Strandvejbred (blade)

Strandvejbred

Videnskabeligt navn: Plantago maritima L.

Strandvejbred tilhører vejbredfamilien. Som navnet indikerer, er den især at finde ved strande, og den kan findes i hele landet. De spæde blade kan sankes omkring april-juni.

Planten har også historisk været anvendt som fødevare i Danmark, hvor bladene blev kogt og brugt som kål eller spist i en salat.

Der er ingen kendskab til forgiftninger eller andre negative effekter efter indtag af strandvejbred. Planten kan derfor spises f.eks. ligesom kål.

Planten kan forveksles med strandtrehage (Triglochin maritima L.), der indeholder giftige blåsyreholdige glykosider.

Blade fra strandvejbred er ikke novel food og kan derfor markedsføres uden en forudgående novel food-godkendelse.

Bemærk, at hvis plantedelene markedsføres som et ekstrakt eller olie, så vil denne markedsføring sandsynligvis være novel food og kræve en novel food-godkendelse inden markedsføring.