Lim er bindemidler, der bruges til at sikre vedhæftning af forskellige lag i flerlagsmaterialer, samt til f.eks. etiketter.
Hovedtyperne er:
- lim, som er opløselig i vand (f.eks. stivelsesbaseret, kaseinbaseret eller syntetisk lim)
- lim, der kan dispergeres i vand (f.eks. homopolymerer)
- varme-smeltende lim og
- polyurethan-baseret, reaktiv lim
Lim bruges i stor udstrækning i flerlagsmaterialer, til at fastholde etiketter og til stabilisering af papir fremstillet af genvundne fibre.
Lim er fremstillet af mange kemiske stoffer, bl.a. ved polymerisering af aromatiske og alifatiske isocyanater til polyurethan. Desuden findes epoxylime og UV-hærdende lime.
Ved brug af disse limtyper sker der en hærdning, og det er af afgørende betydning for risikoen for afsmitning fra lim, at hærdningen (polymeriseringen) får lov at forløbe til ende. Ved kontakt med vand kan der dannes aminer ud fra isocyanater.
Der anvendes forskellige stoffer ved fremstilling af lim, og de kan i princippet alle migrere ud i fødevaren. Mange af de stoffer, der anvendes, er ikke vurderet sundhedsmæssigt. Derfor er det ikke muligt at afgøre, om stofferne påvirker sundheden.
Fødevarestyrelsen har tidligere gennemført en kontrolkampagne af afsmitning af primære aromatiske aminer fra lim, hvor der ikke blev fundet problemer.
Evt. afsmitning fra lim skal vurderes efter bestemmelserne i forordning nr. 1935/2004, artikel 3.
Ved vurderingen kan den amerikanske lovgivning fra FDA anvendes som støtte. Her er lim bl.a. reguleret i 21CFR 175.105. Vær opmærksom på, at det er forudsat, at limen skal adskilles fra fødevaren med en funktionel barriere. I FDA 21CFR 175.125 er der også fastsat bestemmelser for anvendelse af lim i direkte kontakt med fødevarer som frugter og grøntsager. I de tyske bestemmelser, BgVV, er lim også omfattet med specifikke bestemmelser.
Nordisk rapport "Adhesives in food contact materials and articles"