Overvægt og kost

Grundlæggende skyldes vægtøgning og overvægt, at vi spiser og drikker flere kalorier, end vi forbrænder. Årsagen til overvægt er dog kompleks, fordi der er mange faktorer, som spiller ind. Det varierer fra person til person, hvorfor vi tager på i vægt, og det afhænger af både arvelige, individuelle, sociale og samfundsmæssige forhold.

Det første af De officielle Kostråd lyder ”spis planterigt, varieret og ikke for meget”. Dette kostråd sætter bl.a. fokus på, at du ikke bør spise og drikke flere kalorier, end du forbrænder, da det kan være med til at forebygge vægtøgning og overvægt. Det betyder især, at du bør holde igen med fx kalorieholdig fastfood, søde sager eller mange søde drikke med sukker, fx sodavand, iste og saftevand. Et højt indtag af sukkersødede drikke som sodavand og saftevand er især forbundet med vægtøgning og overvægt.

Find anbefalingerne for søde drikker her

Det første af De officielle Kostråd anbefaler også, at du spiser planterigt. Planterigt mad med mange grøntsager, frugter og fuldkornsprodukter mætter godt og er forbundet med lavere risiko for overvægt, og gør det nemmere at holde vægten. Hvis du også vælger magre mejeriprodukter og magert kød, får du de vigtige næringsstoffer og samtidig færre kalorier.

Desuden er det vigtigt at spise varieret, så du får alle de vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, som din krop har brug for.

Med andre ord: når du spiser planterigt, varieret og ikke for meget, er det godt for din sundhed – og for klimaet.

Læs om De officielle Kostråd

De officielle Kostråd er ikke beregnet som en slankekur – de er en rettesnor til en sund kost, som samtidig tager hensyn til klimaet. Hvis du spiser efter kostrådene, er det nemmere at holde eller opnå en sund vægt, og samtidig reducerer du risikoen for en række sygdomme.

De officielle Kostråd gælder for de 2-65-årige, som ikke har en sygdom, der stiller særlige krav til maden.

Læs om De officielle Kostråd

Overvægt udgør et problem for danskernes sundhed, da overvægt er forbundet med øget risiko for tidlig død og en række sygdomme, fx type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og visse typer af kræft.

BMI som mål for overvægt

Sundhedsvæsenet bruger ofte Body Mass Index (BMI) som et mål for vægtstatus, herunder graden af overvægt. BMI er alene et udtryk for forholdet mellem en persons vægt og højde. Det betyder, at BMI ikke tager højde for den enkelte persons fordeling af fedt og muskler i kroppen. På den måde kan to personer med samme BMI sagtens have forskellig fordeling af muskler og fedt i kroppen. Fx er der generelt forskel på fedtfordelingen mellem yngre og ældre personer. Desuden kan muskuløse personer have et højt BMI uden at have særlig meget fedt på kroppen.

Derudover tager BMI ikke højde for selve placeringen af fedt på kroppen. Fedt omkring organerne har større betydning for din sundhed end fedt, som er placeret lige under huden. Dertil har BMI-beregningen en tendens til at gøre høje personer tykkere, end de faktisk er.

BMI er relevant til at beskrive befolkningsgrupper, da det er et simpelt og objektivt mål for vægtstatus. På individniveau skal man være opmærksom på ikke bruge BMI som det eneste mål for sundhed. Det er også relevant at se på fx taljemål, konditionstal og risikofaktorer som fx rygning, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og stress.

Hvem kan du kontakte?

Der er mange, der kan hjælpe dig, hvis du, eller én i din familie, gerne vil have hjælp med vægten. Det kan fx være

  • Egen læge
  • Dit lokale sundhedscenter
  • Sundhedsplejersken, hvis det drejer sig om dit barn
  • En klinisk diætist
  • Netværk, fx Adipositasforeningen
  • En psykolog