Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Specifikke fødevarer

Det vigtigste kostråd til hele befolkningen er at spise varieret. På den måde varieres indtaget af både næringsstoffer og kemiske forureninger. Herudover er en række specifikke kostråd for at begrænse indtaget af specifik uønsket kemi i maden – f.eks. råd om lakrids, tang, te, hyldebær, kartofler, fisk, ris, frø, svampe og nødder.

​​Abrikoser, svesker og rosiner

ABRIKOSER: v​​ælg de brune økologiske til børn

Sulfitter er konserveringsstoffer (E 221-228), der anvendes pga. deres konserverende effekt, og fordi de er med til at bevare frugtens lyse farve, fx i tørrede abrikoser.
Ved blot at spise 2 tørrede abrikoser kan et barn på 30 kg komme til at overskride det acceptable daglige indtag (ADI) for sulfitter.
Hvis du vil undgå sulfitter i tørret frugt, skal du vælge økologisk. Økologiske tørrede abrikoser er ikke tilsat sulfitter og har derfor en mørkere farve.

Hjælper det hvis man ko​ger tørret frugt til mos eller bager det ind i kager eller brød?

Selvom datagrundlaget er lille, så tyder alt på at sulfitindholdet i tørret frugt kan reduceres ganske betydeligt ved varmebehandling som kogning og bagning, særligt ved bagning.

Hvis man derfor koger fx svedsker og abrikoser, fjernes sulfitter bedst hvis man kasserer kogevandet. 

Spar på abrikoser med sulfitte​r til børn

Sulfitter er konserve​​ringsstoffer (E 221-228), der anvendes pga. den konserverende effekt, og fordi de er med til at bevare frugtens lyse farve, fx i tørrede abrikoser.

Ved blot at spise 2 tørrede abrikoser kan et barn på 30 kg komme til at overskride det acceptable daglige indtag (ADI) for sulfitter.

Hvis du vil undgå sulfitter i tørret frugt, skal du vælge økologi. Økologiske tørrede abrikoser er ikke tilsat sulfitter og har derfor en mørkere farve.


SVESKER: vælg de økologiske til børn

Sulfitter er konserveringsstoffer (E 221-228), der anvendes pga. deres konserverende effekt.
Der skal ikke ret mange svesker til før et barn på 30 kg overskrider det acceptable daglige indtag (ADI) for sulfitter.
Hvis du vil undgå sulfitter i tørret frugt, skal du vælge økologisk. Økologisk tørret frugt inkl svesker er ikke tilsat sulfitter.

Hjælper ​det hvis man koger tørret frugt til mos eller bager det ind i kager eller brød?

Selvom datagrundlaget er lille, så tyder alt på at sulfitindholdet i tørret frugt kan reduceres ganske betydeligt ved varmebehandling som kogning og bagning, særligt ved bagning.

Hvis man derfor koger fx sve​sker og abrikoser, fjernes sulfitter bedst hvis man kasserer kogevandet.


Spar på rosiner ti​l børn

Børn må gerne spise rosiner, men i begrænsede mængder. Rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A. Hold derfor lidt igen, og variér mellem forskellige former for tørret frugt. Svampegifte nedbrydes ikke ved kogning eller anden tilberedning. Hvis et barn på 10 kg spiser 20 gram rosiner om dagen med et typisk indhold af ochratoksin A på 2,5 mikrogram pr. kg, vil knap 1/3 af det tolerable daglige indtag blive fyldt op udelukkende fra rosinerne. Det giver ikke så meget plads til indtag af ochratoksin A fra kornprodukter.

•  Børn bør derfor kun spise rosiner i mindre portioner og ikke hver dag.
•  Små børn under 3 år bør ikke spise mere end ca. 50 gram rosiner om ugen, mens større børn kan spise flere rosiner.

Svampegiftstoffer i fødevarer kommer fra vækst af skimmelsvampe på afgrøden og kan være kræftfremkaldende og skade arveanlæggene. Ochratoksin A er en af de mest almindelige svampegifte på vores breddegrader. Det findes i bl.a. korn, alt efter hvor meget regn der falder under høsten, og hvor hurtigt kornet tørres. Ochratoksin A findes i rosiner, vin, druesaft, lakrids, visse krydderier, kakao og kaffe, som er dyrket i varmere lande. Svampegifte nedbrydes ikke ved kogning eller anden tilberedning. I modsætning til mug kan mykotoksiner hverken ses eller smages.

Læs mere om svampegiftstoffer her: Svampegiftstoffer (mykotoksiner) 


Bittermandler og abrikoskerner

​Pas på bittermandler og abrikoskerner 

Bittermandler og abrikoskerner indgår i nogle opskrifter på kager og konfekt. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man anvender bittermandler og abrikoskerner i meget begrænsede mængder.

Kerner fra abrikoser og bittermandler indeholder et stof, der, når det indtages, kan danne blåsyre (cyanid), der er giftigt for mennesker.

Det har været hævdet, at abrikoskerner kunne virke forebyggende eller helbredende på kræft. Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at abrikoskerner har nogen gavnlig virkning i forbindelse med kræft. 

Søg læge, hvis børn har spist mere end 2 abrikoskerner

Alvorlig forgiftning kan hos børn opstå efter indtagelse af 2-5 abrikoskerner. Det kræver kontakt til læge, hvis børn har spist mere end 2 abrikoskerner og for voksne efter mere end 10 abrikoskerner.

Lad ikke abrikoskerner være let tilgængelige for børn.

Forgiftningssymptomerne er:
½-2 timer efter indtagelse kan der udvikles opkastning, hjertebanken, og i svære tilfælde vejrtrækningsbesvær, kramper og bevidstløshed. 

Læs mere på Giftlinjen

Teksten om bittermandler og ab​​rikoskerner er baseret på oplysninger fra Giftlinjen 

Bønner og bønnespirer

Læg tørrede bønner og andre bælgfrugter i blød før kogning 

Tørrede bønner og lign. indeholder fra naturens hånd lektiner, som kan give akutte forgiftninger. Bønnespirer, udblødte eller kogte bønner har givet anledning til, at folk er blevet forgiftede, fordi en forkert slags bønne er blevet brugt til spiring, eller fordi bønnerne enten ikke er blevet kogt nok eller slet ikke er blevet kogt.

Virksomheder skal sikre sig, at der ikke er lektinaktivitet i deres produkter efter tilberedning.

Symptomerne på en forgiftning er opkastning, diarré og i alvorlige tilfælde mavekramper og blødning. Ubehaget kommer oftest inden for et par timer efter indtagelsen. De fleste bønner indeholder også stoffer, der hæmmer fordøjelsen af protein. Disse stoffer nedbrydes ved kogning.

Lektiner ødelægges effektivt ved kogning. Hovedreglen er, at tørrede bønner skal lægges i blød i 10-12 timer og koges i mindst en halv time. Nogle bønner skal dog koges mere, før de er helt møre. Det er vigtigt, at iblødsætning sker i køleskab, fordi du så kan undgå at ”aktivere” sundhedsskadelige bakterier, som ellers kan få tid til og mulighed for at formere sig ved stuetemperatur.

Pralbønner, kidneybønner, limabønner, hestebønner, samt brune, sorte og hvide bønner har et højt indhold af lektiner. Bønner med et højt indhold af lektiner bør ikke bruges til spiring. Se guide om ”Spis ikke de forkerte spirer”.

Iblødsætning

Først og fremmest iblødsættes tørrede bønner og ærter i 10-12 timer, i køleskab, før kogning. Linser behøver som udgangspunkt ikke iblødsætning, inden kogning.

Som en tommelfingerregel skal du smide iblødsætningsvandet væk og erstatte det med frisk vand. Der afgives ufordøjelige sukkerstoffer til vandet. Disse sukkerstoffer menes at bidrage til ”luft i maven”. Du kan mindske denne effekt ved at fjerne iblødsætningsvandet.

Iblødsætningsvandet kan også indeholde jordbakterier fra bønnerne, så der er flere gode grunde til at smide iblødsætningsvandet væk. 

Kogning af bønner m.v.

Det er ikke nok at varmebehandle ved 80-90 grader, da det har vist sig, at det så vil tage flere timer at inaktivere lektinerne.
Følgende kogetider for bønner og andre bælgfrugter bør overholdes:

Azukibønner: 45 min
Brune bønner: 45 min- 1 time
Friske bønner, så som havebønne og pralbønne: 5-10 min afhængig af størrelse. Ved pandestegning i olie, er det tvivlsomt, om alle dele af den umodne bælg og frø udsættes for varmebehandling i tilstrækkelig lang tid til at inaktivere lektinerne. Bønnerne bør derfor koges inden stegning.
Grønne linser: 20-30 min
Gule ærter: 1 time
Hestebønner (små): mindst 30 min.
Hestebønner (store): ca. 1 time
Hvide bønner: 45 min- 1 time
Kidneybønner: mindst 30 min
Kikærter: Skal som hovedregel koges 45-75 min, dog kan andre former for opvarmning anvendes. Der er dog forskel på indholdet af lektiner i kikærter i forhold til sorten. Man skal som minimum sikre sig, at fx farsen til falafel er gennemstegt og at vandet fra iblødsætningen ikke anvendes i farsen. Man kan godt bruge kogevandet til fx fars – dog under forudsætning af, at det bruges straks eller – hvis det skal bruges senere – køles hurtigt ned til ca. 5 C.
Limabønner (butter beans): mindst 30 min
Mungbønner: 20-30 min
Pralbønner: 1-1½ time
Røde linser: 10-12 min
Sojabønner: 45 min -1 time
Sorte bønner: 30-45 min
Sortøjebønner: 30-45 min 


Om forgiftninger

Pralbønner, kidneybønner, limabønner, hestebønner samt brune, sorte og hvide bønner har et højt indhold af lektiner (giftige proteinstoffer).
Spiser man dem, uden de er kogt, kan man få opkastninger, diarré og i alvorlige tilfælde mavekramper og blødninger. Ubehaget kommer efter et par timer.

Limabønner (butter beans) indeholder foruden lektiner også varierende mængder af stoffet glykosid, der kan fraspalte blåsyre. De normale, store limabønner indeholder så lave mængder blåsyreglykosid, at de ikke giver sundhedsmæssige problemer.

Hestebønner (friske) indeholder foruden lektiner et stof, der hos mennesker fra Middelhavsområdet giver blodmangel. Sygdommen – favisme – forekommer kun hos den del af befolkningen, der har en bestemt arvelig enzymmangel. De aktive stoffer fjernes ikke ved kogning af friske bønner, men ødelægges, når friske bønner tørres og bliver brune.

Friske bønner som havebønne og pralbønne bør ligeledes koges, da man kan få ondt i maven af at spise friske rå bønner. 


Spis ikke de forkerte spirer

Spiring af frø og bønner har stigende popularitet i madlavning, juice og smoothies. Men pas på! De forkerte spirer kan indeholde toksiner fra naturens hånd, som kan give akutte forgiftninger.

Fx bør bønner med et højt indhold af lektiner ikke bruges til spiring. Symptomerne er opkastning, diarré og i alvorlige tilfælde mavekramper og blødning. Ubehaget kommer oftest inden for et par timer efter indtagelsen.

Disse bønner bør du ikke spire:
• kidneybønner, pintobønner, brune-, sorte-, og hvide bønner (Phaseolus vulgaris)
• pintobønner (Phaseolus vulgaris)
• pralbønner (Phaseolus coccineus)
• limabønner (Phaseolus lunatus)
• hjelmbønner (Dolichos lablab)
• hestebønner (Vivia faba)
• sojabønner (Glycine max)
• gule ærter (Pisum sativum)

• kikærter (Cicer arietinum)
• græsfladbælg (Lathyrus sativus)

Gode spirebønner er fx:
– røde og grønne linser (Lens culinaris)
– mungbønne (Phaseolus radiatus)
– azukibønne (Phaseolus angularis)
– sortøjebønner (Vigna unguiculata)
– urdbønne (Phaseolus mungo)
– ærter (Pisum sativum)

 

Grønne boghvedespirer er også uegnede i madlavning

Grønne boghvedespirer har et højt indhold af fototoksiske stoffer kaldet fagopyriner. Derfor er grønne boghvedespirer helt uegnede i din juice, suppe eller anden madlavning.

Når man spiser grønne boghvedespirer, trænger fagopyrinerne ud i huden. Udsættes huden for sollys, kan kombinationen forårsage symptomer som prikken i huden, hudkløe, eller brændende røde udslæt og efterfølgende øget hudfølsomhed over for kulde, varme og berøring. Også øjnene kan blive påvirket, og solcreme eller solbriller giver ikke tilstrækkelig beskyttelse.

Lidelsen er velkendt hos husdyr, der har spist boghvedeplanter – her har lidelsen et navn, fagopyrisme. Hele boghvedefrø og boghvedemel har et indhold af fagopyriner, der er så lavt, at det ikke har nogen betydning.


Begræns dit indtag af solsikke- og h​​ørfrøspirer 

Solsikkekerner og hørfrø har et højt indhold af cadmium, og det har deres spirer også. Solsikke- og hørfrø spirer bør ikke spises i større mængder eller bruges til fremstilling af juice/mælkeerstatning, men de kan bruges i begrænset omfang i bl.a. brød.

Sygdomsbakterier i spirer – hav altid god hygiejne, når du spirer
Spirer kan give alvorlige sygdomsudbrud, fordi frøene har været forurenet med sygdomsbakterier som salmonella og E. coli. Gode råd, når du hjemmespirer:

• Brug kun frø og bønner, der er beregnet til spirer
• Brug rent udstyr til spiring
• Skyl frøene eller bønnerne grundigt
• Skyl spirerne, før de spises
• Spis spirerne med det samme

Læs mere om, hvordan du håndterer hygiejnen omkring dyrkning af spirer, i guiden Sådan gør du, når du selv dyrker spirer.  


