Januar-juni: Aktiviteter og risici i autoriserede virksomheder

Fødevarevirksomheder, som håndterer animalske produkter, skal oftest have en autorisation af virksomhedens indretning og egenkontrolprogram. I kampagnen kontrollerer Fødevarestyrelsen, om virksomhederne har sikret sig, at autorisationen fortsat er dækkende.

Fødevarevirksomheder, som håndterer animalske produkter, skal i udgangspunktet være autoriseret af Fødevarestyrelsen. Autorisation af en fødevarevirksomhed er Fødevarestyrelsens godkendelse af, at virksomhedens indretning, risikoanalyse og egenkontrol opfylder reglerne. Hvis en autoriseret virksomhed foretager væsentlige ændringer i bygninger/indretning eller væsentlige ændringer i produktion eller varesortiment, skal virksomheden søge om ny autorisation. Fødevarestyrelsen giver virksomheden en ny autorisation, som beskriver de aktuelle forhold i virksomheden, hvis virksomheden opfylder de relevante bestemmelser.

Ved ændringer af bygninger, indretning, produktion eller varesortiment har virksomheden pligt til at opdatere sin risikoanalyse og egenkontrol, så den bliver dækkende for alle aktiviteterne i virksomheden. Virksomheden skal herunder sikre, at flow af fødevarer, udstyr og personale er sammenhængende, så kryds mellem råvarer, færdigvarer, udstyr, affald og personale ikke medfører risiko for forurening af fødevarerne.

I 2023 blev der udført en tilsvarende kampagne. Kampagnen viste, at der var flere autorisationer, der ikke var tilstrækkeligt dækkende. 63,5 % af de kontrollerede virksomheder fik udstedt en ny autorisation, fordi der var mindre mangler, som f.eks. manglende lokaler i autorisationsskrivelsen.

Formålet med kampagnen er:

  • At kontrollere, om virksomheden har sikret sig, at autorisationen stadig er dækkende for virksomhedens aktiviteter, indretning og varesortiment
  • At kontrollere, om risikooplysninger er dækkende for virksomhedens aktiviteter
  • At kontrollere, om virksomhedens risikoanalyse er dækkende for virksomhedens kontrollerede aktiviteter, herunder om virksomheden har opdateret den efter ændringer i virksomheden
  • At kontrollere, at virksomheden har forholdt sig til risiko for kontaminering / forurening i forbindelse med:
  • flow af varer
  • flow af udstyr
  • flow af personale

Konkret vejledning af virksomhederne om relevante emner, der er omfattet af kampagnen.

 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne

http://data.europa.eu/eli/reg/2004/852/2021-03-24

Artikel 5

 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne

http://data.europa.eu/eli/reg/2004/852/2021-03-24

Artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 1, 2 og 4, og artikel 6

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A02004R0853-20251118

Artikel 4, stk. 1-4, og artikel 5

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, [og om ændring og ophævelse af en række retsregler] (forordningen om offentlig kontrol)

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A02017R0625-20250105  

Artikel 148

Bekendtgørelse nr. 1373 af 25. november 2025 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

 

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/1373

§ 7, stk. 1, § 29, § 32, stk. 1, § 34, stk. 1, § 38 og §§ 40-41

 

 

Autoriserede produktionsvirksomheder og lagre i fødevareenheder og Kødkontrollen

Kontrollen skal hovedsageligt omfatte virksomheder med en autorisationsskrivelse, der er af ældre dato, eller som formodes at have haft ændringer (væsentlige eller ikke væsentlige ændringer i bygninger, indretning, udstyr, produktion osv.) uden at få ny autorisationsskrivelse, efter de oprindeligt er autoriseret.

Januar - Juni 2026.

Mere information følger.

Pressekontakt

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan kontaktes på pressetelefon tlf. 22 84 48 34 eller via mail til presse@fvst.dk