Det er blevet mere og mere udbredt at udbyde fødevarer til salg til den endelige forbruger ved brug af fjernsalg – typisk via hjemmesider. Ved køb af færdigpakkede fødevarer skal forbrugeren have de samme obligatoriske mærkningsoplysninger stillet til rådighed, som hvis det var et almindeligt køb i en fysisk butik. En undtagelse er dog holdbarhedsdato og nedfrysningsdato. Disse to oplysninger skal dog være tilgængelige for forbrugeren ved levering.
Forbrugerne kan få utilstrækkelig oplysning ved køb af fødevarer på nettet, hvis angivelse af de obligatoriske mærkningsoplysninger er mangelfuld eller ukorrekt, f.eks. ved manglende mærkning på dansk, ikke korrekte eller forkerte varebetegnelser m.v.
Forbrugerne risikerer således at få leveret en anden fødevare, end hvad de med rette kunne forvente ud fra de angivne mærkningsoplysninger ved salget på nettet. Det kan have betydning for fødevaresikkerheden, hvis vigtige mærkningsoplysninger (f.eks. oplysning om allergener) ikke er tilstrækkeligt tydelige eller hvis ingredienslisten er mangelfuld.
Med denne kampagne ønsker Fødevarestyrelsen at sætte fokus på de obligatoriske mærkningsoplysninger ved salg af færdigpakkede fødevarer ved fjernsalg på hjemmesider/onlineplatforme.
Formålet med kampagnen er at kontrollere og vejlede om:
- Krav om tilstedeværelse af de obligatoriske mærkningsoplysninger ved salg af færdigpakkede fødevarer ved fjernsalg
- Mærkningens læsbarhed, synlighed og sprog
- De obligatoriske fødevareinformationer som fremgår af artikel 9 i Fødevareinformationsforordningen (ingrediensliste, nettoindhold, holdbarhed m.m.)
- Hovedkontorer i kæder
- Engrosvirksomheder med produktion af færdigpakkede fødevarer
- Engrosvirksomheder (lagre og kontorvirksomheder) med import fra tredjelande
- Engrosvirksomheder (lagre og kontorvirksomheder) med samhandel af fødevarer
- Importører i detailleddet med mærkningsansvar
- Detailvirksomheder med produktion af færdigpakkede fødevarer
- Detailvirksomheder f.eks. kiosker og grønthandlere som påsætter mærkning
- Dagligvareafdelinger i supermarkeder som er udpeget centralt
Det skal være virksomheder, der markedsfører til den endelige forbruger på nettet. Det afsluttende salg skal finde sted på nettet.
September - December 2025.