E-numre

Sådan afkoder du, hvad der ligger bag E-numre 

Tilsætningsstoffer er en stor gruppe af meget forskellige stoffer med hver sin egenskab. Nogle tilsætningsstoffer kan fx give ketchup evnen til at holde længere, give vingummier en bestemt farve eller smag eller gøre suppe mere tyktflydende. 


Kig ingre​​​​​dienslisten igennem

Alle tilsætningsstoffer har sit eget E-nummer. E’et betyder, at reglerne for brugen af stofferne er fælles i hele EU. Tallet fortæller, hvilken kategori tilsætningsstoffet tilhører.

Det skal fremgå af ingredienslisten på en fødevare, hvilke tilsætningsstoffer den indeholder, fx "Konserveringsstof: E 210" eller "Konserveringsstof: Benzoesyre". På den måde kan du undgå at spise mad tilsat et bestemt tilsætningsstof.

Se mere på disse sider:

• E 100-199 Farvestoffer
• E 200-299 Konserveringsstoffer
• E 300-399 Antioxidanter
• E 400-499 Konsistensmidler
• E 620-640 Smagsforstærkere
• E 950-967 Sødestoffer
• E 500- ... Øvrige stoffer


Vælg økologisk, hvis du vil skære ned på tilsætningsstoffer

Ca. 40 tilsætningsstoffer er tilladt i økologiske fødevarer. Til sammenligning må der anvendes ca. 350 stoffer med E-numre i konventionelle fødevarer. 


Vælg friske råvarer i stedet for præfabrikeret mad

Lav mere mad fra grunden og af friske råvarer – og fravælg langtidsholdbar præfabrikeret mad, hvis du vil skære ned på tilsætningsstofferne. 


Vejledninger 

Pjece: Overfølsomhed og tilsætninger i mad (2004)
Bemærk, at Positivlisten, som fremgår af pjecen, pr. 1. juni 2013 er blevet erstattet af EU-listen.

Gå til EU-listen 

Hvad er EU-listen?

EU-listen er en database, der løbende bliver opdateret. Her kan du finde alle godkendte tilsætningsstoffer og lovgivningen omkring dem. 


Fisk og skaldyr

Sådan får du mindre uønsket kemi fra mad fra havet

Fisk indeholder mange gode stoffer, bl.a. de sunde omega3-fedtsyrer, og det er vigtigt at spise fisk - det anbefales at man får 350 gram om ugen. Men fisk kan også indeholde medicinrester eller miljøforureninger i varierende grad og type, afhængigt af levested og fiskeart.

Hvad tæller for og imod at vælge vilde fisk og skaldyr kontra fisk og skaldyr fra opdræt? Denne guide prøver at gøre dig klogere på, hvad vi kan sige om alt godt fra havet. 


Vilde eller opdrættede fisk og skaldyr? 

Det kan være svært at manøvrere rundt i diverse råd og anbefalinger om, hvilke fisk og skaldyr man skal spise. Valget handler bl.a. om, hvilken type uønskede stoffer man ønsker at undgå, fx medicinrester eller miljøforureninger, om fisken fx er truet af overfiskeri, samt hvilke produktionsmetoder man vil understøtte. Ligeledes kan ens valg afhænge af, hvilken type fisk man skal spise - fed eller ikke fed, rovfisk eller ikke-rovfisk, dens art, hvor den kommer fra og om man er gravid, ammende eller planlægger at blive gravid.

Medicin​​rester

Hvis du vil være helt sikker på at undgå medicinrester, skal du gå uden om fisk og skaldyr fra opdræt og i stedet spise vilde fisk og skaldyr fra havet. Det skal dog påpeges, at Fødevarestyrelsen kun sjældent påviser medicinrester i opdrættede fisk. Der bliver af og til fundet rester af medicin i opdrættede fisk, som stammer fra ophobning i miljøet, dvs. at vilde fisk i søer og åer også kan være udsat for dette.


Miljøforurenin​ger

Miljøforureninger som fx dioxin, kviksølv og brommerede flammehæmmere forekommer i havet og ophobes derfor primært i vilde fisk, selvom der også ses meget lave koncentrationer i nogle opdrættede fisk. Her kan det bl.a. stamme fra foderet, som dog er underlagt krav om grænseværdier. Nogle miljøforureninger ophobes i fiskenes fedtvæv, mens andre ophobes i selve kødet (muskelvæv).

Farv​estoffer

Hvis vi ser på laks, er farven og strukturen i den opdrættede fisk anderledes end den vilde. Den vilde laks er lys og meget fast i kødet, mens den opdrættede laks er rød og løsere i strukturen. Den røde farve stammer fra farvestoffer i foderet. Denne forskel gør, at man som forbruger ikke bør være i tvivl om, hvilket produkt man præsenteres for, når man køber laks.

Fod​​​er

Opdrættede fisk er opfodret med foder, der for en stor del er vegetabilsk, og fiskene indeholder derfor mindre omega-3 end vildtlevende fisk. Foder til opdrættet fisk skal ligeledes overholde grænseværdierne for uønskede stoffer. Fødevarestyrelsens undersøgelser af foder viser ligeledes, at der ikke er problemer med for højt indhold af uønskede stoffer og fodertilsætningsstoffer, herunder ethoxyquin i foder. 

Fakta om opdrættede fisk

Læs spørgsmål o​​g svar og fakta om opdrættede fisk 


Di​​ox​​​in 

Dioxin er en miljøforurening og stammer især fra private brændeovne samt fra afbrænding af affald og fra industriproduktion gennem tiderne, særligt forbrændings- og produktionsanlæg, i lande syd og øst for Danmark. Forureningen er blevet spredt via luften, så det i dag kan måles i stort set al overfladejord i Danmark og i havet.

Dioxin ophobes gennem fødekæden i alt animalsk fedt og findes især i fede fisk fra Østersøen, men også​​ i kød og æg hos udegående dyr. Derfor skal fx fersk, frosset, tørret og røget laks fanget i Østersøen mærkes med, at de er fra Østersøen. Mærkningskravet gælder dog ikke tilberedte fiskeprodukter.

Kvi​​​​​ksø​lv

Kviksølv i fisk er en miljøforurening, som ophobes gennem fødekæden. Gamle vilde fisk af bestemte arter kan derfor have et højt indhold af kviksølv. Kviksølv påvirker udviklingen af hjernen - specielt hos fostre og små børn.

Af de kendte vilde spisefisk i Danmark er det store tun, rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart, som kan have et højt indhold af kviksølv.

Se Miljøstyrelsens film om kviksølv "Mercury Rising" - Arktis, en af de regioner i verden, hvortil kviksølv transporteres og ophobes i fødekæden. Stoffet fortsætter med at være en risiko for befolkningen og dyreliv i Arktis. 


Brom​erede flamm​ehæmmere

Bromerede flammehæmmere kan tilsættes plast, skum og tekstiler for at forhindre brand i fx computere og fjernsyn. De bromerede flammehæmmere kan dog med tiden frigives og ophobes i miljøet, og de mistænkes for at være årsag til fosterskader og kræft.

 Læs mere om brommerede flammehæmmere på Miljøstyrelsens hjemmeside


Cadm​​i​​​um ​​

Cadmium er et tungmetal, som findes i miljøet både som følge af en naturlig forekomst, men også fra industriel aktivitet samt anvendelse i landbruget. Cadmium findes derfor også i havet. Husk derfor:

- Rens pil-selv rejer grundigt, da deres indvolde kan have høje koncentrationer af ophobet cadmium.
- Spis kun det lyse krabbekød, da brunt krabbekød har et højt indhold af cadmium.

Læs mere om cadmium i fødevarer her

Opbevar ikke fisk på dåse i åbne dåser (tindåser) – det kan afgive metalsmag 

Når dåsen åbnes, brydes lakken, og der kan komme kontakt mellem maden og de metaller, som er i dåsen, fx tin.

Når der kommer ilt til en konservesdåse af tin, kan tin fra dåsen oxidere/ilte og afgives fra dåsen til fødevaren i dåsen. Indholdet af tin i dåsemaden stiger derfor hurtigt, når dåsen er åbnet. Tinafsmitning til mad er ikke nødvendigvis et sundhedsmæssigt problem, men det kan give afsmag.

Rester skal derfor tages ud af dåsen og opbevares i en anden beholder.


Fisk kan indeholde bakterier og parasitter

Både forbrugere og fødevarevirksomheder skal holde en god hygiejne ved håndtering af fisk og fiskevarer som fx fersk fisk, sushi, fiskefars mv.

Parasitter i rå fisk kan overleve, når de spises af mennesker, og det kan være farligt. Vælg derfor altid sushiegnet fisk, der har været frosset korrekt, når du køber fisk hos din fiskehandler med henblik på hjemmelavet sushi. Fordærvet fisk er ikke i sig selv sundhedsskadelig, men kan være uegnet til at spise og fx lugte dårligt.

Læs mere om hygiejne i forhold til fiskevarer på siden "Fisk og fiskevarer"


Sådan kan du se på indpakningen, om fisk og skaldyr er fanget i havet eller opdrættet 

Produktionsmetoden skal oplyses for fisk, skaldyr og tang, herunder om de er fanget på havet, i ferskvand eller opdrættet. Dette gælder dog ikke for forarbejdet fisk, fx tun på dåse.

Læs mere om mærkning af fisk i guiden "Hvilke regler gælder for mærkning af fiskevarer og akvakulturprodukter".


Mærker for bæredygtig fangst eller produktion af fisk 

MSC-m​ærket

MSC-mærket (Marine Stewardship Council) er en uafhængig international mærkningsordning for miljøvenligt og bæredygtigt fiskeri. Dvs. at det er din garanti for, at fisken er fanget på en bæredygtig og miljøvenlig måde. Når du køber fisk med MSC-mærket, mindsker du risikoen for overfiskning af den pågældende fiskeart, og du er med til at bevare havets økosystem og mangfoldighed. Det er kun vildfangede fisk, der kan få et MSC-mærket.

Læs mere om MSC-mærket her.
​​

AS​C-mærket

ASC-mærket (Aquaculture Stewardship Council) er et mærke under Verdensnaturfonden. Det er et miljømærke, der sikrer en mere bæredygtig produktion af opdrættede fisk, bl.a. ved at sætte krav til et begrænset forbrug af kemikalier, nedsat forbrug af ferskvand og energi samt krav til foderet.

Læs mere om ASC-mærket her.

Læs om de generelle regler for mærkning af fisk i guiden "Hvilke regler gælder for mærkning af fiskevarer og akvakulturprodukter?".


Kan en fisk være økologisk? 

Du kan både købe økologisk fisk og skaldyr, men for at de kan sælges som økologiske, er de nødt til at være opdrættede, fordi kun her kan man kontrollere, hvad fiskene udsættes for. Der findes en række krav til opdræt af økologiske fisk, bl.a. må de kun få foder, der er certificeret til brug for økologiske fisk, der er specifikke krav til bæredygtig produktion, sygdomsforebyggelse, bestandstætheden og dyrevelfærden og dyrene må højst behandles med medicin én gang i livet.

I den danske handel kan du fx købe følgende økologisk regnbueørred, bækørred og kildeørred.

Læs mere om økologiske fisk og skaldyr på siden "Økologisk akvakultur".


Voksarter i fisk 

Escolar og oliefisk/smørmakrel har et naturligt indhold af voksarter. Derfor kan disse fisk give diarré, hvis de ikke tilberedes korrekt, og man bør under ingen omstændigheder spise dem rå.


Indsamling af muslinger og østers 

Hvis du som privatperson ønsker at indsamle muslinger, østers eller andre toskallede bløddyr til eget forbrug, bør du være opmærksom på, at de kan indeholde algegifte. I muslinger m.m. kan der også ophobe sig sygdomsbakterier og virus.

Læs bl.a. om, hvilke samleområder du bør undgår, i guiden "Vær opmærksom, når du samler muslinger og østers".


Eksotiske fisk og skaldyr 

Medierne skriver ofte om problematiske produktionsforhold i fisk og skaldyr fra Sydøstasien. Og visse supermarkedskæder boykotter sågar kæmperejer fra visse lande/produktionsmetoder.

Fiskeolier 

Fiskeolie til kosttilskud fremstilles typisk af fede fisk som sardiner, ansjoser og sild samt fra torskelever og andre restprodukter fra almindelig konsumfisk. EU har opstillet en række krav til kvaliteten af fisk, som anvendes til produktion af fiskeolie, bl.a. skal olierne fremstilles af fisk, der er egnet til menneskeføde, dvs. de skal opbevares på køl, så de ikke fordærver. Disse krav gælder også for fiskeolie produceret uden for EU, men solgt i EU.

Fiskeolie, der skal bruges til mennesker, gennemgår en række oprensningstrin, der fjerner spormetaller og kontaminanter som kviksølv og dioxiner samt frie fedtsyrer, som kan give en bitter smag og gøre olien mere tilbøjelig til at harskne.

Fiskeolier har et højt indhold af omega-3 fedtsyrer. Studier har vist, at indholdet af omega-3 fedtsyrer ikke bliver reduceret nævneværdigt ved harskning af fiskeolier, idet mindst 85 % af omega-3 fedtsyreindholdet vil være bevaret i fiskeolieprodukter, der holder sig indenfor branchens egne kvalitetskrav.

Læs mere hos DTU Fødevareinstituttet.


Tang 

Vores viden om sundhedsskadelige indholdsstoffer i tang er mangelfuld, men vi ved, at tang kan indeholde arsen. Fødevarestyrelsen har samlet en række råd, som mindsker risici ved selv at plukke og spise tang fra havet. Som for svampe og vilde planter gælder det, at du skal være 100 % sikker på, hvad du plukker, før du spiser det.

