Vejledning til dyrlæger om hundeavl

Nogle avlshunde bør undersøges inden avl. Bliv klogere på, hvad du som dyrlæge skal være opmærksom på, og hvad hunden skal undersøges for.

Nye regler for hundeavl


Den 1. juli 2025 gælder nye danske regler for hundeavl for både private hundeejere og erhvervsmæssige hundeopdræt (kenneler), alle betegnes herefter som hundeavlere.

Reglerne står i bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde.

Reglerne bidrager til, at der i Danmark avles på en måde, så der opnås et sundt afkom, og så avlsdyrene behandles forsvarligt.

Reglerne omfatter alle hunde og gælder i forbindelse med parringer, inseminering af tæver og tapning af sæd fra hanhunde. De nye regler regulerer ikke handlinger foretaget i andre lande.

Bekendtgørelsens nye bestemmelser om hundeavl indeholder:

  • Et generelt krav om, at hunde kun indgår i avl, hvis de er egnet til det og et forbud mod indavl.
  • Bestemmelser, som skal beskytte avlstæver.
  • Bestemmelser om, at specifikke hunderacer skal undersøges for en række arvelige tilstande, før hundene må anvendes i avl.

De tilstande og sygdomme, som er omfattet af bekendtgørelsen, er

  • Brachycephalic Obstructive Airway Syndrome (BOAS)
  • Hofte- og albueledsdysplasi (HD og AD)
  • Intervertebral disc disease (IVDD)
  • Syringomyeli og myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD).

Regler for alle hunde

For at avle sunde hunde uden indavl gælder følgende regler:

  • Sunde hunde – nu og i fremtiden. Mange egenskaber nedarves fra forældredyr til hvalpene. Derfor må en hund ikke indgå i avl, hvis der er risiko for, at hundens sundhedstilstand, udseende (anatomi) eller adfærd kan have en negativ effekt på tæven eller hvalpenes velfærd og sundhed.
  • Indavl er forbudt. Det er ikke tilladt at parre hunde, som er tæt beslægtet med hinanden.

Regler for tæver

Det kræver meget af tæven at være drægtig, føde og opfostre hvalpe. Derfor er der nu fastsat regler, som skal være med til at sikre, at der bliver passet på de tæver, som får hvalpe.

For alle tæver, som får hvalpe, gælder:

  • Minimumsalder ved første parring
    • Tæver af en race med en typisk vægt på op til 20 kg skal være 18 måneder, før hun indgår i avl første gang.
    • Tæver af en race med en typisk vægt på over 20 kg skal være 24 måneder, før hun indgår i avl første gang.
  • Tæven må maksimalt få fem kuld hvalpe i sin levetid.
  • En tæve må højst føde tre kuld hvalpe inden for en periode på to år.
  • Hvis en tæve har fået to kuld hvalpe inden for 12 måneder, skal hun have en hvileperiode på mindst et år, før hun igen må indgå i avl.
  • Tæver, som har fået to kejsersnit, må ikke indgå i avl.
  • Hvis en tæve har fået kejsersnit, skal hun have en hvileperiode på mindst 12 måneder, før næste kuld fødes.
  • Når en tæve er fyldt 8 år, må hun kun indgå i avl efter godkendelse fra en dyrlæge.

Regler for særlige hunderacer

Følgende tilstande og sygdomme er omfattet af reglerne for særlige hunderacer:

  • Brachycephalic Obstructive Airway Syndrome (BOAS)
  • Hofte- og albueledsdysplasi (HD og AD)
  • Intervertebral disc disease (IVDD)
  • Syringomyeli og myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD)

Den Danske Dyrlægeforening fører lister over, hvilke muligheder der er for at få foretaget de angivne undersøgelser i Danmark. Fødevarestyrelsen kan ikke afvise, at andre dyrlæger også kan lave de nævnte undersøgelser.

Se hvilke hunderacer, der skal undersøges for hvilke lidelser i listen under nyttige links.

Bracycephalic Obstructive Airway Syndrome (BOAS) er en samlet betegnelse for en række sygdomme i luftvejene, der rammer kortsnudede racer.

Tæver og hanhunde af racerne engelsk bulldog, fransk bulldog og mops skal have foretaget en BOAS-graduering, før de må indgå i avl. En BOAS-graduering er en vejrtrækningstest, som skal undersøge, om hunden har vejrtrækningsproblemer.

Hunden skal være mindst 12 måneder gammel, når den undersøges, og resultatet af en BOAS-graduering er gyldig i to år.

Hofteledsdysplasi er en lidelse med løshed i hofteleddet. Albueledsdysplasi er en samlet betegnelse for en række lidelser i albueleddet. Begge lidelser kan give slidgigt, smerte og halthed.

