Biogasanlæg

Et biogasanlæg er et anlæg, hvor animalske biprodukter og afledte produkter helt eller delvist underkastes biologisk nedbrydning.

Animalske biprodukter og afledte produkter kan omdannes til biogas og nedbrydningsaffald. Biogas anvendes typisk til energiproduktion, mens nedbrydningsaffaldet bringes ud på landbrugsjord.

Der skelnes mellem tre typer af biogasanlæg: 

  • Biogasanlæg med hygiejniseringsenhed
  • Biogasanlæg der anvender "andre specifikke krav", også kaldet Bendixens metoder
  • Biogasanlæg uden hygiejniseringsenhed

Biogasanlæg skal godkendes af Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen skal godkende alle biogasanlæg. Virksomheden skal udfylde et ansøgningsskema og indsende det til Fødevarestyrelsen.

Brug ansøgningsskemaet til at søge om godkendelse af et biogasanlæg

Fødevarestyrelsen godkender biogasanlæg efter reglerne beskrevet i forordningen om animalske biprodukters artikel 24, stk. 1, g). Biogasanlæg skal opfylde de krav der er beskrevet i gennemførelsesforordningens bilag V, kapitel I, II og III.

Det kan f.eks. dreje sig om, hvilke materialer der kan anvendes i biogasanlægget, hvilke krav der stilles til materialerne, herunder om der stilles krav til hygiejnisering, krav til omdannelsesparametre, generelle hygiejniseringskrav og mikrobiologiske krav.

Læs mere om godkendelse og krav til anlæg

Biogasanlægget kan være udstyret med en hygiejniseringsenhed.

Hygiejnisering er en proces, hvor materialet i biogasanlægget undergår en behandling, der opfylder følgende:

  • maksimal partikelstørrelse på 12 mm, inden materialet kommer ind i hygiejniseringsenheden
  • minimumstemperatur på 70º C for alt materiale i hygiejniseringsenheden
  • minimumstid på 60 minutter i hygiejniseringsenheden uden afbrydelse

Hygiejniseringsenheden skal være forsynet med:    

  • udstyr til overvågning af, at temperaturen holdes på mindst 70º C i minimum i 60 minutter, samt registreringsudstyr til løbende registrering af denne overvågning
  • et system, der sikrer mod utilstrækkelig opvarmning

Krav til animalske biprodukter og afledte produkter der tilføres i biogasanlæg med hygiejniseringsenhed

Der stilles krav til animalske biprodukter og afledte produkter der tilføres et biogasanlæg med hygiejniseringsenhed.

Disse krav er beskrevet i bekendtgørelsen og vejledningen om organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold (OGJ).

Fødevarestyrelsen har tilladt, at biogasanlæg kan anvende "andre specifikke krav" i stedet for at hygiejnisering, jf. § 6. stk. 2 i OGJ bekendtgørelsen. Kravene kaldes også Bendixens metoder.

Ved anvendelse af Bendixens metoder må nedbrydningsaffaldet herfra kun anvendes i Danmark.

Læs mere om kravene

Du kan læse mere om hvilke materialer, der kan anvendes i denne type biogasanlæg og hvilke krav der knytter sig hertil i:

  • Bekendtgørelse om organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold
  • Vejledning om organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold

Andre metoder end hygiejnisering og Bendixens metoder kaldes for ”alternative hygiejniseringsmetoder”.

Hvis en virksomhed ønsker at anvende alternative hygiejniseringsmetoder, skal virksomheden kontakte Fødevarestyrelsen lokale veterinærenhed.

Ved henvendelse bedes virksomheden at vedlægge dokumentation for, at de pågældende parametre sikrer en minimering af de biologiske risici.

Dokumentationen skal omfatte en validering, der skal gennemføres i overensstemmelse med i gennemførelsesforordningens bilag V, kapitel III, afsnit 2, punkt 1, litra a)-f).

Det er tilladt at bioforgasse begrænset typer af materialer i biogasanlæg, der ikke hygiejniserer. Nedbrydningsaffaldet herfra betragtes som uforarbejdet i henhold til regler i forordningen om animalske biprodukter. 

Uforarbejdet nedbrydningsaffald må kun anvendes i Danmark.