Kostråd om fisk

Det er vigtigt at spise forskellige fiskearter af både de fede og magre fisk. I alt skal du gerne have 350 gram fisk om ugen, hvoraf omkring 200 gram helst skal være fed fisk.

Hvis du ønsker at spise mere end 350 gram fisk ugen, så kan du vælge mellem disse magre fiskearter: Rødspætte, rødtunge, skrubbe, torsk (ikke torskelever), kuller, kulmule, sej (lys- og mørksej), fiskerogn og opdrættede fisk, fx ørred og laks.

Læs kostrådene om fisk.


Læs/se mere 

Læs kostråd om fisk til børn
Læs mere om danske dambrug
Besøg Fiskebranchens side "2 gange om ugen"
Læs mere om erhvervs- og lystfiskeri hos Fiskeristyrelsen


Fritureolie (transfedt) ​​

​​​Ved friturestegning sker der en kraftig varmepåvirkning over lang tid, så der kan dannes transfedtsyrer, hvis man anvender et fedtstof med umættede fedtsyre. Til friture stegning er fedtstoffer med et meget lavt indhold af umættede fedtsyrer derfor bedst egnet. Især hvis man vil anvende fedtstoffet mere end én gang. Vælg derfor et fedtstof der markedsføres som specielt egnet til friturestegning. Bruger man kun fritureolien 2-3 gange over kort tid, så kan også umættede olier anvendes, som fx sojaolie-baserede produkter.

 

Måske har du hørt, at nogle olier danner det sundheds­skadelige transfedtsyre ved stegning. Raps- og olivenolie har derfor været fremhævet som bedre at stege i frem for fx solsikke-, majs- og vindruekerneolie. Raps- og olivenolie har været trukket frem fordi de indeholder mange enkeltumættede fedtsyrer, mens andre olier har et forholdsvist større indhold af flerumættede fedtsyre som er mindre varmestabile. Forskellen imellem olierne har imidlertid ingen betydning i praksis fordi dannelsen af transfedt ikke sker ved almindelige stegetemperaturer. Der skal langt højere temperaturer over en længere periode til før der dannes transfedt.

Olie bruser ikke op lige som smør og margarine, når den har nået den rette stegetemperatur. Det kan derfor godt være svært at se, hvornår olien har den rette temperatur. Bliver olien så varm, at den ryger, er der fare for at der dannes sundhedsskadelige stoffer, og den bør smides ud.Et godt tip til at følge med i hvor varm olien er, er at lægge en bid af det, man skal stege, ned i olien. Når det syder, er olien klar til at stege i.

Det er vigtigt at kassere det fedt, der er på panden når man har stegt i stedet for fx at komme det i sovsen, ligegyldig hvilket fedtstof du steger i. Når man steger på pande og griller, kan der dannes kræftfremkaldende stoffer, som kaldes stegemutagener. Jo længere og kraftigere man steger, jo mere dannes der.


Frø og korn: solsikke, hørfrø, græskarkerner, lupin

Vær opmærksom på cadmium i solsikkefrø, hørfrø, skaldyr, chokolade og kakao 

Cadmium er et tungmetal, som findes overalt i jorden. Cadmium ophobes i lever og nyrer og er farligt at indtage i store mængder. 


Hvor får vi cadmium fra – og hvor meget cadmium må vi få fra kosten?

Da cadmium findes i alle basisfødevarer er det vigtigt at justere indtaget af fx hørfrø, som har et meget højt indhold. Tilsvarende kan fødevarer som muslinger, rejer og mørk chokolade bidrage væsentligt ved højt indtag. 


Hvad er cadmium?

Cadmium er et tungmetal, som findes i miljøet både som følge af en naturlig forekomst, men også fra industriel aktivitet samt anvendelse i landbruget. Fødevarer er den største kilde til cadmium for ikke-rygere.

Cadmium ophobes i nyrerne og leveren med en halveringstid på 10-30 år. Højt indtag af cadmium kan give nyreskader.


Hvor meget cadmium må vi indtage?

Det tolerable indtag blev i 2009 sat ned fra 7 μg/kg kropsvægt/uge til 2,5 μg/kg kropsvægt/uge af EFSA - EU's videnskabelig autoritet. Det betyder, at indtag af cadmium er vurderet at være mere kritisk end tidligere. De største bidragsydere til indtaget af cadmium gennem fødevarer er korn og kornprodukter samt grøntsager og de udgør henholdsvis ca. 50 % og 35 % af indtaget.

Det gennemsnitlige indtag af cadmium for voksne (15-75 år) udgør 42 % af det tolerable ugentlige indtag (TWI) på 2,5 μg/kg kropsvægt/uge, og ca. 5 % af de voksne danskere antages at have et indtag af cadmium, som er højere end det tolerable indtag. Det er derfor vigtigt at spise en varieret kost, som ikke omfatter store mængder af en enkelt fødevarekilde som fx hørfrø, som kan give et forholdsvis stort bidrag i forhold til ernæringsværdien.

Indholdet af cadmium i hørfrø kan variere, men et typisk niveau er omkring 300 mikrogram cadmium pr. kg. hørfrø. Hvis man spiser 25 g hørfrø pr. dag i gennemsnit (dvs. 175 g om ugen), vil man dermed få et indtag på ca. 50 mikrogram cadmium pr. uge fra hørfrøene. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har fastsat et tolerabelt indtag af cadmium til 2,5 mikrogram cadmium pr. kg legemsvægt pr. uge, hvilket svarer til 150 mikrogram cadmium pr. uge for en person på 60 kg. Med i gennemsnit 25 g hørfrø om dagen bidrager hørfrøene altså med ca. en tredjedel af det tolerable indtag af cadmium.


Fra hvilke fø​devarer får vi cadmium? 

Se fra hvilke fødevarer vi får cadmium i dette søjlediagram

Læs mere om cadmium i fødevarer her

Begræns dit indtag af solsikkekerner og hørfrø 

Solsikkekerner og hørfrø har et højt indhold af cadmium.

Solsikkekerner og hørfrø:
• bør ikke spises i større mængder
• bør ikke bruges til fremstilling af mælkeerstatning til mælkeallergikere
• kan bruges i begrænset omfang i bl.a. brød
• kan anvendes som andre planteolier, da cadmium bliver i presseresten

Græskarkerner har et lavt indhold af cadmium, men kan have et højt indhold af svampegiftstoffer og tjærestoffer (PAH'er). Det tilrådes derfor ikke at udskifte store mængder hørfrø og solsikkefrø med græskarkerner. Gluten allergikere kan med fordel være opmærksomme på andelen af solsikkekerner og hørfrø i kosten, da mange glutenfri alternativer indeholder store mængder.

Spis ikke større mængder af findelte hørfrø

Ved indtag af større mængder findelte hørfrø kan indholdet af naturlige toksiner (cyanogene glykosider) spaltes til blåsyre og give akutte forgiftninger. 


Tænk over hvor meget chokolade og kakao du spiser/drikker

Indholdet af cadmium i kakao og chokolade stammer fra kakaobønnerne, som optages fra jorden. Der er geografiske forskelle mellem indholdet af cadmium, men der er også forskelle på anvendelsen af kakaoen. Fin chokolade med specifik oprindelse og som markedsføres som ”fine chocolate” eller ”chocolate of special origin” fx med et kakaoindhold på 50-70 % er typisk meget eksklusive produkter med et højt indhold af cadmium. De markedsføres ofte med, at kakaobønnen kommer fra et bestemt område og ikke er et blandingsprodukt.

Meget chokolade produceres typisk af en blanding af kakaomasse og kakaosmør samt sukker. I mørk chokolade er kakaoindholdet typisk på 60-70 %. Mælkechokolade indeholder desuden mælk/fløde og har normalt et lavere kakaoindhold på under 30 %. Det lavere kakaoindhold betyder, at cadmiumindholdet også er lavere.

Hvis man køber en plade mørk chokolade på 100 gram vil den typisk indeholde 0,02 mg cadmium (20 mikrogram). Det svarer nogenlunde til den mængde cadmium en voksen kan tåle at få dagligt.

Da basisfødevarer som fx brød og grøntsager bidrager med halvdelen af det tolerable indtag i en gennemsnitskost, vil man altså få for meget cadmium, hvis man spiser 100 gram 70 % chokolade om dagen. Det vigtigste kostråd er, at man skal spise varieret.

Der er plads til lidt af de søde sager en gang imellem. Hvis du får mange tomme kalorier i form af sukker fra det, du spiser og drikker, optager det pladsen for den sunde mad. Det kan gøre det svært at få de vitaminer og mineraler, du har brug for.

Tabellen her viser eksempler på kilder til cadmium og bidrag til eksponeringen ud fra typiske portionsstørrelser


Nye grænseværdier for cadmium i chokolade på vej


Der er vedtaget EU grænseværdier for cadmium i kakao og chokolade. De træder i kraft 1. januar 2019. Den lange overgangsperiode inden grænseværdierne træder i kraft betyder, at de kakaoproducerende lande har mulighed for at tilpasse dyrkningen af kakaobønnerne og måske reducere indholdet af cadmium i bønnerne.

Grænseværdierne er 0,1 mg/kg for mælkechokolade med under 30 % kakaotørstof. 0,3 mg/kg for chokolade med mellem 30 og 50 % kakaotørstof og 0,8 mg/kg for chokolade med mere end 50 % kakaotørstof. ​


Lupinfrø:


Udblød og kog lupinfrø før anvendelse

Der findes mange forskellige lupinarter, som alle indeholder lupin-alkaloider (quinolizidin-alkaloider), som er bittertsmagende og giftige.

I Europa spiser man kun frø fra tre arter: hvid lupin (Lupinus albus L.), smalbladet lupin (Lupinus angustifolius L.) og gul lupin (Lupinus luteus L.).

I Sydeuropa har man haft tradition for at spise frø fra hvid og gul lupin som snack i en saltlage. Den type snack kan købes, eller man har fremstillet dem hjemme. Frøene har traditionelt indeholdt store koncentrationer af lupin-alkaloider og har først været spiselige efter en tilberedningsproces med kogning, udblødning i flere hold vand i dagevis og bortsmidning af udblødningsvandet. På den måde har man fjernet det meste af alkaloiderne.

I de senere år er der kommet frø fra smalbladet og hvid lupin med lavt indhold af alkaloider (≤200 mg/kg) på markedet. Disse frø males til mel og er fx anvendt i brød.

Mel fremstillet af frø fra hvid, smalbladet og gul lupin med lavt indhold af alkaloider er uskadeligt.


Bivirkninger af alkaloider

Indtagelse af større doser af alkaloider fra frø med højt indhold giver akut forgiftning som følge af påvirkning af centralnervesystemet. Symptomerne kan være mundtørhed, forstørrede pupiller, forstyrret balanceevne, hjertebanken og abnorm hjerterytme.

Børn er mere følsomme for stofferne end voksne. Der er beskrevet dødsfald hos småbørn, der har spist 5-10 g lupinfrø med højt alkaloidindhold. Lupin-alkaloider fra visse vilde lupinarter kan i store mængder give fosterskader.


Protein fra lupin er allergent

Lupinfrø fra de samme arter med højt indhold af alkaloider bør ikke spises uden meget omhyggelig tilberedning. Protein fra lupin er allergent, hvorfor færdigpakkede produkter med et indhold af lupin altid skal mærkes som oplysning til allergikere.


GMO

Sådan afkoder du, hvad der ligger bag GMO 

Genmodificerede fødevarer kan enten bestå af, indeholde eller være fremstillet af en genmodificeret organisme (GMO). Eksempelvis genmodificerede majs eller olie fra genmodificerede sojabønner.

De fleste af de GMO'er, der er udviklet til fødevarebrug, er planter, som er gjort mere modstandsdygtige over for ukrudtsmidler eller angreb af skadedyr eller sygdomme.


Du kan være tryg ved at spise genmodificerede fødevarer

De GMO’er, der er godkendt til fødevare- og foderbrug i EU, er blevet sikkerhedsmæssigt vurderet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, og er fundet lige så sikre at spise som tilsvarende ikke genmodificerede organismer.

Udbuddet af genmodificerede fødevarer i Danmark er dog meget begrænset, fordi butikkerne forventer, at forbrugerne på grund af bl.a. etiske overvejelser, ikke vil købe det.


Læs mærkningen på fødevarer

Forbrugere, som ønsker at undgå genmodificerede fødevarer, kan tjekke mærkningen på fødevaren. Hvis fødevaren har en ingrediensliste, skal der her stå, hvis en ingrediens i fødevaren er genmodificeret eller fremstillet af noget, der er genmodificeret. Hvis en fødevare ikke har en ingrediensliste, skal det fremgå tydeligt andet steds på pakken.

Vær opmærksom på, at kød, mælk og æg fra dyr, der har fået genmodificeret foder, ikke behøver at være mærket med dette, idet kødet i sig selv hverken indeholder eller består af GMO. Nogle virksomheder har dog valgt frivilligt at mærke med oplysning om, at der ikke er anvendt genmodificeret foder, hvis dette kan dokumenteres.


Vælg økologisk, hvis du helt vil undgå GMO 

I økologiske fødevarer må der hverken bruges genmodificerede ingredienser eller kød, mælk og æg fra dyr, som har fået genmodificeret foder. 


Hyldebær

Spis ikke rå hyldebær 

Spis kun hyldebær (bær fra almindelig hyld med det latinske navn Sambucus nigra), som har været opvarmet. Kog bærrene 15-20 minutter. Det giftige stof ødelægges ved opvarmning.

Hyldebær indeholder nogle naturlige giftstoffer, som i løbet af kort tid efter indtagelse kan give symptomer som opkastninger og diarré. 

Er det farligt at bruge lidt rå hyldebær i min smoothie?

Ja, Fødevarestyrelsen har set flere tilfælde, hvor man har lavet smoothies med rå hyldebær og som efter kort tid har forårsaget opkastninger og diarré. 