Tæver og hanhunde af en række racer skal have foretaget en undersøgelse for tegn på hofteledsdysplasi, før de må indgå i avl. Nogle racer skal også undersøges for tegn på albueledsdysplasi. Begge undersøgelser bygger på røntgenbilleder, hvor der kigges efter forandringer i leddene.

Hunden skal være mindst 12 måneder gammel, når den undersøges. Hvis hunden er på listen over gigantracer, skal den være mindst 18 måneder gammel, før den undersøges for hofteledsdysplasi. Find listen under nyttige links.

Resultatet af undersøgelsen for hofteledsdysplasi og albueledsdysplasi er gyldig i resten af hundens levetid.

Intervertebral Disc Disease (IVDD) er en lidelse hvor der ses forandringer i de disks, som ligger mellem ryghvirvlerne, som kan udvikle sig til diskusprolaps.

Tæver og hanhunde af gravhunderacer skal have foretaget en undersøgelse for tegn på IVDD. Ved undersøgelsen laves der en røntgenundersøgelse af hunden ryg. Undersøgelsen skal foretages, når hunden er mellem 2 og 4 år. Resultatet af undersøgelsen for IVDD er gyldig i resten af hundens levetid.

Vær opmærksom på, at gravhunde, som er fyldt 4 år inden den 1. juli 2025, er undtaget fra reglerne om undersøgelse for IVDD. 

Syringomyeli er neurologisk tilstand, hvor der ses cyster eller hulrum i rygmarven. Myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD) er en hjerteklaplidelse.

Tæver og hanhunde af racen cavalier king charles spaniel skal undersøges for begge lidelser, før de må indgå i avl.

Ved en undersøgelse for syringomyeli laves en MR-scanning af hundens hoved og ryg. Ved en undersøgelse for MMVD lytter dyrlægen til hundens hjerte og laver en ultralydsscanning.

Hunden skal være mindst 12 måneder gammel, når den undersøges for syringomyeli, og mindst 18 måneder gammel, når den undersøges for MMVD. Hundens alder ved undersøgelsestidspunktet har betydning for, hvor lang tid undersøgelsen er gyldig.

Dyrlægens ansvar og pligt


Hundeejeren, eller den som har hunden i sin varetægt (besidderen), har ansvaret for, at hunden lever op til reglerne omkring avl af hunde, herunder krav for undersøgelse.

Som dyrlæge har du ingen særlige forpligtigelser eller beføjelser i forhold til at sikre, at hundens besidder overholder bekendtgørelsens regler omkring avl. Men som dyrlæge kan du bidrage til, at der fremavles sundere hunde ved at vejlede klienter om de nye lovmæssige tiltag i forhold til hundeavl.

En besidder af en hund af racen fransk bulldog kommer til en dyrlæge med hundens hvalpe til sundhedstjek og vaccination. Hvalpene vurderes, på det foreliggende grundlag, til at være sunde og raske. Grundet hundens race skulle der have været foretaget en BOAS-graduering forud for, at hvalpenes forældre indgik i avl.

Dyrlægen bliver bekendt med, at denne undersøgelse ikke er foretaget forud for, at hundene indgik i avl. I dette tilfælde kan dyrlægen vejlede hundens besidder om, hvilke undersøgelser forældredyrene burde have haft foretaget, og informere om, at hundens besidder har handlet i strid med loven. Dyrlægen kan i den forbindelse henvise det materiale, der findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Det fremgår ikke af reglerne, at hvalpe, der er avlet i strid med avlsbestemmelserne, skal aflives eller ikke må videreformidles.

Ifølge dyrlægeloven er en dyrlæge forpligtiget til at vise omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af sin gerning. Dyrlægens ansvar omfatter at sikre sig, at han eller hun har de fornødne kompetencer til at udføre de krævede undersøgelser af hunde, der skal indgå i avl.

Dyrlægers generelle anmeldepligt gælder som hidtil, jf. dyrevelfærdslovens § 39.

Undersøgelse af hunde

Hundens besidder skal sørge for at overholde avlsreglerne, og det er således besidderens opgave at kontakte dyrlægen med henblik på vejledning og undersøgelse. Dyrlægen kan hjælpe besidderen ved at vejlede om de nye regler.

Vi har samlet en række informationer, der er særlig relevante for dyrlæger i forbindelse med de nye regler om hundeavl.

Se hunderacerne, som er omfattet af krav om undersøgelse inden parring (pdf)

Krydsninger

Reglerne om specifikke undersøgelser omfatter også hunde, som er krydsninger, hvori de listede racer indgår med 50 procent eller derover.

