Viskestykker, stofservietter, bivokspapir og andre tekstiler bliver af og til brugt i kontakt med fødevarer, f.eks. til afdækning og indpakning. Materialet bør være egnet til formålet og må ikke afgive stoffer i skadelige mængder til maden.
Materialetyper: naturlige og syntetiske fibre
Hovedbestanddelene i tekstiler er naturfibre eller syntetiske fibre.
- Naturlige fibre: animalske (uld, silke) eller vegetabilske (bomuld, hør, jute og sisal).
- Syntetiske fibre: polyester, polyamid, polyacryl og viskose.
- Syntetiske fibre er omfattet af reglerne om plast, og viskose betragtes som regenereret cellulose.
Regler og krav
Hvis en fødevarevirksomhed anvender tekstiler i deres produktion, skal følgende være opfyldt:
- Materialet skal være egnet til kontakt med fødevarer.
- Eventuelle anvendelsesbetingelser skal overholdes (eksempelvis i forhold til temperatur, vask og mulighed for direkte kontakt med bestemte fødevarer)
Kemikalier i tekstiler
Tekstiler af planteoprindelse kan indeholde kemikalier fra fremstillingsprocessen. Eksempelvis:
- Pesticidrester (forventes at blive udvasket under fremstillingen)
- Spindeolier
- Nåleolier
- Farvestoffer
- Blege- og konserveringsmidler.
Disse kemikalier kan overføres til maden, hvilket understreger vigtigheden af at følge kravene til egnethed.