Er umodne/grønne hyldebær også giftige?

Ja, både umodne og modne rå hyldebær indeholder giftstoffer. Mange opskrifter på nettet anbefaler, at man kan lave "fattigmandskapers" af grønne hyldebær. Men det ikke er nok at overhælde umodne hyldebær med kogende syltelage. De skal koges 15-20 minutter for at fjerne giftstofferne helt. 

Hvilke stoffer i rå hyldebær giver symptomer som diarré og opkastninger?

Det er endnu uvist, hvilke stoffer der giver symptomerne.

Der er fundet lektiner i hyldebær. Man er dog heller ikke sikker på, om de fundne lektiner kan virke toksiske på mennesker, men symptomerne ligner forgiftning med lektiner.

Man ved, at der findes cyanogene glykosider (blåsyreglykosider) i blade og bær. I bærrene er indholdet dog ikke så højt, at det skulle give symptomer. 


Kartofler og Maniok (kassava)

Kassér grønne kartofler

Giftstoffer af typen glykoalkaloider dannes især i kartofler, som udsættes for sollys (kartoflerne bliver grønne), får mekaniske skader eller rammes af skimmelangreb.

Sådanne kartofler af dårlig kvalitet kan have et højt indhold af glykoalkaloider og bør kasseres. Spisekartofler med højt indhold af glykoalkaloider kan bl.a. give hovedpine, mavesmerter og diarré.

• Fjern evt. spirer – kartoffelspirer har et højt indhold af glykoalkaloid.
• Spis kun kartoflens knold. De øvrige plantedele er giftige.
• Opbevar ikke kartofler i lys.


Spis lyse pomfritter

Mørke pomfritter, der er stegt mere, har et højere indhold af det kræftfremkaldende stof akrylamid.

Læs mere i guiden Sådan begrænser du akrylamid fra kartofler, korn og kaffe.

Se, hvordan indholdet af akrylamid stiger i takt med, at pomfritterne bliver mørkere.

 

Sådan får du mindre akrylamid fra kartofler:

• Opbevar kartoflerne uden for køleskabet. Under 6 grader stiger sukkerindholdet i kartoflerne, og dermed øges dannelsen af akrylamid ved opvarmning.
• Læg de skårne rå kartofler i vand i 20 minutter, inden du bager/steger dem. Det vil skylle noget af stivelsen ud og dermed formindske dannelsen af akrylamid
• Blancher/giv kartoflerne et let opkog - før du friterer, det reducerer også noget af sukkerindholdet
• Skær tykkere kartoffelstykker – så overfladen bliver mindre i forhold til volumen
• Frasorter mørke kartofler, ristet brød og lignende, der har fået for meget varme - og dermed et særligt stort indhold af akrylamid


Maniok indeholder giftstoffet blåsyre og må ikke spises rå

Maniok er knolde fra manihot eller kassava-busken (tropeplanter). De er rige på stivelse og desuden en mælkesaft, der indeholder den giftige blåsyre (cyanid). Der findes mange forskellige sorter af maniok med meget forskelligt indhold af blåsyre.

Maniok kan tilberedes på mange forskellige måder, bl.a. blanchering, kogning, fermentering etc. Alle forarbejdningsmetoderne reducerer indholdet af blåsyre, men reduktionen afhænger af mange faktorer, bl.a. varigheden af tilberedningen og størrelsen på udskæringerne.

Alene skrælning reducerer også indholdet af blåsyre, men ikke tilstrækkeligt. Derfor skal knoldene også koges, steges eller tilberedes på anden vis efter skrælning. På grund af de mange faktorer kan man ikke sige præcis, hvor lang tid maniok fx skal koges for at være sikkert at spise.

Der skal ikke store mængder blåsyre til at gøre en person akut syg, og større indtagelse af giftstoffet kan have dødelig udgang. 



Kokosvand fra kokosnødder

Drik ikke kokosvand i blinde

En hel kokosnød indeholder kokosvand i hulrummet i midten. Kokosvand drikkes i nogle tilfælde rent og i andre tilfælde blandes vandet med kokoskødet og bliver til kokosmælk.

Der kan i nogle tilfælde forekomme vækst af bakterier eller svampe inde i den hele kokosnød. Bakterier og svampe kan danne stoffer, der medfører misfarvning eller afvigende smag af kokosvand eller kokoskødet. I nogle tilfælde kan bakterier og svampe danne stoffer, som er direkte giftige.

Det er derfor en god kontrol af indholdet i en kokosnød at åbne den og kontrollere, at der ikke er misfarvninger eller andre afvigelser i hverken kokosvand eller kokoskød, før indholdet drikkes eller spises. 


Krydderier: kanel, ingefær, hellig basilikum,​ sort peber, salvie, muskatnød

En række krydderier indeholder naturlige stoffer, som kan være sundhedsskadelige, hvis du spiser dem i store mængder. For nogle krydderier er det netop disse stoffer, som er med til at give den dejlige krydrede smag.


Kanel: 


Undgå for meget kanel, eller brug ægte kanel til daglig

Kanel indeholder kumarin, der er et naturligt aromastof, men samtidig et giftstof, der er skadeligt for leveren. Der skelnes primært mellem to typer kanel, hhv. kassiakanel og ægte kanel.


Kumarinindholdet i kassiakanel er langt højere end i ægte kanel (også kaldet Ceylon-kanel), der kun indeholder meget lidt kumarin. Derfor bør du være opmærksom på, hvilken kanel du anvender, og hvor meget kanel du spiser.

Et stort forbrug af kanel kan fx forekomme ved et stort dagligt indtag af kanelholdig te, kosttilskud eller grød med kanelsukker. Fx skal en 13-årig kun drikke 1,5 dl kanelbaseret te, før TDI (Tolerable Daglige Indtag) overstiges.

Kassiakanel er den mest almindelige kanel i Danmark og benyttes industrielt til fremstilling af bl.a. bagværk, desserter og morgenmadsprodukter. For disse produkter er der fastsat grænseværdier for indholdet af kumarin.

Læs mere om de to kaneltyper og se, hvordan du kan skelne


Hvad betyder TDI?

TDI angiver, hvor meget en person kan indtage daglig af et stof gennem et helt liv, uden at det medfører sundhedsskader.


Disse mængder kan du tåle

Specielt udsatte er de helt små børn (1-2-årige), som regelmæssigt får grød (fx ris-, havre- eller majsgrød) med kanelsukker til morgenmad eller mellemmåltid.

Et 2-årigt barn kan fx tåle 0,3 g kassiakanel dagligt til sin grød, før TDI for kumarin overstiges. Børn spiser mere pr. kilo legemsvægt end voksne og er derfor særligt udsatte, hvis de spiser mange produkter med kanel.

Hvis den eneste kilde til kumarin er kassiakanel, kan en voksen på 60 kg indtage 2 g kassiakanel dagligt. Et barn på 15 kg kan indtage 0,5 g.

Ingefær:


Frisk ingefær bør ikke indtages i store mængder af gravide,  fx i shots eller kosttilskud. 

Dyreforsøg viser, at fostre påvirkes efter indtagelse af ingefær. Dette kan give en øget risiko for abort hos mennesker. Forskerne ved dog ikke hvilket stof, som er årsag til denne effekt. Hvis du opvarmer et krydderi som sort peber, reduceres indholdet af piperin. Vi ved ikke, om stofferne i de andre krydderier på samme måde nedbrydes, når du opvarmer disse krydderier. Fælles for krydderierne er, at du typisk skal spise store mængder, før stofferne i krydderierne bliver sundhedsskadelige. Hvis du spiser krydderier i almindeligt og varieret omfang, fx ved at anvende dem i madlavningen, er der ikke noget, der tyder på, at de skadelige virkninger af stofferne opstår.


Hellig basilikum:


Gravide og kvinder, der gerne vil være gravide, bør undgå at indtage større mængder hellig basilikum i længere perioder

Bladene fra planten har vist sig at kunne påvirke hormonsystemet og reproduktionen hos både kvinder og mænd.

Hellig basilikum eller Tulsi (Ocimum tenuiflorum L.) er en krydderurt/te, der især anvendes i orientalske retter eller som urtete.

Der er ikke noget, der tyder på, at indtag af hellig basilikum i mindre omfang, fx i madlavningen, er forbundet med risiko for bivirkninger.


Sort peber:


Sort peber indeholder piperin. 

Rotteforsøg har vist, at et dagligt indtag af store mængder piperin kan resultere i en stigning i kolesterol i blodet. Hvis du opvarmer et krydderi som sort peber, reduceres indholdet af piperin. Fælles for krydderierne er, at du typisk skal spise store mængder, før stofferne i krydderierne bliver sundhedsskadelige. Hvis du spiser krydderier i almindeligt og varieret omfang, fx ved at anvende dem i madlavningen, er der ikke noget, der tyder på, at de skadelige virkninger af stofferne opstår. 


Salvie:


Salvie indeholder thujon. 

Thujon kan påvirke centralnervesystemet og kan forårsage kramper i forsøgsdyr. Hvis du opvarmer et krydderi som sort peber, reduceres indholdet af piperin. Vi ved ikke, om stofferne i de andre krydderier på samme måde nedbrydes, når du opvarmer disse krydderier. Fælles for krydderierne er, at du typisk skal spise store mængder, før stofferne i krydderierne bliver sundhedsskadelige. Hvis du spiser krydderier i almindeligt og varieret omfang, fx ved at anvende dem i madlavningen, er der ikke noget, der tyder på, at de skadelige virkninger af stofferne opstår.


Muskatnød: 


Muskatnød kan give for hurtig hjerterytme, svimmelhed, mundtørhed, kvalme og hallucinationer på grund af stoffet myristicin. 

Hvis du opvarmer et krydderi som sort peber, reduceres indholdet af piperin. Vi ved ikke, om stofferne i de andre krydderier på samme måde nedbrydes, når du opvarmer disse krydderier. Fælles for krydderierne er, at du typisk skal spise store mængder, før stofferne i krydderierne bliver sundhedsskadelige. Hvis du spiser krydderier i almindeligt og varieret omfang, fx ved at anvende dem i madlavningen, er der ikke noget, der tyder på, at de skadelige virkninger af stofferne opstår. 


Mug på mad: brød, ost, frugt og grønt mm.

Sådan behandler du mugne fødevarer

Mugne fødevarer er angrebet af skimmelsvampe, der producerer svampegifte, der kan være kræftfremkaldende og skade arveanlæggene. Du bør derfor være opmærksom på, om der er synligt mug på dine fødevarer og behandle dem derefter.

Vær opmærksom på, at svampegiftene ikke forsvinder ved tilberedning.


Kassér muggent brød

Brød med mugpletter skal altid kasseres, da skimmelsvampene kan have bredt sig til hele brødet, uden at det er synligt.


Undersøg frugt og grønt for mug

Saftige grøntsager og frugt, fx tomat, agurk, vindruer og blommer, skal altid kasseres, hvis de er angrebet af mug. Det er særligt vigtigt, at du kun bruger faste og friske bær og frugt, når du laver syltetøj, saft, mos og most.

Æbler og pærer kan indeholde svampegiften patulin, og det skal du især være opmærksom på, hvis du presser saft af frugterne. Skær æblet igennem og kig efter råd ved kernehuset inden presning.

På mindre vandholdige grøntsager og frugt, fx gulerødder og kål, kan du nøjes med at fjerne den del der er ramt af mug.


Fjern den hvide pels på champignoner

Hvis du ser 'hvid pels' på roden af dine champignoner, så er det deres eget mycelium og ikke skimmelsvampe. Dette kan du blot fjerne sammen med evt. rester af jord.


Kassér muggent syltetøj

Syltetøj med mugpletter skal altid kasseres, da der kan være svampegifte i hele glasset med syltetøj.


Kassér mugne nødder

Mugne nødder skal altid kasseres. Vær særligt opmærksom på, om paranødder er mugne i midten.


Skær mug af hård ost

Mælkeprodukter, fx fløde og cremefraiche, og bløde oste, fx smelteost og brie, skal altid kasseres, hvis de er angrebet af mug. På hårde oste kan du skære mugpletten plus 1 cm rundt om det angrebne sted af.


Kassér kød med indhold af mug

Kød skal altid kasseres, hvis det er angrebet af mug. Det er ikke nok kun at fjerne den mugne del, fx af en leverpostej eller andet kødpålæg.


Nitrit og konserveringsstoffer

Kend dit konserveringsstof

Konserveringsstoffer anvendes i mange fødevarer for at forlænge deres holdbarhed og forhindre, at du bliver syg af maden, på grund af vækst af bakterier og gær- eller skimmelsvampe (mug).


Konserveringsstoffer forlænger holdbarheden af fødevarer

Fødevarer, der står ubeskyttet hen ved almindelig stuetemperatur, bliver hurtigt fordærvet. Dvs. at den bliver angrebet af mikroorganismer som bakterier og skimmelsvampe (mug). Disse mikroorganismer kan, hvis de får lov til at udvikle sig, danne giftige stoffer (toksiner), eller de kan, når de bliver spist, i sig selv give sygdom.

Ved at opvarme fødevarer vil man dræbe de fleste mikroorganismer, mens man ved køling – og især frysning – hæmmer væksten af mikroorganismer. Men så snart temperaturen bliver normal igen, er fødevaren lige så udsat for fordærvelse som før, den kom på køl. Der kan derfor i visse tilfælde være behov for at kunne hæmme bakteriers og svampes vækst med kemisk konservering, dvs. ved hjælp af konserveringsstoffer.

Det er af sundhedsmæssige og ressourcemæssige grunde nødvendigt at beskytte fødevarer mod fordærvelse. Til gengæld giver moderne hygiejne og teknologi mulighed for at klare sig med mindre kemisk konservering.


