Komposteringsanlæg

Komposteringsanlæg er anlæg, hvor animalske biprodukter og afledte produkter helt eller delvist udgør det materiale, der underkastes nedbrydning under aerobe betingelser.

Animalske biprodukter og/eller afledte produkter kan omdannes til kompost alene eller sammen med andet organisk materiale. Reglerne her gælder kun for de animalske dele af komposten og har ikke krav til de vegetabilske dele.

Komposten kan bruges på landbrugsjord eller til haver og lignende. Der er særlige krav til kompost, som indeholder visse animalske biprodukter. Det betegnes som "organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold" (OGJ).

Komposteringsanlæg skal godkendes af Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen skal godkende alle komposteringsanlæg. Virksomheden skal udfylde et ansøgningsskema og indsende det til Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen godkender komposteringsanlæg efter reglerne beskrevet i forordningen om animalske biprodukters artikel 24, stk. 1, g).

Læs mere om godkendelse og krav til anlæg

Komposteringsanlæg kan være selvstændige virksomheder eller en del af en virksomhed med flere aktiviteter. Det kan f.eks. være et supermarked, som komposterer tidligere fødevarer med animalsk indhold eller køkken- og madaffald, og som sælger eller forærer komposten til kunder eller andre.

Der er en række krav til godkendelse og drift af et komposteringsanlæg, som Fødevarestyrelsen godkender og fører tilsyn med, bl.a. krav til:

  • selve komposteringsanlægget, fx afgrænsning og overvågning af tid og temperatur
  • afstand til dyrehold
  • håndtering af tilført materiale og produceret kompost
  • rengøringsprocedurer
  • Hjemmekompostering hos private samt kompostering af køkken- og madaffald i små samfund kan foregå uden godkendelse som komposteringsanlæg.

Læs om kompostering af køkken- og madaffald

Materialer til kompostering og krav til forarbejdning

Der skelnes mellem komposteringsanlæg, der behandler materialet ved hygiejnisering, og komposteringsanlæg, der anvender anden behandling end hygiejnisering.

Den behandling, animalske biprodukter og afledte produkter underkastes i et komposteringsanlæg, er afgørende for:

  • Hvilke materialer der må anvendes i komposteringsanlægget
  • Hvordan kompost må omsættes
    • Som forarbejdet eller uforarbejdet
    • Omsætning i EU eller kun national omsætning

Sammenhængen mellem kravene og mulighederne er opsummeret i tabel 2 i vejledningen om organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold.

Lovstof

Reglerne for anvendelse af animalske biprodukter og/eller afledte produkter i komposteringsanlæg er beskrevet i:

  • Forordningen om animalske biprodukter i artikel 13, 14 og 24
  • Gennemførelsesforordningens artikel 10 og bilag V,
  • Bekendtgørelsen og vejledningen om organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold.

Animalske biprodukter og afledte produkter kan anvendes i komposteringsanlæg i overensstemmelse med bilag V i gennemførelsesforordningen.

Gå til lovstof for animalske biprodukter

Krav til rengøring

Der kan være krav om, at lagervirksomheder skal have godkendt deres rengøringsprocedure af Fødevarestyrelsen. Godkendelsen skal ske inden opbevaring af visse typer af foder.

Læs om rengøringsprocedurer for lagre