Valg af fritureolie
Til friturestegning er fedtstoffer med et meget lavt indhold af umættede fedtsyrer bedst egnet. Især hvis man vil anvende fedtstoffet mere end én gang. Vælg et fedtstof der markedsføres som specielt egnet til friturestegning. Bruger man kun fritureolien 2-3 gange over kort tid, så kan også umættede olier anvendes, som f.eks. sojaolie-baserede produkter.
Hvilken olie er bedst at stege i?
Måske har du hørt, at nogle olier danner det sundhedsskadelige transfedtsyre ved stegning. Raps- og olivenolie har derfor været fremhævet som bedre at stege i frem for fx solsikke-, majs- og vindruekerneolie. Dette fordi de indeholder mange enkeltumættede fedtsyrer, mens andre olier har et forholdsvist større indhold af flerumættede fedtsyrer som er mindre varmestabile. Forskellen imellem olierne har imidlertid ingen betydning i praksis, fordi dannelsen af transfedt ikke sker ved almindelige stegetemperaturer. Der skal langt højere temperaturer over en længere periode til før det dannes.
Steg ved den rigtige varme
Olie bruser ikke op lige som smør og margarine, når den har nået den rette stegetemperatur. Det kan derfor godt være svært at se, hvornår olien har den rette temperatur. Bliver olien så varm, at den ryger, er der fare for at der dannes sundhedsskadelige stoffer, og den bør smides ud. Et godt tip til at følge med i hvor varm olien er, er at lægge en bid af det, man skal stege, ned i olien. Når det syder, er olien klar til at stege i.
Om at genbruge fedt på panden/frituren
Det er vigtigt at kassere det fedt, der er på panden når man har stegt i stedet for fx at komme det i sovsen, ligegyldig hvilket fedtstof du steger i. Når man steger på pande og griller, kan der dannes kræftfremkaldende stoffer, som kaldes stegemutagener. Jo længere og kraftigere man steger, jo mere dannes der.
Transfedt
Transfedtsyrer er en type af fedtsyrer, der er meget usunde at spise. Vi risikerer at udvikle en hjertekarsygdom, hvis vi ofte spiser mad, der indeholder store mængder transfedtsyrer. Derfor er de kun tilladt i små mængder i vores mad.
Der er grænser for indhold af transfedtsyrer i fødevarer
For år tilbage blev der brugt store mængder af transfedtsyrer til at fremstille blandt andet margarine, wienerbrød, kiks, fastfood og snacks. Dengang kunne indholdet af transfedtsyrer i vores mad være helt op til 60 % af det samlede fedtindhold.
I dag må indholdet af industrielt fremstillede transfedtsyrer i margarine og olie højst udgøre 2 g pr. 100 g olie eller fedt (dvs. 2 %). Reglerne sikrer, at ingen fødevarer indeholder transfedtsyrer i mængder, der er farlige for os. Fødevareproducenter har derfor udskiftet transfedtsyrer med primært mættede fedtsyrer (f.eks. kokosfedt eller palmefedt).
Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende for indholdet af transfedtsyrer i fødevarer.
Spis varieret for at undgå transfedtsyrer
Hvis du sørger for at spise sundt og varieret, og hvis du kun ind i mellem spiser færdiglavede retter, fastfood og snacks, undgår du rigtig mange transfedtsyrer.
I EU er transfedtsyrer kun tilladt i fødevarer i så små mængder, at det ikke har nogen betydning for vores sundhed. Det er derfor ikke farligt at spise transfedtsyrer i de små mængder, som findes i vores mad.
Hvis du ofte spiser fødevarer som fastfood, chips og snacks, bliver det dog i længden usundt for dig, og risikoen for, at du udvikler en hjertekarsygdom bliver større. Transfedtsyrer er desuden mistænkt for at øge din risiko for at udvikle sukkersyge (type 2 diabetes).