Kun godkendte konserveringsstoffer må bruges i visse fødevarer

De konserveringsstoffer, der anvendes i fødevarer solgt i EU, er blevet vurderet af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA. EFSA fastsætter en såkaldt ADI-værdi, der står for Acceptabelt Dagligt Indtag.

ADI er den mængde af et stof, du kan tåle at spise hver dag gennem hele livet uden sundhedsmæssige risici. De tilladte mængder for et stof sikrer dermed, at ADI ikke overskrides.

Se EU´s liste over godkendte tilsætningsstoffer


Kig ingredienslisten igennem

Det skal fremgå af ingredienslisten på en fødevare, hvilke tilsætningsstoffer den indeholder. I ingredienslisten skal stoffets kategori og navn eller E-nummer anføres. Eksempelvis ”Konserveringsstof: Svovldioxid” eller ”Konserveringsstof: E 220”.

Konserveringsstofferne har E-numrene 200-299.


Salt, syre og sukker kan også bruges til konservering

Salt har gennem århundreder været brugt til at konservere kød og fisk. Da det viste sig, at visse typer af salt var mere egnede end andre til formålet, fandt man ud af, at det skyldtes et naturligt højt indhold af nitrat, som omdannes til nitrit i kødet (i dag kendt som tilsætningsstofferne E249 og E250).

Sukker er konserverende i store koncentrationer og bruges fx i marmelade. Hvis man til gengæld ønsker at spare på sukkeret og evt. bruge mere frugt, kan det være nødvendigt at tilsætte konserveringsstoffer for at opnå en vis holdbarhed.

Syrer kan bruges som konservering, fordi bakterier samt gær- og skimmelsvampe har svært ved at gro i et surt miljø.


Ekstra lave grænseværdier i Danmark for indholdet af nitrit i kødprodukter

Danmark har siden 1995 haft særregler for anvendelse af nitrit (E249 og E250) i kødprodukter ud fra hensyn til beskyttelse af folkesundheden. På trods af de lave grænseværdier har Danmark været i stand til at bekæmpe pølseforgiftning.

Kødprodukter, der bliver solgt i Danmark, men er produceret i udlandet, skal også overholde de danske grænseværdier.

Læs mere om nitrit på emnesiden Nitrit.


Visse konserveringsstoffer kan give allergi

Det er ofte helt almindelige fødevarer, fx mælk, æg og nødder, som nogle kan være overfølsomme for. Visse tilsætningsstoffer kan dog også give overfølsomhedsreaktioner.

De konserveringsstoffer, der kan give en overfølsomhedsreaktion, er benzoesyre, benzoater, sorbinsyre, sorbater, svovldioxid og sulfitter.


Hvis du vil undgå konserveringsstoffer

I økologiske fødevarer er der kun tilladt ganske få konserveringsstoffer. Det betyder, at holdbarheden af økologiske produkter ofte er kortere end andre produkter.


Nødder

Frasortér deforme nødder!

Svampegiften aflatoksin kan ikke ses, men væksten af skimmelsvamp kan have påvirket nøddens vækst, og derfor har deforme nødder ofte et højere indhold af aflatoksiner. Risikoprodukter er primært paranødder, pistacienødder, jordnødder/peanuts, mandler og hasselnødder. Aflatoksiner kan dannes i nødder, men kun i tropiske og subtropiske områder. Der er derfor ingen risiko ved at spise danske nødder.


Sundt fe​dt over for svampegiftstoffer – hvilke nødder er bedst?

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser op til 30 gram usaltede nødder om dagen, da nødder har et højt indhold af det sunde fedt og har en forebyggende effekt på hjertekarsygdomme. Nogle nødder kan dog indeholde aflatoksiner. I en risk/benefit-vurdering fra DTU Fødevareinstituttet har man holdt det gavnlige i nødder op imod det skadelige, og her viser afvejningen, at de gavnlige effekter er størst i nødder som cashew, jordnødder/peanuts, mandler (uristede), pekan, macadamia og valnødder. Derimod kan pistacienødder og paranødder lettere have et indhold af aflatoksiner.

Der er EU-grænseværdier for tilladt indhold af aflatoksiner, men kontrollen er svær, da den skimmelsvamp, som danner aflatoksiner, kan gemme sig i et hjørne af partiet, mens resten af partiet er uden aflatoksin. Data tyder også på, at der kan dannes ret høje koncentrationer af akrylamid, når mandler ristes, mens der ikke er samme problem ved ristning af andre typer af nødder.

Svampegifte nedbrydes ikke ved kogning eller anden tilberedning. I modsætning til mug kan mykotoksiner hverken ses eller smages.


Link til DTU rapport om nødder

Læs mere om svampegiftstoffer her 


Planter: Ginseng, Steviapulver, Salvie


Ginseng:


Børn, gravide og ammende bør undgå fødevarer med ginseng

Børn, gravide og ammende kvinder bør helt undgå indtag af ginsengrod, fordi sikkerheden ikke er kendt for disse befolkningsgrupper.

Desuden frarådes indtag af roden til personer med kroniske lidelser som fx diabetes. Det frarådes også til personer i behandling med forskellige lægemidler mod hjerte-kar-sygdomme (fx blodfortyndende lægemidler eller digoxin) pga. mulige vekselvirkninger med den indtagne medicin.


Hvad indeholder ginsengrod?

Ginsengrod indeholder ginsenosider, som er stoffer, der kan have forskellige bivirkninger. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor generelt, at man begrænser indtaget af ginseng via fødevarer og kosttilskud.


Risikovurderinger af ginsengrod

Fødevarestyrelsen har på baggrund af risikovurderinger foretaget af DTU Fødevareinstituttet konkluderet, at roden af Panax ginseng C.A. Meyer kan anvendes som følger:

• Kosttilskud med op til 3,0 g ginsengrod pr. daglig dosis.

Alle øvrige anvendelser af ginsengrod vil forudsætte, at virksomheden kan dokumentere, at produktet er sikkert at indtage.

Vær også opmærksom på, om den art ginseng, der ønskes anvendt, betragtes som novel food. Bemærk, at et ekstrakt i nogle tilfælde godt kan være novel food, selvom selve arten af ginseng ikke er det.

Læs mere om brug af ginseng ​


Stevia:


Brug ikke steviaplanten som en del af din almindelige kost

Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at selve planten eller tørrede steviablade kan spises uden fare for sundheden. Derfor har EU-Kommissionen udstedt et forbud mod anvendelse af planten som fødevare.

Steviaplanten kan købes på planteskoler, men må ikke sælges eller markedsføres som spiselig. Fødevarestyrelsen fraråder derfor forbrugerne at bruge denne plante i mad eller drikkevarer.

Forbudet gælder ikke for stoffet steviolglycosid (E 960), som udvindes af steviaplanten.


Sødestoffet E 960 er udvundet fra steviaplanten og godkendt til fødevarer

Sødestoffet steviolglycosid er udvundet fra planten stevia, og er godkendt til fødevarer. Sødestoffet er et tilsætningsstof og har fået E-nummeret E 960.

E 960 er risikovurderet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), og EU-Kommissionen har derefter fastsat regler for, i hvilke særlige fødevarer og hvor meget E 960 der må anvendes. Reglerne sikrer, at forbrugerne ikke får for meget E 960 fra de fødevarer, de køber.


Er sødestoffet naturligt?

Sødestoffet E 960 er ikke et ”naturligt” sødestof, da steviolglycosider er ekstraheret fra steviaplanten på en sådan måde, at der ikke længere er tale om et naturligt stof.


Mærkning

E 960 skal mærkes som alle andre tilsætningsstoffer med tilsætningsstofkategori (sødestof) og navn eller E-nummer.


Sundhedsanprisninger vedr. "stevia" -produkter

Der er endnu ingen godkendte sundhedsanprisninger vedrørende ”stevia”-produkter (produkter med steviolglycosider), hvorfor mærkning med fx ”sænker blodsukkeret”, ”har en positiv effekt på kolesteroltallet” eller ”egner sig til diabetikere” er ulovlig.


Salvie:


Salvie indeholder thujon. Thujon kan påvirke centralnervesystemet og kan forårsage kramper i forsøgsdyr. Vi ved ikke, om stofferne i krydderier nedbrydes, når de opvarmes. Fælles for krydderierne er, at du typisk skal spise store mængder, før stofferne i krydderierne bliver sundhedsskadelige. Hvis du spiser krydderier i almindeligt og varieret omfang, fx ved at anvende dem i madlavningen, er der ikke noget, der tyder på, at de skadelige virkninger af stofferne opstår.​



Rabarberblade: spis dem ikke, heller ikke tilberedt

Spis ikke rabarberblade

Rabarberblade indeholder store mængder af stofferne oxalsyre og anthrquinoner. Der er set alvorlige forgiftninger hos personer, som har spist blade (både rå og tilberedte), og hos børn, som har indtaget bladdele eller store mængder friske, rå stilke.

Symptomer er opkastning, diarré og forstyrret nyrefunktion samt i alvorlige tilfælde bevidstløshed, kramper og død.


Hvor meget s​kal man spise før det er farligt?

Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har gennemgået den videnskabelige litteratur, og spiser du blot 10-20 gram friske blade kan det udløse opkastninger.

Hjælper det at tilsætte et oxalsyre-neutraliserende stof?
Nej, det hjælper ikke at tilsætte et oxalsyre-neutraliserende stof til rabarberblade for at undgå forgiftning, da de andre stoffer formodentlig også spiller en rolle, hvis man spiser bladene.

Læs mere på Giftlinjen 


Husd​yr

Normalt har husdyr ikke adgang til rabarber. Der er dog beskrevet forgiftninger, nogle med dødelig udgang, hos en ged, en ko, en kat, en kanin, flere grise og høns, der er blevet fodret med bladene eller på anden måde har haft adgang til at æde planten.


Ris: kogte ris, risdrik, riskiks, risgrød

Vær opmærksom på uorganisk arsen i risprodukter

​Ris kan have et højt naturligt indhold af det kræftfremkaldende stof uorganisk arsen. Indhold af arsen i ris kommer fra vandingsvandet på rismarken og svinger fra egn til egn. Man kan derfor ikke udpege ris fra bestemte lande som mere eller mindre arsenholdige. Arsen indholdet er derfor uafhængigt af, om risene er økologiske eller konventionelle. Brune, røde og sorte ris og produkter baseret på fuldko​rnsris indeholder næsten dobbelt så meget uorganisk arsen som hvide ris.​


Ris kan indgå i en sund kost

Ris kan fortsat indgå i en varieret, sund kost.

Læs mere om kostrådene på www.altomkost.dk

Ris har et naturligt indhold af uorganisk arsen, som er vurderet til at være kræftfremkaldende. Det betyder, at mennesker, der gennem mange år dagligt spiser mad med uorganisk arsen, har en forøget risiko for kræft.

I forhold til børn skal man være særligt påpasselig på grund af deres relative store indtag i forhold til kropsvægt.​

Glutenallergikere bør også være opmærksomme på at variere deres kost, så det ikke mest består af ris baserede produkter.


Er det bedre at spise en type ris frem for en anden type?

Brune, røde og sorte ris og produkter baseret på fuldkornsris, indeholder næsten dobbelt så meget uorganisk arsen som hvide ris.

Det er stadig vigtigt, at spise fuldkornsprodukter, herunder fuldkornsris, men variation er vigtig. Variation bør også omfatte morgenmadsprodukter, som ikke kun bør være risbaseret.

Ris, herunder fuldkornsris, kan stadig sagtens indgå i en sund kost.


Uorganisk og organisk arsen

Sundhedsskadelige effekter af arsen er relateret til uorganisk arsen, som findes overalt i jord og grundvand og dermed også i drikkevand, ris og visse typer af tang. Derudover indeholder kosten, fx fisk, organisk arsen, men dette er uden sundhedsmæssige problemer.


Voksne bør begrænse risdrik

Børn spiser og drikker mere end voksne i forhold til deres kropsvægt, hvorfor indtaget af risdrik er mest kritisk hos børn. Voksne bør dog også begrænse deres indtag af risdrik, da det generelt er ønskeligt at reducere indtaget af uorganisk arsen.

Andre typer af plantedrik, fx havredrik, mandeldrik og ærtedrik, har langt lavere indhold af arsen end risdrik.


Giv børn forskellige grødtyper

Varier grøden og giv ikke risbaseret grød som fx rismelsgrød eller risengrød til din baby eller dit barn hver dag.

Det gælder både hjemmelavet og industrielt fremstillet grød. Vær opmærksom på, at andre former for grød som fx fuldkornsgrød kan indeholde ris.


Giv ikke børn risdrik

Risdrik indeholder uorganisk arsen. Tilbyd dit barn almindelig mælk med mindre dit barn har allergi eller laktoseintolerance.


Giv ikke børn riskiks

Riskiks indeholder en del uorganisk arsen. Tilbyd dit barn andre produkter fx frisk frugt.

Riskiks er ikke et produkt, vi har svært ved at undvære i vores kost, da det ikke er en basisfødevare og ikke er et sundt og nærende mellemmåltid.


Slik: Chokolade, lakrids, E-numre og farvestoffer

CHOKOLADE: Tænk over hvor meget chokolade og kakao du spiser/drikker 

Indholdet af cadmium i kakao og chokolade stammer fra kakaobønnerne, som optages fra jorden. Der er geografiske forskelle mellem indholdet af cadmium, men der er også forskelle på anvendelsen af kakaoen. Fin chokolade med specifik oprindelse og som markedsføres som ”fine chocolate” eller ”chocolate of special origin” fx med et kakaoindhold på 50-70 % er typisk meget eksklusive produkter med et højt indhold af cadmium. De markedsføres ofte med, at kakaobønnen kommer fra et bestemt område og ikke er et blandingsprodukt.

