Råvarer som må importeres
Dicalciumphosphat skal være fremstillet af kategori 3-materiale som beskrevet i forordningen om animalske biprodukter, artikel 10, litra a), b), d), e), f), g), h), i), j) og k).
Læs om kategorier inden for animalske biprodukter
Import- og transitbetingelser
Dicalciumphosphat skal opfylde følgende:
- De specifikke betingelser der er beskrevet i gennemførelsesforordningen, bilag XIV, kapitel I, tabel 1, nr. 6.
- Dicalciumphosphat skal være fremstillet efter kravene i gennemførelsesforordningen bilag X, kapitel II, afsnit 6.
Import skal være tilladt fra tredjelandet
Dicalciumphosphat skal komme fra tredjelande opført i bilag XII og XIII til forordning 2021/405.
Sundhedscertifikat
Import af dicalciumphosphat fra tredjelande kræver et sundhedscertifikat. Dicalciumphosphat skal være ledsaget af sundhedscertifikatet under transporten til det EU-godkendte grænsekontrolsted, hvor veterinærkontrollen finder sted.
Certifikatet skal være i overensstemmelse med denne model i gennemførelsesforordningen: bilag XV, kapitel 12.