Lupinfrø og lupinmel

Frø, ris, kerner og nødder

​​Indtagelse af større doser af alkaloider fra frø med højt indhold giver akut forgiftning som følge af påvirkning af centralnervesystemet.

Udblød og ko​​g derfor lupi​​nfrø før anvendelse. ​

Der findes mange forskellige lupi​​narter. Alle arterne​​ indeholder lupin-alkaloider (quinolizidin-alkaloider), som er bittertsmagende og giftige. I Europa spiser man kun frø fra tre arter: hvid lupin (Lupinus albus L.), smalbladet lupin (Lupinus angustifolius L.) og gul lupin (Lupinus luteus L.).​

I Sydeuropa har man haft tradition for at spise frø fra hvid og gul lupin som snack i en saltlage. Den type snack kan købes, eller man har fremstillet dem hjemme. Frøene har traditionelt indeholdt store koncentrationer af lupin-alkaloider og har først været spiselige efter en tilberedningsproces med kogning, udblødning i flere hold vand i dagevis og bortsmidning af udblødningsvandet. På den måde har man fjernet det meste af alkaloiderne.
 
I de senere år er der kommet frø fra smalbladet og hvid lupin med lavt indhold af alkaloider (≤200 mg/kg) på markedet. Disse frø males til mel og er fx anvendt i brød. Mel fremstillet af frø fra hvid, smalbladet og gul lupin med lavt indhold af alkaloider er uskadeligt.

​Indtagelse af større doser af alkaloider fra frø med højt indhold giver akut forgiftning som følge af påvirkning af centralnervesystemet. Symptomerne kan være mundtørhed, forstørrede pupiller, forstyrret balance​​evne, hjertebanken og abnorm hjerterytme. Børn er mere følsomme for stofferne end voksne. Der er beskrevet dødsfald hos småbørn, der har spist 5-10 g lupinfrø med højt alkaloidindhold. Lupin-alkaloider fra visse vilde lupinarter kan i store mængder give fosterskader. 

Lupinfrø fra de samme arter med højt indhold af alkaloider bør ikke spises uden meget omhyggelig tilberedning. Protein fra lupin er allergent, hvorfor fæ​rdigpakkede produkter med et indhold af lupin altid skal mærkes som oplysning til allergik​​ere.