Før du åbner en ny fødevarevirksomhed, skal du have en række forhold på plads. Det gælder også, hvis du overtager en fødevarevirksomhed fra en anden ejer (ejerskifte). Du har selv ansvaret for at overholde reglerne, så du er med til at sikre fødevaresikkerheden.
Du skal bl.a. have styr på følgende:
- Om din virksomhed skal være autoriseret eller eventuelt kun registreret
- Egenkontrol og risikoanalyse
- Hygiejne og indretning
- Sporbarhed
I guide til opstart af fødevarevirksomhed får du en kort introduktion til, hvad der kræves, hvis du overvejer at starte en fødevarevirksomhed. Guiden henviser til de danske regler for fødevarevirksomheder, men er relevant for grønlandske fødevarevirksomheder, da den overordnet set vil give svar, på hvilke regler der gælder for dig.
Bemærk linket fører dig til den generelle hjemmeside hos Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Gå til guiden om opstart af fødevarevirksomhed