I 2010 var der problemer med "metalsmag" fra pinjekerner. Teorien var, at mangel på pinjekerner havde betydet, at andre sorter blev blandet op med de almindelige pinjekerner. Kernerne gav metalsmag 1-2 dage efter indtag. Denne smag holdt i 1-2 uger. Udover metalsmag blev der ikke påvist nogen sundhedsskadelige effekter.
Pinjekerner der giver metalsmag eller "pinjemund" er fortrinsvis importeret fra Kina. De er blevet analyseret for metaller og pesticider, men der er ikke fundet nogen kontaminering med disse stoffer. Pinjemund er relateret til "uægte" pinjekerner som Pinus Armandii.