Specielt for undersøgelsen for BOAS gælder det, at racerne engelsk bulldog, fransk bulldog og mops samt krydsninger, der udelukkende består af de tre nævnte racer, er omfattet af reglerne.

Hvis besidderen ikke kender hundens racesammensætning, kan du som dyrlæge vejlede omkring, hvilke undersøgelser der kan give information om raceafstamning.

Ved undersøgelsestidspunktet skal hunden skal have en bestemt alder, som afhænger af den specifikke undersøgelse.

BOAS

Minimumsalder: 12 måneder.

HD og AD

Minimumsalder: 12 måneder eller 18 måneder for HD-undersøgelse, hvis hunden tilhører en af gigantracerne

IVDD

Undersøgelsen skal foretages, når hunden er mellem 24 og 48 måneder.

Syringomyeli

Minimumsalder: 12 måneder.

MMVD

Minimumsalder: 18 måneder.

Fødevarestyrelsen har kendskab til, at det i Danmark er følgende protokoller, der kan anvendes i forbindelse med nedenstående undersøgelser. Fødevarestyrelsen kan ikke afvise, at andre protokoller også kan benyttes til de nævnte undersøgelser.

BOAS

Respiratory Function Grading Scheme (RFG skema) udviklet af Jane Ladlow ved University of Cambridge.

HD/AD

HD: FCI Requirements for Official Hip Dysplasia Screening (Copenhagen, 2022).

AD: IEWG proceedings (Nice, 2022).

IVDD

Informationer kommer.

Syringomyeli

BVA Chiari malformation / Syringomyelia (CM/SM) Scheme – Procedure Notes.

MMVD

Standard transthorakal ekkokardiografisk protokol – ved gradinddeling af mitralprolaps og overordnet vurdering af hjertestørrelse og funktion, Københavns Universitet.

Fødevarestyrelsen har kendskab til, at Den Danske Dyrlægeforening fører lister over, hvor man kan finde oplysninger om, hvilke muligheder, der er for at få foretaget de angivne undersøgelser i Danmark. Find listen under nyttige links.

Fødevarestyrelsen kan ikke afvise, at andre dyrlæger også kan benyttes til de nævnte undersøgelser.

Fødevarestyrelsen har kendskab, at Den Danske Dyrlægeforening fører lister over, hvor man kan finde oplysninger om, hvilke muligheder der er for at få foretaget vurdering af de angivne undersøgelser. Find listen under nyttige links.

Fødevarestyrelsen kan ikke afvise, at andre dyrlæger også kan benyttes til de nævnte undersøgelser.

Det er hundebesidderens ansvar at anmode om dokumentation for undersøgelsens resultater og at opbevare dokumentationen, så den kan fremvises ved forespørgsel fra Fødevarestyrelsen.

Der er ingen krav til dyrlægen om registrering, opbevaring eller indrapportering i forbindelse med dokumentation for undersøgelsernes resultater.

Der påhviler ligeledes ikke dyrlægen et krav om registrering i forbindelse med foretagelse af eksempelvis operationer for BOAS eller kejsersnit.

Der er ingen formkrav til dokumentationen for undersøgelsen.

Lovstof


Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde indeholder et særskilt afsnit, der omhandler avl af hunde. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025, hvilket betyder, at reglerne skal overholdes fra og med denne dato.

I bekendtgørelsens bilag 1 specificeres undersøgelseskravene for tilstandene Brachycephalic Obstructive Airway Syndrome (BOAS), hofte- og albueledsdysplasi (HD og AD), intervertebral disc disease (IVDD), syringomyeli og myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD).

I bekendtgørelsens bilag 2 og 3 findes lister over racer, som er omfattet af krav om undersøgelse for hofteledsdysplasi og for nogle racer også albueledsdysplasi.

Reglerne er strafbelagt. Straffens omfang vil afhænge af en vurdering af alvoren i den konkrete sag.

Gå til lovstof for hundeavl

Hunde, som inden 1. juli 2025 er blevet parret, insemineret eller tappet for sæd, er undtaget fra kravet om, at undersøgelserne skal være foretaget, inden hunden første gang parres, insemineres eller tappes for sæd. Det betyder i praksis bl.a., at sæd tappet inden 1. juli 2025 ikke er omfattet af reglerne. For disse hunde gælder i stedet krav om, at undersøgelserne skal være fortaget, når hunden parres, insemineres eller tappes for sæd første gang efter 1. juli 2025.

Hunde af gravhunderacerne, som den 1. juli 2025 er fyldt 4 år, er fritaget for undersøgelseskravet for IVDD.