Læs reglerne

Du kan læse mere om reglerne for uforarbejdet nedbrydningsaffald i:

  • Bekendtgørelse om organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold
  • Vejledning om organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold

Der er forskellige krav til omsætning og anvendelse af nedbrydningsaffaldet, afhængig af hvilke råvarer der anvendes i biogasanlægget, og hvilke metoder biogasanlægget benytter. Vær opmærksom på, at nedbrydningsaffald fra biogasanlæg også betegnes som afgasset biomasse, f.eks. i miljølovgivningen.

Nedbrydningsaffaldet skal leve op til nogle specifikke mikrobiologiske normer, for at det må udbringes på landbrugsjord. Man tester det for Salmonella og Enterococcaceae/E. coli

Udbringning af nedbrydningsaffald vil i mange tilfælde betragtes som organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold (OGJ).

Læs mere om organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold

Fra landmand til biogasanlæg

Ved transport af husdyrgødning fra landmand til biogasanlæg skal emballage/container/køretøj være angivet med: "kategori 2 materiale" og "husdyrgødning".

Læs mere om kategorier og mærkning inden for animalske biprodukter

Fra biogasanlæg til landmand

Ved transport af nedbrydningsaffald fra biogasanlæg til landmand skal emballage/container/køretøj være angivet med: "Kategori 2-materiale", samt en af følgende betegnelser, der afhænger af hvilke produkter, der er tilført biogasanlægget, og hvordan det er behandlet:

  • "Husdyrgødning": Dette gælder når biogasanlægget kun er tilført husdyrgødning, indhold fra fordøjelseskanalen, mælk, mælkebaserede produkter og kolostrum, og materialet ikke er hygiejniseret.

  • "Forarbejdet husdyrgødning": Dette gælder når biogasanlægget kun er tilført husdyrgødning, indhold fra fordøjelseskanalen, mælk, mælkebaserede produkter og kolostrum, og materialet hygiejniseret.

  • "Organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler – ingen græsning for opdrættede dyr eller anvendelse af afgrøder som foder i mindst 21 dage efter anvendelsen": Dette gælder, når der er tilført andre typer kategori 3 materiale (hygiejniseret, i biogasanlægget eller inden det når til biogasanlægget) og kategori 2 materiale (tryksteriliseret). Der kan samtidigt være tilført husdyrgødning, indhold fra fordøjelseskanalen, mælk, mælkebaserede produkter og/eller kolostrum.

  • "Ikke til foderbrug": Dette gælder, når der bioforgasses materiale omhandlet i forordning 142/2011, Bilag V, Kapitel III, Afsnit 2, punkt 2 og 3. Det vil sige "køkken- og madaffald", husdyrgødning mv. mælk mv, æg mv, "tidligere fødevarer", "tidligere foder", som ikke er hygiejniseret, men er behandlet efter "andre specifikke krav".  

Transport af husdyrgødning til biogasanlæg

Transportmidler og containere, der har været brugt til transport af husdyrgødning og andet ubehandlet materiale til et biogasanlæg, skal rengøres og desinficeres i et dertil indrettet område. Dette område skal være beliggende og indrettet således, at risikoen for kontaminering af det afgassede biomasse hindres, jf. bilag V, kap. II, pkt. 2 i forordningen om animalske biprodukter. 

Transport af husdyrgødning til biogasanlæg, hvor der er risiko for krydskontaminering

I tilfælde, hvor en besætning i forbindelse med sygdomsforekomst er blevet pålagt restriktioner, eksempelvis hygiejnisering af husdyrgødningen, skal der rengøres og desinficeres efter hvert enkelt vognlæs husdyrgødning, der transporteres til biogasanlægget. 

Transport af nedbrydningsaffald fra biogasanlæg

Ved transport af nedbrydningsaffald fra biogasanlægget til besætningen, og efterfølgende af transport af husdyrgødning fra besætningen til biogasanlægget, skal der foretages rengøring og desinfektion, inden læsning af næste vognlæs afgasset biomasse, der transporteres til besætningen.

Pendulkørsel, hvor der ikke er risiko for krydskontaminering

Når der ikke er risiko for krydskontaminering, kan man ved transport af husdyrgødning fra en given besætning til et biogasanlæg, og efterfølgende transport af afgasset biomasse fra biogasanlægget tilbage til den samme besætning, undlade at rengøre og desinficere mellem hvert enkelt vognlæs.