I svær form ses:
- Vejrtrækningsproblemer med hoste hos fuglene
- Tiltagende forsnævring af luftrøret opstår med slimdannelse, der kan være blodig
- Fuglen vil stå med fremstrakt hoved og hals med vidt åbent næb
- Vejrtrækningen kan ofte høres
- Der kan ses forandringer ved næsen
- Der vil kunne ses øjenbetændelse
- Der kan ses forandringer i reproduktionsorganer og nyrer.
Lunger og luftsække er meget sjældent angrebet.
Hos de hårdest angrebne fugle bliver slimhinder lilla i farven. Hos de mildere angrebne ses let rallen, let hoste og hovedrysten, næseflåd og øjenbetændelse. Under et udbrud observeres et brat fald i æglægningen, men fugle, der kommer sig, kommer op på normal æglægning igen efter kort tid.
Inkubationstiden (den tid, der går, fra dyret er blevet smittet, til det viser symptomer på sygdommen) er 6-12 dage. Hårdest ramte fugle vil dø i løbet af 3-4 dage. De mindre angrebne fugle kan komme sig og blive raske igen i løbet af 2-3 uger.
Smittespredning sker gennem luften eller ved kontakt med slim fra luftvejene hos smittede fugle. Sygdommen kan også spredes mekanisk ved transport i snavsede kasser eller ved personer med kontakt til en smittet besætning. Virussen er modstandsdygtig og kan overleve uden for værten i flere uger. Nogle høns, der har overlevet sygdommen, kan efterfølgende være smittebærere, ligesom høns vaccineret med en levende vaccine kan risikere at smitte.
ILT diagnosticeres enten ved påvisning af virus i sekret fra luftveje eller ved påvisning af antistoffer i blodprøver. Dyrlæger skal ved mistanke om forekomst af ILT udtage og indsende materiale til undersøgelse på SSI eller et andet af Fødevarestyrelsens godkendte laboratorier. Konstateres der ILT i en fjerkræbesætning skal dyrlægen indberette dette til Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen betaler for prøveundersøgelsen ved kliniske mistanker. Alle andre udgifter er Fødevarestyrelsen uvedkommende.
ILT blev først rapporteret fra USA i 1924. Sygdommen findes over det meste af verden, også i Danmark, dog med jævne mellemrum. Der er størst hyppighed af sygdommen i de dele der har den største og tætteste hønsebestand.