De første tegn på et udbrud af IPN er ofte en pludselig stigning i daglig dødelighed.
Typiske symptomer hos inficerede fisk er:
- Mørkfarvning af skindet
- Udspilet bug
- Spiralsvømmebevægelser
Fisk, der lider af Infektiøs pankreasnekrose, karakteriseres ved udstående øjne og læsioner på skindet. Syge fisk ændrer adfærd, hvilket ofte viser sig ved, at de ikke tager føde til sig og mister balancen.
Åbnes fisken vil den have bleg milt og bugspytkirtel, indre blødninger og reducerede fedtdepoter. På bugspytkirtlen (pankreas) vil der desuden være små til større områder med dødt væv (nekrose). Ikke alle tegn vil nødvendigvis være til stede, specielt ikke i det tidlige og meget sene stadie af sygdommen.
IPN kan overføres ved direkte kontakt mellem inficerede fisk eller via virusinficeret vand. Virus kan også spredes ved flytning af inficerede æg eller fisk eller ved kontakt med kontaminerede redskaber.
Den kumulative dødelighed kan variere fra mindre end 10 % til mere end 90 %, med højest dødelighed blandt helt unge fisk. Sygdomsmodtageligheden aftager generelt med alderen, og resistens overfor symptomer er normalt opnået omkring 1.500 graddage*
IPN kan overleve i mave-tarmsystemet på både fugle og pattedyr, hvilket muliggør smittespredning gennem fækalier fra dyr, der har spist inficerede fisk.
Fisk, der overlever Infektiøs pankreasnekrose, kan være smittebærere af virus uden at vise symptomer.
*F.eks. er 1.500 graddage opnået for en fisk, hvis den har befundet sig i 10 grader varmt vand i 150 dage, eller 5 grader varmt vand i 300 dage.
IPN er en liste 2-sygdom, og der er derfor ved konstatering af sygdommen pligt til at tilkalde en dyrlæge.
Der findes ingen behandling mod IPN, og kontrol af sygdommen kan derfor kun ske ved omhyggelig forvaltning og god hygiejne.
IPN er rapporteret i de fleste lande, der producerer fisk af laksefiskfamilien, herunder i Nord- og Sydamerika, Europa og Asien.