Meget chokolade produceres typisk af en blanding af kakaomasse og kakaosmør samt sukker. I mørk chokolade er kakaoindholdet typisk på 60-70 %. Mælkechokolade indeholder desuden mælk/fløde og har normalt et lavere kakaoindhold på under 30 %. Det lavere kakaoindhold betyder, at cadmiumindholdet også er lavere.

Hvis man køber en plade mørk chokolade på 100 gram vil den typisk indeholde 0,02 mg cadmium (20 mikrogram). Det svarer nogenlunde til den mængde cadmium en voksen kan tåle at få dagligt.

Da basisfødevarer som fx brød og grøntsager bidrager med halvdelen af det tolerable indtag i en gennemsnitskost, vil man altså få for meget cadmium, hvis man spiser 100 gram 70 % chokolade om dagen. Det vigtigste kostråd er, at man skal spise varieret.

Der er plads til lidt af de søde sager en gang imellem. Hvis du får mange tomme kalorier i form af sukker fra det, du spiser og drikker, optager det pladsen for den sunde mad. Det kan gøre det svært at få de vitaminer og mineraler, du har brug for.

Tabellen her viser eksempler på kilder til cadmium og bidrag til eksponeringen ud fra typiske portionsstørrelser 


Nye grænseværdier for cadmium i chokolade på vej

Der er vedtaget EU grænseværdier for cadmium i kakao og chokolade. De træder i kraft 1. januar 2019. Den lange overgangsperiode inden grænseværdierne træder i kraft betyder, at de kakaoproducerende lande har mulighed for at tilpasse dyrkningen af kakaobønnerne og måske reducere indholdet af cadmium i bønnerne.


Grænseværdierne er 0,1 mg/kg for mælkechokolade med under 30 % kakaotørstof. 0,3 mg/kg for chokolade med mellem 30 og 50 % kakaotørstof og 0,8 mg/kg for chokolade med mere end 50 % kakaotørstof.  

Læs mere om cadmium i fødevarer her


LAKRIDS: Spis max 50 gram lakrids om dagen (max 25 gram for børn)

Aromastoffet ammoniumklorid – også kendt som salmiak – må anvendes i bestemte fødevarer i bestemte mængder. I slik må det anvendes uden mængdebegrænsning.

Ammoniumklorid i store mængder kan virke afkalkende på knoglerne, og børns indtag bør derfor begrænses.

Tidligere var der et krav om mærkning af lakridsprodukter indeholdende mere end 5 % ammoniumklorid med ”Voksenlakrids – ikke børnelakrids”. Denne mærkning er nu ophævet. Der er ikke nogen akut risiko, hvis børn spiser et par salmiak- eller saltlakridser, men Fødevarestyrelsen fraråder dog fortsat, at børn regelmæssigt spiser salmiak- og saltlakrids.

Aromastoffet glycyrrhizinsyre er udvundet af lakridsplanten Glycyrrhiza glabra. Stoffet findes derfor naturligt i lakrids, men må også anvendes i bestemte fødevarer i begrænsede mængder.

Glycyrrhizinsyre kan give anledning til forhøjet blodtryk og væskeansamlinger. Voksne - særligt gravide - bør derfor ikke spise mere end 50 gram lakridsslik pr. dag og børn ikke mere end 25 gram lakridsslik pr. dag. Et dagligt forbrug af engelsk lakrids (100% ren lakrids), bør kun være i meget små mængder (op til 2 gram pr. dag). Hvis du spiser andre lakridsholdige fødevarer, bør du spise endnu mindre lakridsslik.

Personer med for højt blodtryk bør være særligt påpasselige med at spise lakrids. Vær opmærksom på at også andre fødevarer kan indeholde lakrids, så som teer, is, chokolade, bolcher, tyggegummi, gourmetkrydderi, lakridsrødder og kosttilskud med lakrids.

Slik og drikkevarer med høje indhold af glycyrrhizinsyre skal mærkes med en særlig advarselsmærkning.


E-NUMRE: Sådan afkoder du, hvad der ligger bag E-numre 

Tilsætningsstoffer er en stor gruppe af meget forskellige stoffer med hver sin egenskab. Nogle tilsætningsstoffer kan fx give ketchup evnen til at holde længere, give vingummier en bestemt farve eller smag eller gøre suppe mere tyktflydende. 


Kig ingredienslisten igennem

Alle tilsætningsstoffer har sit eget E-nummer. E’et betyder, at reglerne for brugen af stofferne er fælles i hele EU. Tallet fortæller, hvilken kategori tilsætningsstoffet tilhører.

Det skal fremgå af ingredienslisten på en fødevare, hvilke tilsætningsstoffer den indeholder, fx "Konserveringsstof: E 210" eller "Konserveringsstof: Benzoesyre". På den måde kan du undgå at spise mad tilsat et bestemt tilsætningsstof.

Se mere på disse sider:

• E 100-199 Farvestoffer
• E 200-299 Konserveringsstoffer
• E 300-399 Antioxidanter
• E 400-499 Konsistensmidler
• E 620-640 Smagsforstærkere
• E 950-967 Sødestoffer
• E 500- ... Øvrige stoffer


Vælg økologisk, hvis du vil skære ned på tilsætningsstoffer

Ca. 40 tilsætningsstoffer er tilladt i økologiske fødevarer. Til sammenligning må der anvendes ca. 350 stoffer med E-numre i konventionelle fødevarer. 


Vælg friske råvarer i stedet for præfabrikeret mad

Lav mere mad fra grunden og af friske råvarer – og fravælg langtidsholdbar præfabrikeret mad, hvis du vil skære ned på tilsætningsstofferne. 


Vejledninger 

Pjece: Overfølsomhed og tilsætninger i mad (2004)
Bemærk, at Positivlisten, som fremgår af pjecen, pr. 1. juni 2013 er blevet erstattet af EU-listen.

Gå til EU-listen 

Hvad er EU-list​en?

EU-listen er en database, der løbende bliver opdateret. Her kan du finde alle godkendte tilsætningsstoffer og lovgivningen omkring dem. 


FARVESTOFFER: Kend paletten af farvestoffer

Farvestoffer bruges til at farve mad eller til at genopfriske farven i maden, hvis den er blegnet under fremstillingsprocessen. Farvestoffer kan også bruges til at forstærke en naturlig farve, fx gøre jordbæris mere rød. Andre gange anvendes farvestoffer til at indikere en bestemt smag, som gul farve for citrussmag i vingummi. Farvestofferne fremstilles enten syntetisk eller ud fra planter eller dyr.


Kun godkendte farvestoffer må bruges i visse fødevarer

De farvestoffer som anvendes i fødevarer solgt i EU, er blevet vurderet af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA. EFSA fastsætter en såkaldt ADI-værdi, der står for Acceptabelt Dagligt Indtag. Det er den mængde af et stof, man kan tåle at spise hver dag, gennem hele livet uden sundhedsmæssige risici.

Hvis EFSA finder, at et farvestof er acceptabelt at indtage i de foreslåede mængder og i forhold til bidraget fra andre fødevarer, kan EU-Kommissionen godkende stoffet, hvis der er en god teknologisk begrundelse til at anvende stoffet, og det ikke giver anledning til vildledning af forbrugerne.


Farvestoffer forbindes sjældent med allergi

Det er ofte helt almindelige fødevarer, som mælk, æg, og nødder, som folk er overfølsomme for. Visse tilsætningsstoffer kan dog også give overfølsomhedsreaktioner - her er farvestofferne blandt de mest udskældte.

Azofarverne er de farvestoffer, som flest mennesker rapporterer overfølsomhed overfor, men også fx carminer udvundet af skjoldlus kan give allergiske reaktioner, pga. de små rester af protein fra insektet, der findes som urenhed i farvestoffet. Carminer bruges både som farvestof i mad og i kosmetik, fx rouge, øjenskygge og læbestift.

Hvis man er overfølsom over for farvestoffer, vil det mest sandsynlige være, at man er overfølsom over for et eller to farvestoffer eller en gruppe af farvestoffer. Overfølsomhed over for alle farvestoffer er ikke særlig sandsynligt.


Kig ingredienslisten igennem

Det skal fremgå af ingredienslisten på en fødevare, hvilke tilsætningsstoffer den indeholder. I ingredienslisten skal stoffets kategori samt navn eller E-nummer anføres. Eksempelvis ”Farvestof: Carminer” eller ”Farvestof: E 120”. Farvestofferne har E-numrene 100-199.

For særligt udvalgte farvestoffer gælder der et supplerende mærkningskrav, nemlig farvestofferne Sunset Yellow (E 110), Quinolin gult (E 104), Carmoisin (E 122), Allura red (E 129), Tartrazin (E 102) og Ponceau 4R (E 124). Fødevarer, der indeholder et eller flere af de nævnte farvestoffer, skal mærkes med teksten ”Kan have en negativ indvirkning på børns aktivitet og koncentrationsevne”, umiddelbart efter stoffets navn eller E-nummer i ingredienslisten.


Hvis du vil undgå farvestoffer

Økologiske fødevarer må ikke være tilsat farvestoffer. Enkelte traditionelle ostetyper er dog undtaget. Farven på fx økologisk slik eller sodavand vil derfor ofte være mere dæmpet, end farven på tilsvarende ikke-økologiske produkter.


Småkager (hjemmebagte)

Bag til gul og ikke til brun

Skal du bage småkager til julen, så bag dem til gul og ikke til brun. Bag gerne med natron i stedet for hjortetaksalt. På den måde mindsker du dannelsen af det kræftfremkaldende stof akrylamid i dine småkager.

Akrylamid dannes ved ristning, stegning og bagning af kulhydratholdige fødevarer ved over 120 grader. Se fotos for sammenhæng mellem den bagte småkages farve og dannelse af akrylamid.

Se foto for sammenhængen mellem småkagens farve og dannelsen af akrylamid.

Squash

Spis ikke squash med bitter smag

Squash kendes også under navnene courgette eller zucchini. Smag altid på din squash inden du river den i bolledej, griller den eller putter den i varme retter. Hvis den ikke smager mildt som normalt, men derimod bittert eller metalagtigt skal du spytte ud og smidesquashen ud, da den så indeholder så meget af det giftige bitterstof cucurbitacin, at man kan blive akut syg.

Squash med bitter smag kan give mavesmerter, diarré og opkast. Man kan få symptomer efter få timer ved at spise selv små mængder (så lidt som en mundfuld) – uanset om den er rå eller tilberedt. Årsagen er at nogle planter i sjældne tilfælde danner disse bitterstoffer.


Hvad er årsagen til sygdomstilfældene med bitter squash? 

Squash kan danne såkaldte cucurbitaciner, som er nogle af de mest bittertsmagende stoffer, der kendes. De sorter der er fremavlet i dag, stammer fra vilde planter men uden det gen, som gør, at frugterne indeholder høje mængder af cucurbitacin og dermed bliver giftige.

I sjældne tilfælde kan hele partier af frø blive forurenet ved krydsning med vilde planter eller der kan ske en spontan tilbagemutation i en plante, så den producerer frø med genet.


Stjernefrugt

Nyrepatienter skal undgå stjernefrugt

Nyrepatienter kan ikke tåle at spise stjernefrugt/karambol (Averrhoa carambola L.)

Symptomer kan optræde allerede ved indtag af ½ stjernefrugt, og kan ved højere indtag medføre døden. Derfor bør nyrepatienter helt undgå at spise stjernefrugt.

Det er uvist, hvilket stof i stjernefrugt der er giftigt.  


Svampe: champignon, shitake og vilde svampe

Vær opmærksom, når du plukker vilde planter og svampe

​I naturen finder du mange spiselige svampe og planter. Nogle har giftige dobbeltgængere – spis derfor kun de vilde planter og svampe, du kender 100%.


Spis kun vilde svampe, du kender 100%

Det er langt fra alle vilde svampe, der kan spises. Du skal være særligt forsigtig med nogle af de spiselige svampe, der har farlige, giftige dobbeltgængere. Brug en god nyere svampebog og tag en svampekender med i skoven.

Læs folderen Ka' de spises? 


5 vigtige råd til svampeplukkeren

• Spis kun svampe, du kender 100 %
• Spis kun anerkendte spisesvampe
• Brug kun friske svampe til madlavning og nedkøl eventuelle madrester straks
• Begynd altid med en lille portion af en ny spisesvamp – så kan eventuel overfølsomhed vise sig i mindre omfang
• Spis ikke rå, vilde svampe, da mange vilde svampe kan give ubehag, hvis de spises rå

Læs på Giftlinjen , hvad du skal gøre hvis du eller dit barn har spist en giftig svamp

Se Giftlinjens liste over de 5 giftigste svampe 


Giftlinjen opfordrer til at tage billeder af de svampe du plukker

Det er altid en god ide at tage billeder af svampe man har plukket inden man spiser dem. Er tilfældet ude, er billede dokumentation vigtigt for den rette behandling.

Hvis fx dit barn har spist svampe, er det vigtigt at identificere svampen. Hvis du kan fastslå, at det drejer sig om en meget giftig svamp, eller hvis du er usikker, er det nemlig vigtigt at give førstehjælp og søge lægehjælp. Hvis man kaster op eller får diarré 8 timer eller mere efter, at svampen er spist, er det altid et alarmerende tegn, som kan tyde på en alvorlig forgiftning. ​

De mest giftigste svampe indeholder stoffer, som skader de indre organer. I grøn fluesvamp, hvid fluesvamp og randbæltet hjelmhat findes der f.eks. stoffer, som skader tarmslimhinden, leveren og nyrerne. Nogle svampearter inden for den store slægt slørhatte indeholder et stof, som kan give nyreskade og nødvendiggøre vedvarende dialyse eller nyretransplantation. Svampen stenmorkel kan også give skader på lever, nyrer og blodlegemer. Giftlinjen kan kontaktes på 82 12 12 12.​


Kan man væ​re overfølsom over for svampe?

