Ved ”rejse med kæledyr” menes det, som i fagsprog kaldes en ”ikke-kommerciel flytning” af et kæledyr.
For at en flytning kan betragtes som ikke-kommerciel, skal den overholde alle disse krav:
- Flytningen af kæledyret er betinget af ejerens behov for at rejse, fordi kæledyret enten
- Kæledyret skal ikke sælges.
- Ejendomsretten over kæledyret skal ikke overdrages til en anden person.
Reglerne for ikke-kommerciel flytning afhænger bl.a. af, hvilket land du rejser til/fra, og hvor gammelt kæledyret er. Find reglerne for den situation, du netop står i, ved at følge vores guides nedenfor.
Hvis de ovenstående fire krav ikke er opfyldt, kan kæledyret ikke flyttes efter reglerne for ”ikke-kommerciel flytning”. Du skal i stedet flytte kæledyret efter reglerne for ”kommerciel flytning”.
Eksempel 1:
Du har købt en hvalp i udlandet og rejser selv ud og henter hvalpen:
Læs guiden ”Sådan rejser du med din hund”
Eksempel 2:
Du har købt en hund i udlandet og får andre til at transportere den til Danmark:
Læs guiden ”Indførsel og import af hunde, katte og fritter”
Eksempel 3:
Du har en hund, som skal med familien på ferie i udlandet og med hjem igen:
Læs guiden ”Sådan rejser du med din hund”
Eksempel 4:
Du ønsker at formidle gadehunde til familier i Danmark:
Læs guiden ”Indførsel og import af hunde, katte og fritter”
Hvilke dyr betragtes som kæledyr?
I bilag I i Kæledyrsforordningen er det nærmere defineret, hvad der forstås ved kæledyr, i forhold til at rejse med dem:
- Hunde, katte og fritter (tamme ildere)
- Fugle, bortset fra fjerkræ*
- Kaniner og gnavere
- Krybdyr og padder
- Hvirvelløse dyr, bortset fra bier, humlebier, bløddyr og krebsdyr
- Tropiske akvariefisk
* Fjerkræ er defineret som fugle af følgende arter: høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner, agerhøns og strudsefugle.
Det vil sige, at fjerkræ ikke betragtes som kæledyr i henhold til EU's regler, selvom de måtte holdes som sådan.
Alle andre arter af dyr betragtes heller ikke som kæledyr i forhold til rejser efter Kæledyrsforordningens regler. Heller ikke selvom de holdes som sådan.
Sådanne dyrearter skal ind- eller udføres efter kravene i de kommercielle ind- og udførselsregler.
Vær opmærksom på, at det ikke er alle dyrearter, man må holde som privat person. Hvis de ikke må holdes, må de heller ikke ind- eller udføres af personer, som ikke må holde dem.
Læs mere på siden Kæledyr.
Hvis dyret skal sælges eller overdrages til en anden ejer efter rejsen, eller du ikke foretager samme rejse som dyret
Du skal følge reglerne for kommerciel flytning af dyr, hvis
- du ikke foretager samme rejse som dyret,
- dyret sendes som fragt, evt. med en speditør, eller med posten,
- dyret skal sælges efter rejsen,
- dyret skal overdrages til en anden ejer, eller
- dyret skal rejse mere end 5 dage før eller efter din rejse.
Læs mere om reglerne for kommerciel flytning på siderne "Indførsel og import af dyr og avlsmateriale" og "Eksport af levende dyr og avlsmateriale", samt i de to guides "Import og indførsel af hunde, katte og fritter" og "Eksport og udførsel af hunde, katte og fritter":
Hvis du rejser med kæledyr på fly eller færge
Fly- og færgeselskab bestemmer selv, om de tillader rejsende at medbringe kæledyr. Det har Fødevarestyrelsen ingen indflydelse på. Nogle fly- og færgeselskaber tillader kæledyr ombord, andre gør ikke. Undersøg derfor altid, om det er tilladt at medbringe kæledyr, inden du booker din billet.
Særligt til dig, som tager dit kæledyr med til et tredjeland
Hvis du tager dit kæledyr med et tredjeland, skal du være opmærksom på de særlige krav og procedurer, der gælder her.
Læs mere om de generelle forhold vedrørende eksport på siden "Eksport"
Find en dyrlæge
Det er dyrlæger med dansk autorisation, som må udstede EU selskabsdyrspasset til hunde, katte og fritter i Danmark. Heri indskrives også de vaccinationer, behandlinger og tests, som måtte være påkrævet i henhold til reglerne.
Læs mere på siden "EU selskabsdyrspas"
Find din lokale dyrlæge på Den Danske Dyrlægeforenings side:
Lovstof og regler