Vild pastinak er i familie med bjørneklo og indeholder ligesom den giftstoffet furokumarin. Giftstoffet reagerer, når det udsættes for sollys. Hvis man får plantegiften på huden en dag, hvor solen skinner, så kan man ende med vabler og sår på huden, der kan minde om brandsår.

Furokumariner findes således både i vilde skærmplanter og i en række dyrkede fødevareplanter tilhørende Skærmplantefamilien - f.eks. pastinak, selleri og persille. Indtag af fototoksiske furokumariner over et vist niveau kan i kombination med sollys derfor medføre en risiko for fotosensibilisering af huden og en risiko for udvikling af hudkræft. Størrelsen af risikoen afhænger af en kombination af intensiteten af sollys og en person udsættes for samt den indtagne dosis af fototoksiske furokumariner.

De vildtvoksende pastinakker og de forædlede typer pastinakker, der dyrkes, er samme art. Der er ingen undersøgelser af indholdet af de naturlige giftstoffer furokumariner i roden fra vild pastinak, men det er sandsynligt, at indholdet er væsentligt højere end i de almindelige, dyrkede sorter.

Vild pastinak genkendes på sine blomsterskærme med små gule blomster, der blomstrer i juni/juli måned. Den vokser langs vejkanter og på åbne græsarealer.

Vild pastinak er meget karakteristisk og svær at forveksle med andre planter. Den har gulgrønne blomster og gulgrønne, fjersnitdelte blade. I juli vokser den sig ca. 75 cm høj inklusiv blomsterstand.

Man bør ikke spise furokumariner i for høj mængde, da det kan udgøre en sundhedsmæssig risiko. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen at man spiser de dyrkede sorter, indtil indholdet i vildtvoksende pastinakkers rødder kendes.

Indholdet af furokumariner i rødderne af pastinak, selleri og persille er også påvirket af andre faktorer - f.eks. om rødderne er beskadigede, hvordan og hvor længe rødderne opbevares. Hurtig nedfrysning af de friske rødder er den optimale opbevaringsform.

En beskadiget rod (rod hvor der er ødelagt plantevæv fra stød, råd og/eller mug) bør kasseres, og man bør ikke blot nøjes med at skære det beskadigede område væk.

Betegnelsen "vild" pastinak er egentlig ikke en botanisk korrekt betegnelse. Det korrekte danske navn for Pastinaca sativa L. er almindelig pastinak.

Ja, vild pastinak kan være giftig for både heste og hunde.

Nej, vild pastinak er ikke det samme som Bjørneklo, men planterne er i familie med hinanden.

Begge planter indeholder giftstoffet fototoksiske/fotosensibiliserende furokumariner.

Vild pastinaks blomster er gule modsat de fleste andre vilde skærmplanter, som har hvide blomster.

Hvide skærmplanter, der ligner vild pastinak, er f.eks. vild gulerod. Den indeholder ikke de giftige stoffer furokumariner, som vild pastinak gør.

Da vild pastinak betragtes som en ny fødevare (novel food), og planten ikke betragtes som sikker til fødevarebrug, er det ikke tilladt at markedsføre vild pastinak, med mindre man kan forelægge dokumentation for, at vild pastinak ikke er novel food, og at produktet er sikkert at indtage. Denne dokumentation skal kunne fremvises ved en eventuel kontrol. Alternativt skal planten novel food-godkendes i EU.