Svampe kan som andre fødevarer give overfølsomhedsreaktioner. En del mennesker kan få ondt i maven ved at spise fx Tåge-Tragthat.

Du kan få simple madforgiftninger, der skyldes dårlig kvalitet af svampene. Det kan resultere i opkastninger og diarré.


Hvorfor skal sv​ampe opvarmes?

Mange svampearter kan give mavebesvær på grund af giftige stoffer, der først uskadeliggøres ved opvarmning - det gælder også dyrkede champignons, du køber i butikkerne.


Kan vilde sv​ampe indeholde tungmetaller?

Visse vilde svampe kan have et højt indhold af tungmetaller. Det gælder især vilde champignon, som bliver blegt gule ved berøring, fx Ager-Champignon. Hvis de spises ofte, kan bl.a. cadmium ophobes i nyrerne og skade dem. Svampe som Ager-Champignon bør kun spises et par gange om året.

Vilde svampe, der vokser langs trafikerede veje, kan også komme til at indeholde metaller og andre forureninger og bør derfor undgås.


Spis ikke rå champignon i store mængder

Du bør ikke spise champignons i meget store mængder. Det gælder både vilde og dyrkede champignons, herunder portobello.

Hvis du koger eller steger champignons og smider kogevandet væk, nedsættes indholdet af giftstoffer i svampene.

Giftstoffer i champignons, phenylhydraziner, er mistænkt for at være kræftfremkaldende.


Hvad er et stort champignon-forbrug?

Gennemsnitsdanskeren spiser ca. 2,2 kg årligt. Hvis du vurderer, at du spiser mere end dette, skal du holde igen med at spise rå champignons.


Tang: Arsen, jod og tangtyper

Sådan undgår du uorganisk arsen fra tang

Vores viden om sundhedsskadelige indholdsstoffer i tang er mangelfuld. Nedenstående råd mindsker risici ved selv at plukke og spise tang fra havet. Som for svampe og vilde planter gælder det, at du skal være 100 % sikker på, hvad du plukker.


Undlad at spise hijiki-tang

Undersøgelser har vist høje indhold af det kræftfremkaldende stof uorganisk arsen i prøver af netop denne type tang.

Hijiki er en type af tang, som primært høstes i havene omkring Japan og Korea. Tangen er let at kende fra andre typer af tang ved, at den er sort og findes i trævlede strimler.

Hijiki anvendes hovedsageligt i det traditionelle japanske køkken, typisk som en forret, men ikke i sushi. Hijiki sælges også til anvendelse i supper, salater og i grønsagsretter.

Hvis du ved enkelte lejligheder har spist hijiki-tang, er det usandsynligt at risikoen for at få kræft er øget betydeligt på grund af dette indtag. Man du bør dog ikke spise hijiki-tang fremover.


Uorganisk og organisk arsen

Sundhedsskadelige effekter af arsen er relateret til uorganisk arsen, som findes overalt i jord og grundvand og dermed også i drikkevand, ris og visse typer af tang. Derudover indeholder kosten, fx fisk, organisk arsen, men dette er uden sundhedsmæssige problemer.


Nori-tang, der ofte bruges til sushi, har ikke et højt indhold af uorganisk arsen


Hvis du​ selv plukker tang

• Spis kun de arter af tang, som har en lang historisk anvendelse som fødevare i Nordeuropa, fx arter som blomkålstang (Chondrus crispus), blæretang (Fucus vesiculosus) og rød purpurhinde (Porphyra purpurea).

• Søl (Palmaria palmata) kan have et højt indhold af nervegiften kainsyre. Butblæret sargassotang (Sargassum muticum) kan indeholde varierende mængder af uorganisk arsen.

• Hvis du er i tvivl om, hvilken art den tang, du har fundet, er, så undlad at spise den.

• Tang skal rengøres omhyggeligt inden brug. Ved indsamlingen skylles tangen i havvandet, og alle synlige organismer, der evt. sidder på tangen, fjernes. Tangen vaskes grundigt i postevand, men først lige inden brug, da ferskvand nedsætter tangens holdbarhed.

• Pluk kun tang, der er helt frisk. Tangen skal høstes i vandet og aldrig samles fra stranden.

• Spis kun tang, der har vokset i klart og rent vand. Undgå at samle tang ved havne og byer samt ved å- eller spildevandsudløb.

• Mennesker, der lider af visse sygdomme i skjoldbruskkirtlen, gravide, mindre børn og mødre, der ammer deres børn, bør pga. indhold af jod i tang være påpasselige med at spise tang.

• Hvis du ønsker at spise meget tang, skal du holde dig til de arter, der er undersøgt – eksempelvis nori-tang.

Husk det generelle kostråd om at spise varieret. Ved at spise varieret får du en alsidig ernæring og mindsker risikoen for at få et stort indtag af forureninger. Tang er fint at spise en gang imellem, men du skal være forsigtig med at spise tang hver dag, specielt, hvis du altid spiser den samme art af tang.


The, kaffe, vin, portvin og gløgg

The:

Kem​​iske stoffer i nogle typer the

Theblade kan indeholde forskellige kemiske stoffer som fx PA (pyrrolizidinalkaloider) og PAH (polycykliske aromatiske hydrokarboner). Vær derfor opmærksom på at variere valget af theer til hverdag.

​WHO anbefaler, at man ikke giver små børn under 2 år nogen former for the hverken sort the, grøn the eller urtethe eller kaffe, da the og kaffe reducerer optaget af jern. Fra to-års alderen bør børn stadig ikke have the i forbindelse med måltider. 


Forurening med plantegiftstofferne pyrrolizidin-alkaloider i the

The-planter kan blive forurenet i nærheden af ukrudt, der naturligt producerer plantegiften PA (pyrrolizzidin-alkaloider). Kogende vand trækker effektivt PA fra theblade ud i teer som fx rooibos, camille, mynthe, fennikel, grøn the og specielle urtetheer.

Nogle plantearter tilhørende fx Kurveblomstfamilien og Rubladfamilien danner naturligt PA. PA-holdige fødevarer er uønskede, fordi de er giftige for leveren, og fordi de i dyreforsøg viser sig kræftfremkaldende og skadelige for arveanlæg.

Den Europæiske Fødevareautoritet, EFSA, har beregnet, at der kan være et højt samlet indtag af PA for særligt de voksne forbrugere i EU, der har et højt indtag af the. Det antages, at der ikke er nogen nedre grænse for den skadelige effekt. Der er derfor en sundhedsmæssig begrundelse for at minimere borgernes indtag af disse stoffer.

Særligt voksne, der dagligt drikker meget store mængder the, kan have et indtag, der giver anledning til sundhedsmæssig bekymring.


Hvilke føde​​varer har et højt indhold af PA?

Undersøgelser har vist, at det er svært helt at undgå PA, da nogle fødevarer kan blive forurenet bare ved at være i umiddelbar nærhed af forskellige ukrudtsplanter, der naturligt producerer PA.

Ifølge det tyske risikovurderingsinstitut BfR (Federal Institute for Risk Assessment) er det særligt rooibos the, sort the, grøn the og honning, som forbrugere hovedsageligt får plantegiften fra. Også kamillethe, fennikelthe og pebermyntethe har vist sig at være forurenet med PA ifølge undersøgelser fra bl.a. Tyskland, Schweiz og Belgien.

Det hyppigste fund og de højeste indhold af PA er set i rooibosthe. For rooiboste ved man, at forureningen skyldes en ukrudtsplante som tilhører brandbæger-slægten. Denne plante har en overfladisk lighed med rooibosplanten selv og bliver derfor også plukket i the-markerne. I europæiske undersøgelser af rooibosthe, indeholdt teerne PA i varierende mængder.

Forsøg viser, at PA let udtrækkes i kogende vand og derfor findes i højt indhold i den færdige the.
Forsøg viser derudover, at PA ikke nævneværdigt overføres fra forurenet dyrefoder til mælk, æg eller kød, samt slet ikke findes i fx frugtthe.

Planter, der selv producerer PA i større mængder, er f.eks. følfod (Tussilago farfara), planter fra kulsukkerslægten (Symphytum), planter fra brandbægerslægten (Senecio) eller arter af hestehov (Petasites).


Sundhedsskadelige effekter af PA

En type PA (1,2-umættede) er kendt for at kunne forårsage leverskade hos mennesker. Nogle kan også påvirke arveanlæggene/DNA (dvs. være genotoksiske) og potentielt kræftfremkaldende i dyreforsøg.

EU Kommissionen arbejder på at fastsætte grænseværdier for forureninger med PA i relevante fødevarer. Fødevarestyrelsen har undersøgt forskellige fødevarer (the og honning) på markedet for indhold af PA. Kommende undersøgelser vil også omfatte visse plantebaserede kosttilskud. Du kan læse mere om resultaterne her


The kan også​ indeholder tjærestoffer (PAH´er)

Theblade kan også blive forurenet med PAH ved tørringen af thebladene. De fleste PAH-stoffer bliver i bladene, når du brygger theen, men nogle kan godt gå over i theen.

PAH’er er tjærestoffer, som typisk kommer i fødevarerne fra forurening i jorden eller fra processer ved tørring, røgning eller grillstegning af fødevarerne. Theblade bliver tørret, og denne proces kan foregå ved en direkte tørring, hvor luften kan indeholde PAH.

De fleste PAH-forbindelser har en meget lav vandopløselighed og vil være bundet til thebladene efter brygning af theen, men fx for PAH stoffet anthraquinon kan op til 14 % gå over i den bryggede the.


Te kan indeholde fl​uorid 

Flour er et grundstof der også kaldes fluorid. Indtag af fluorid kan give skader på knogler og påvirke hjernens udvikling hos børn.

 

Der er i en ny undersøgelse fundet indhold af fluorid i drikkeklar te på op til 4 mg/liter og i naturligt mineralvand op til 2,5 mg/liter. Problemstillingen omkring naturligt mineralvand er dog kendt og er reguleret med EU regler. Der er ikke regler for fluorid indhold i te.

 

I drikkevand er der en grænseværdi for fluorid på 1,5 mg/liter for maksimalt tilladeligt indhold. I naturligt mineralvand er der en EU grænseværdi på 5 mg/kg, men produkter med indhold højere end 1,5 mg/l skal mærkes med, at de ikke bør indtages regelmæssigt af spædbørn og børn under 7 år. 

 

Indholdet af fluorid i te skyldes en naturlig akkumulering i tebladene under vækst og er ikke en forurening. Tandpasta indeholder ofte fluor, da flourid i mundhulen kan beskytte mod huller i tænderne.

 

Fødevarestyrelsen har anbefalinger om indtag af te til børn under 3 år på grund af indhold af pyrrolizidinalkaloider og PAH (polycykliske aromatiske hydrocarboner). Vejledningen er, at man kan reducerer indtaget af uønskede stoffer ved at variere sit daglige indtag af te, købe forskellige mærker og drikke frugtte. Det frarådes altid at lade små børn under 3 år drikke te eller urtete. 


Hvad kan du se​lv gøre?

Indtil Fødevarestyrelsen har fået mere viden om indholdet i produkter på det danske marked, kan man som forbruger reducere sit indtag af PA ved at variere sit daglige indtag af the, købe forskellige mærker, og ligeledes drikke frugtthe, da vi ikke har set indhold i disse.

Dermed undgår man et dagligt, ensidigt og højt forbrug af bestemte theer, der kan udgøre en risiko, som beskrevet ovenfor.

Det frarådes altid at lade små børn under tre år drikke the eller urtethe.


Vær opmærksom på furan i kaffe og færdigmad 

Furan dannes ligesom akrylamid ved varmebehandling af fødevarer. Det findes især i kaffe og færdigmad i dåse og på glas. Furan er kræftfremkaldende i dyr.


Indhold af furan​ i mad

Furan er et flygtigt stof og indgår naturligt bl.a. som et af smagsstofferne i kaffe. Kaffe er derfor den fødevare med det højeste indhold af furan, men det findes også i andre fødevarer.

Spædbørn kan blive udsat for furan fra færdigmad på glas og tube. Andre befolkningsgrupper bliver hovedsageligt udsat for furan fra kaffe og kornbaserede fødevarer.

De laveste indhold blev fundet i chips, grøntsager på dåse samt i pasta.


Læs mere om furan i fødevarer

Scientific report - Furan in heat processed food products


Hvorfor er f​uran problematisk?

Dyrestudier viser forhøjet risiko for leverskade og leverkræft ved højt indtag af furan. Når man spiser som en gennemsnitlig forbruger, er der ikke grund til bekymring.


Sådan kan du begrænse furan i mad

​ Furan kan dannes ud fra fx kulhydrater, c vitamin, aminosyrer og umættede fedtsyrer i maden. Måden maden tilberedes på påvirker mængden af furan der dannes.

• Køb mindre færdigmad på glas og i dåse. Nogle studier har vist, at indholdet af furan i maden falder, når færdigmaden opvarmes under omrøring til ca. 40 grader.
• Rist dit brød til gult og ikke til brunt​
• Spis og drik varieret


Som gravid bør du højst drikke to kopper kaffe om dagen

​ Fødevarestyrelsen fraråder ikke danskerne at drikke kaffe, men husk at drikke andet end kaffe.

Gravide bør højst drikke to kopper kaffe om dagen, fordi kaffen har et højt indhold af koffein.

Og ved at begrænse indtaget af kaffe, reducerer du også indtaget af akrylamid og furan.


Hvad er der kommet i min vin?

I medierne er der ofte omtale af vin, hvor der udtrykkes en bekymring om, hvilke (farlige) stoffer, der er i vinen, og der nævnes en ”hemmelig liste på over 50 stoffer”. Medierne undrer sig desuden over, at indholdsstofferne ikke skal fremgå af mærkningen. I denne guide prøver vi at beskrive, hvad der er ”op og ned” i denne sag.


