Fedtstoffer

Omkring 1/3 af det fedt, vi spiser, kommer fra fedtstoffer i form af blandingsprodukter, smør, margarine, olie, svinefedt og lignende. Resten spiser vi skjult, fx i kød, mælk, ost og kager.

For meget fedt i kosten kan føre til vægtøgning, overvægt og øget risiko for livsstilssygdomme, fx hjerte-kar-sygdomme. Danskerne spiser generelt for meget mættet fedt, og du kan med fordel skifte kød og fedtstoffer med meget mættet fedt ud med mere magre kødtyper og planteolier med flere umættede fedtsyrer.

De officielle Kostråd sætter fokus på fedt ved at anbefale:

  • Vælg primært kød og kødprodukter med maks. 10 % fedt. Gå efter Nøglehullet, når du vælger kød og kødprodukter.
  • Vælg primært skummet-, mini- eller kærnemælk og syrnede mælkeprodukter, fx yoghurt naturel, med maks. 1,5 % fedt og ost med maks. 17 % fedt (30+). Gå efter Nøglehullet, når du vælger mejeriprodukter. 
  • Begræns mejeriprodukter med højt fedtindhold, fx fløde.
  • Vælg planteolier, fx raps- og olivenolie, i stedet for hårde fedtstoffer, som fx smør og kokosolie, når du laver mad.
  • Begræns brugen af smør på brød og sandwich, og vælg i stedet fx hummus eller lidt pesto.

Planteolier er gode kilder til fedtstof, når du vil spise sundt - frem for de hårde fedtstoffer som smør og kokosolie, der har et højt indhold af mættet fedt. Desuden har panteolier et lavere klimaaftryk end fx smør og blandingsprodukter. Alle typer fedtstoffer bidrager med mange kalorier, og det er derfor vigtigt, at du ikke spiser for meget fedtstof.

Læs mere om fedt

Læs om De officielle Kostråd

Læs om Nøglehullet

Planteolie

Planteolier har et højt indhold af umættede fedtsyrer og et lavt indhold af mættede fedtsyrer. Fødevarestyrelsen anbefaler ikke én planteolie frem for en anden. Det gælder om at spare på planteolien ligesom andre fedtstoffer – og så i øvrigt vælge efter smag og hvad du skal bruge den til.

Planteolier udvindes af plantefrø og frugt, og de anvendes bl.a. til stegning, bagning (dog ikke mørdej), salatdressinger og mayonnaise. I modsætning til smør og margarine, som både indeholder fedt og vand, består planteolie af 100 % fedt. Derfor er der mere fedt i 100 gram planteolie end i 100 gram smør eller margarine, men planteolier har en sundere sammensætning af fedt, da det indeholder en større andel af umættede fedt.

Planteoliers smag

Vindruekerneolie, solsikkeolie, majsolie, sojaolie samt mad- og salatolie kendetegnes ved en neutral smag. De har et højt indhold af flerumættede fedtsyrer. Mad- og salatolie består typisk af soja- eller rapsolie eller af en blanding af de to.

Olivenolie har ofte en kraftig olivensmag. Olivenolie er kendetegnet ved et højt indhold af enkeltumættede fedtsyrer, og olivenolie stivner derfor lidt ved køleskabstemperatur.

Til toppen

Smør

Smør indeholder ca. 80 gram fedt pr. 100 gram smør – resten er vand. Omkring 2/3 af fedtet i smør er mættet fedt, og smør bidrager derfor betydeligt til indtaget af mættet fedt. Hvis du erstatter smør med planteolier, får du flere flerumættede fedtsyrer, som er godt for din sundhed - og samtidig også godt for klimaet.

Til toppen

Kokosolie

Kokosolie indeholder, ligesom smør og margarine, meget mættet fedt. I kokosolie er mere end 90 % af fedtsyrerne mættede, og kokosolie indeholder derfor mere mættet fedt end smør.

Ofte fremhæves kokosfedt at indeholde sundere mættet fedt i forhold til mættet fedt fra fx smør, men kokosfedt kan ikke betegnes som sundt. Du kan godt bruge kokosolie til madlavning en gang i mellem, men det hører til den type af fedt, du især skal spare på.

Til toppen

Blandingsprodukter

Blandingsprodukterne kan generelt bruges til de samme ting som smør og margarine. De er ligesom margarine lette at smøre direkte fra køleskabet. Navnet 'blandingsprodukter' henviser til, at der både indgår smør og planteolie i produkterne.

De indeholder typisk to eller tre gange så meget smørfedt som plantefedt. Der er lige så meget fedt i blandingsprodukterne som i smør – ca. 80 %. Men i blandingsprodukterne er der omkring 20 % olie. Derfor er kalorieindholdet i blandingsprodukterne lige så højt som i smør.

Blandingsprodukter indeholder ikke helt så meget mættet fedt som smør, men de hører alligevel til blandt de fedtstoffer, der indeholder mest mættet fedt, da ca. halvdelen er mættet fedt.

Til toppen

Margarine

Det gælder generelt om at spare på fedtet, dvs. også på margarine.

Margarine laves enten af planteolier alene eller af en blanding af planteolier og fx sildeolie. Margarine kan, lige som smør, bruges på brød og til bagning, stegning og sovs. Meget bløde margariner egner sig ikke til mørdej og andre fede deje, der skal rulles ud.

På grund af det høje vandindhold egner margarine sig ikke til stegning og bagning, men kun til at smøre på brød. Margarine til bordbrug har et varierende indhold af mættede fedtsyrer, men indeholder som regel mindre end stege- og bagemargarine og en del mindre end smør og blandingsprodukter. Se på margarinens deklaration, hvis du vil vide mere.

Stege- og bagemargarine er i de fleste tilfælde de margariner, der indeholder mest mættet fedt. De indeholder dog mindre end smør og som regel mindre end blandingsprodukter.

Til toppen