Synonymer for almindelig sankthansurt: Sedum maximum (L.) Suter, Hylotelephium telephium (L.) H.Ohba ssp. maximum (L.) H.Ohba

Synonymer for rød sankthansurt: Sedum purpurascens W.D.J.Koch, Hylotelephium telephium (L.) H.Ohba ssp. telephium

Sankthansurt tilhører stenurtfamilien og kan kategoriseres i to arter: almindelig og rød sankthansurt. Urten vokser i Danmark, hvor den blomstrer omkring august-september. Findes på tør, næringsfattig, men kalkrig jord.

Der er foretaget nogle kemiske undersøgelser af plantens overjordiske dele, hvoraf de fleste har beskæftiget sig med indholdsstoffer, der ikke vurderes som toksikologisk betænkelige. Der er modsatrettede oplysninger om, hvorvidt der findes piperidinalkaloider i de overjordiske dele af sankthansurt. En nyere undersøgelse kunne ikke bekræfte tidligere fund. Hvis der findes piperidinalkaloider i sankthansurt, opfattes disse som sundhedsmæssigt betænkelige.

De underjordiske deles indholdsstoffer er sparsomt undersøgt, og det vides ikke, om indtagelse kan være forbundet med forgiftninger hos mennesker.

På baggrund af det begrænsede kendskab til indholdsstoffer og eventuelle risici bør planten ikke spises. 

Almindelig sankthansurt kan forveksles med den sjældnere underart rød sankthansurt. Denne risikovurdering omfatter begge underarter.

Da sankthansurt betragtes som en ny fødevare (novel food), er det ikke tilladt at markedsføre planten til konsum med mindre, man kan forelægge dokumentation for, at planten ikke er novel food eller at brugen af planten bliver novel food-godkendt i EU.