Hvorfor skal​​ vin ikke mærkes med indholdsstoffer?

Vin og andre alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold på mere end 1,2 % skal – i modsætning til de fleste andre fødevarer – ikke mærkes med ingrediensliste eller næringsdeklaration. Kommissionen forventes i løbet af 2015 at komme med en rapport med en vurdering af, om alkoholholdige drikkevarer fortsat skal fritages for disse regler. Den danske holdning er, at der bør gælde de samme regler for alkoholholdige drikkevarer, som for andre fødevarer.

Når det gælder reglerne om ingrediensliste, er der tale om et kontroversielt spørgsmål, der har været diskuteret i mange år. Argumentet for vin er, at vin ikke fremstilles efter en fast opskrift, men de tilladte stoffer og metoder anvendes i det omfang det er nødvendigt, og det er derfor svært på forhånd at udforme etiketten med oplysningerne – hvor vidt det er den fulde sandhed, eller om det er et gyldigt argument, er der som nævnt ikke enighed om.

Selv om der kommer regler om ingrediensliste på vin, betyder det ikke, at alle stoffer, der indgår i bilag IA s. 11-18 i Kommissionens forordning (EF) Nr. 606/2009 af 10. juli 2009, skal fremgå af ingredienslisten. Du finder Kommissionens forordning nederst på siden under lovstof.

I listen indgår behandlingsmetoder, fx luftning, varmebehandling, centrifugering og filtrering, og indgår naturligvis ikke i en ingrediensliste. Der er ikke alle stoffer i bilaget, der er ”ingredienser”. Fx er klaringsmidler (gelatine, bentonit, kaolin etc.), i denne forbindelse ”tekniske hjælpestoffer”, og skal ikke mærkes i ingredienslisten. Klaringsmidler anvendes i en række andre fødevarer uden at skulle mærkes i ingredienslisten.


Vin skal m​​​ærkes med allergene ingredienser

Vin og alkoholholdige drikkevarer skal mærkes med allergene ingredienser på samme måde som andre fødevarer.


Vin kan indeh​olde andre stoffer

Vin kan ligesom andre fødevarer indeholde stoffer, som ikke er tilsat. Der kan være tale om forureninger, fx pesticidrester eller ochratoksin A - og der kan være tale om stoffer, der dannes naturligt undervejs, fx histaminer. Histaminer kan dannes under fermenteringsprocessen under fremstillingen af vinen, især rødvin. Fødevarestyrelsen har analyseret forskellige vine, men fandt kun lave indhold i få af prøverne.

Ochratoksin A dannes af skimmelsvampe på druerne. Indholdet af ochratoksin A i vin er ikke noget, du som forbruger kan opdage eller gøre noget ved.

Læs mere om histaminer


Vin kan ind​eholde sulfit

Ved fremstilling af vin anvendes tilsætningsstoffet sulfit, som virker både som konserveringsstof og som antioxidant (beskytter mod iltning). Det har været anvendt siden oldtiden, og det diskuteres vedholdende i branchen, om man kan undlade at bruge sulfit. Der er nu vine på markedet, hvor der ikke er tilsat sulfit.
Vin skal mærkes med ”indeholder sulfit”, fordi sulfit er et allergen.

Det fremgår ikke af mærkningen, hvor meget sulfit, der er i vinen, men der er fastsat grænseværdier for det maksimale indhold af sulfit i vin. Grænseværdien afhænger dels af hvilke type vin, der er tale om (rød, hvid, rosé, mousserende, eller hedvin), dels gælder der en højere grænseværdi, hvis vine (rød, hvid, rosé) indeholder mere end 5 g restsukker. Endvidere er der tilladt et højere indhold for en række bestemte vine med et højt indhold af restsukker (dessertvine)

Det er endvidere muligt efter ansøgning af EU-Kommissionen at få tilladelse til at hæve grænseværdien for sulfit i vine inden for bestemte områder, hvis de klimatiske forhold har været ugunstige under druehøsten.

Du kan finde de præcise grænseværdier i bilag IB til forordning 606/2009 (link), side 36-40. Du finder forordningen nederst på siden under lovstof.


Hvordan finder du vin med​ lavt indhold af sulfit?

Der er vin på markedet, der kun indeholder sulfit, der naturligt er dannet under fremstillingen og vine, der indeholder op til 400 mg/l. Her er nogle råd, hvis du vil vælge vin med lavt sulfitindhold:

• Spørg din vinhandler til råds; meget vin har et sulfitindhold, der er betydeligt under grænseværdien;

• Søg information på internettet, men vær dog opmærksom på, at de enkelte sider kan have salgsinteresser.

• Tommelfingerregler:
- Køb vin med skruelåg frem for korkprop - skruelåg beskytter bedre mod ilt end kork.
- Køb vin, der er tappet på flaske af producenten. Tappevirksomhed fremgår af mærkningen. Der tilsættes som udgangspunkt sulfit inden transport og igen ved aftapning.
- Køb økologisk vin.


Hvad er økolo​gisk vin?

Økologisk vin er mærket med Ø-mærket og/eller EU-logoet. Mærkningen kræver udover at vindruerne er dyrket økologisk, at vinen overholder særlige bestemmelser om brug af tilsætnings- og hjælpestoffer. Et af de tilsætningsstoffer, der tillades til økologisk vin, er sulfit. I økologisk vin er grænseværdierne for sulfitindholdet dog lavere end for konventionel vin.

Økologisk vin må maksimalt indeholde 100 mg sulfitter pr. liter rødvin. (150 mg/pr. ltr. for konventionel vin) og for hvidvin 150 mg/pr. ltr. (200 mg/pr. ltr. for konventionel hvidvin). Dette gælder for vin med sukkerindhold under 2 gram pr. liter.
For vine med et sukkerindhold på mere end 2 g/l er det maksimale indhold 30 mg/l mindre end for tilsvarende almindelige vin.


Er der forskel​ på billige og dyre vine med hensyn til kemi?

Vin kan produceres på mange forskellige måder, men som en anden tommelfingerregel kan man sige, at billige vine er billige, fordi produktionsomkostningerne er lavere.

Dyre vine lagres ofte på træfade, hvilket er omkostningsfuldt. Og vinen får tid til at modne/blive klar og ren ved hjælp af simpel bundfældning.

For billige vine er hektarudbytter af druer højt; druerne behandles mindre skånsomt, og lagres typisk i ståltanke og kun i kort tid. Vine med kort produktionstid produceres ofte ved hjælp af flere tekniske og kemiske hjælpemidler til hurtig ’klaring/modning’ af vinen.


Læs m​ere

Læs mere om alkohol generelt hos Sundhedsstyrelsen


§​§

Denne side er lavet på baggrund af følgende lovgivning:

Handelsnormer og varestandarder for fødevarer- lovstof

Fremstilling af vin er et meget bredt område, med en række forskellige vinkategorier og fremstillingsprocesser. Listen på over 50 behandlingsmetoder samt tilsætnings- og hjælpestoffer i vin - ”den hemmelige liste” - finder du som bilag IA side 11-18 her:
Kommissionens forordning (EF) Nr. 606/2009 af 10. juli 2009

Grænseværdierne for økologisk vin finder du uddybet her:
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. Nr. 203/2012 af 8. marts 2012 


Opbevar ikke portvin i k​​rystalkarafler

Krystalglas indeholder op til 24 % bly, og hvis du opbevarer sure fødevarer/drikkevarer med lavt pH i krystalglas, vil der vandre bly fra glasset ud i drikkevaren. Jo mere sur drikkevaren er, jo mere bly kan der afgives til den drikkevare, ​der opbevares på karaflen.

En tilsvarende proces foregår, når du drikker af krystalglas, men her er tiden normalt for kort til, at glasset når at afgive bly af betydning.

Der findes blyfri krystalkarafler, der kan bruges hvis du ønsker at have portvin, whisky eller cognac stående i skabet gennem længere tid. 


Gløgg: brug økologiske eller ikke-overfladebehandlede citrusfrugter

Hvis du skal bruge skrællen af citrusfrugt i din julegløgg, kager, is og andre lækkerier, så anbefaler Fødevarestyrelsen, at du bruger økologiske eller ikke-overfladebehandlede citrusfrugter, da konventionelle citrusfrugter ofte er overfladebehandlede.

Der er grænseværdier for overfladebehandlingsmidler på citrusfrugter. Men man går generelt ud fra, at man skræller citrusfrugter inden man spiser dem. Derfor er det mere sikkert at lade være med at spise skrællen af konventionelle citrusfrugter. 


Æble- og pæremost (hjemmepresset) 

Undgå, at der opstår svampegiftstoffer, når du presser æble- og pæresaft

Æbler og pærer kan indeholde svampegiften patulin, og det skal du især være opmærksom på, hvis du presser saft af frugterne.

• Behandl frugterne så skånsomt som muligt
• Opbevar frugten i rene beholdere
• Undgå al rådden frugt – også frugt med kun mindre rådangreb
• Opbevar frugten under 5 °C, indtil den presses
• Frugtsorter med åben top er særligt modtagelige over for råd ved kernehuset. Skær æblet igennem og kig efter råd ved kernehuset inden presning
• Saftpresser og andet udstyr skal være rent

Læs mere om, hvordan du holder en god hygiejne ved presningen, i guiden Sådan holder du en god hygiejne, når du presser æblemost.


Æg og hold af høns

Værd at vide om æg

Der er stor forskel på, under hvilke forhold dit morgenæg produceres. Alt efter om ægget er et skrabeæg, buræg, økologisk æg eller frilandsæg. Se skema, der giver dig overblik over, hvilken opvækst æglæggende høner har. Læs om miljøforurening for udegående høns. Og mere.


Forskel i krav ti​l forskellige ægproduktioner

Alle danske æg, der ligger i køledisken i dit supermarked, skal komme fra æglæggende høner, der som minimum lever op til de krav, som du kan se i skemaet i linket nedenfor - under "Æg fra burhøns med berigede bure".

Branchen definerer selv, hvilke yderligere specifikke krav der kan være til produktionen af disse æg. Fx kan man få økoæg fra høns, der har gået i frugtplantager. Hvis du ønsker at vide mere om, hvilke krav der er til produktionen af disse æg, skal du klikke ind på ægproducenternes egne hjemmesider.

Se skema om forskellen på de forskellige ægproduktioner - klik på punktet "Se forskellen på hønsenes liv i skema"


Æg og miljøgiften​e dioxin og PCB

Dioxin i små mængder i fødevarer er uundgåeligt. Alle udegående dyr bliver eksponeret for miljøforurening fra fx luft, græs og vandhuller, og blandt andet kan der findes dioxin som en miljøforurening i æg. Problemet med dioxin i fødevarer opstår, hvis mængden af dioxin bliver for høj. Hvis du over længere tid spiser en fødevare med et for højt dioxinindhold, kan det på længere sigt være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Men langt de fleste æg overholder grænseværdien for fx dioxin. Det er derfor generelt ikke et sundhedsmæssigt problem at spise æg fra udegående høns – økologiske eller konventionelle. Det er dog set forhøjet indhold i æg fra nogle mindre besætninger med udegående høns. Hvis du gerne vil købe æg fra gårdsalg, er det derfor en god idé at købe æg fra forskellige gårde suppleret med æg fra supermarkedet. Du bør ligeledes supplere dine hjemmeproducerede hønseæg med indkøbte æg.

 

Æggene fra små hønsehold kan være forurenet med mere dioxin end det tilladte, særligt hvis der hyppigt er blevet brændt affald eller materialer i nærområdet. Vær derfor opmærksom på følgende, hvis du holder høns:

 

• Smid ikke aske eller andre affaldsprodukter fra fyr eller brændeovne ud i hønsegården, og lad ikke høns skrabe i gamle bålpladser.

• Undlad at brænde affald, herunder affaldstræ og spånplader på din grund/nabogrund.

• Forsøg at fremme væksten af græs, buske og træer i hønsegården, så jorden dækkes. Lav eventuelt et lille højbed med hønsenet over, og plant græs i det. Dermed dækkes jorden med græs, som hønsene kan spise, men ikke ødelægge.

• Er du i tvivl om tidligere ejer har brændt af i hønsegården, eller der hvor du vil etablere hønsegård, kan en mulighed være at fylde et nyt lag rent jord ovenpå den gamle.

 

Link til dioxin guiden dioxin og PCB i fødevarer


Æg og salmonel​la

Risikoen for at blive syg af salmonella fra danske æg, man køber i butikkerne, er i dag meget lille. Du kan derfor godt bruge friske rå æg til den hjemmelavede is, den røgede sild og til fx desserter og kager, som ikke bliver opvarmet.

Du bør dog bruge pasteuriserede æg, hvis du vil være helt sikker og laver mad til fx børn, syge eller gamle.

Læs mere på siden "Æg", hvor du også finder svar på de mest almindelige spørgsmål om æg, så som:
Er det sikkert at spise rå æg?
Er det sikkert at spise blødkogte æg?
Risikerer jeg at blive syg af salmonella, hvis jeg puster æg?
Hvordan undersøges danske æg?
Er importerede æg fri for salmonella?
Hvad betyder Danmarks særstatus i EU for importerede æg?
Må jeg forære æg fra mine høns væk?


Æg og stalddør​ssalg

Stalddørssalg af æg skal være registreret i Fødevarestyrelsen.

Se her hvilke andre regler, der gælder for stalddørssalg og gårdsalg


Æg og ​allergi

Nogle mennesker får allergiske reaktioner, når de spiser helt almindelige fødevarer. Pjecen nedenfor handler om allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr.

Læs mere om allergi over for æg


Sådan ser du, om ​dit æg er friskt

Se et sjovt trick til, hvordan du kan se, hvor frisk dit æg er








Loading...
Ændret 24. september 2021