Glas

Glas er en blanding af forskellige oxider, hvoraf siliciumoxid udgør den væsentligste del. Glas har fysisk-kemisk karakter af en underafkølet væske.

​​Fødevarekontaktmaterialer af glas er omfattet af de specifikke bestemmelser, der gælder for afsmitning af bly og cadmium fra keramik til fødevarer. De øvrige indholdsstoffer skal vurderes konkret ud fra viden om sammensætning og evt. sundhedsskadelig effekt, jf. Forordning nr. 1935/2004, artikel 3.

Specielt bør man ved vurdering af afsmitning af bly f.eks. fra krystalglas inddrage de konkrete forhold samt anvendelsesområdet.

Fødevarestyrelsen har således vurderet, at krystalglas ikke bør anvendes til opbevaring af fødevarer, fx som hedvinskarafler, der står i længere tid med indhold af vin.

Fødevarestyrelsen har ligeledes vurderet anvendelsen af krystalglas som drikkeglas og fundet, at denne anvendelse er acceptabel, da vinen kun er i glasset i kort tid.

Faktaark om keramik, glas og porcelæn

Visse stoffer i skruelåg har vist s​ig at have en skadelig virkning på forsøgsdyr. Derfor er man opmærksom på, om stofferne kan skade mennesker.
 
Det er f.eks. stofferne ESBO (epoxideret sojabønneolie) og visse ftalater (diisononyl phthalate, di-isodecyl phthalate og DEHP), der kan vandre. Alle disse stoffer er vurderet af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og har fået tildelt en værdi for tolerabelt dagligt indtag (TDI). TDI er en grænse for, hvor meget af stoffet et menneske kan tåle at få hver dag over et helt liv, uden at det er sundhedsskadeligt.
 
Skruelågene til glas består af en metaldel og en plastpakning. Det er plastpakningen og evt. overfladelakken, der kan udskille skadelige stoffer.