Virus udskilles i næseflåd fra inficerede dyr i 1-2 dage, før dyrene får feber. Efter udbrud af kliniske symptomer er udskillelsen massiv i alle sekreter, men falder hurtigt hos de dyr, der overlever og begynder at danne antistoffer. Smittespredning sker ved direkte kontakt eller tæt indirekte kontakt mellem dyr, og infektionen sker i næse-svælgregionen. Der er ikke risiko for udvikling af raske smittebærere, men virusinfektionen vedligeholdes gennem konstant overførsel mellem modtagelige individer.
Efter opformering i lymfeknuderne i næse-svælgregionen, vandre virus via lymfesystemet til slimhinderne i mavetarmkanalen, samt de øvre luftveje. Vævsskaderne skyldes en direkte nedbrydende effekt af virus. Virale antigener inducerer et kraftigt svar fra immunsystemet, der hurtigt begrænser infektion med opheling af vævsskaderne, hvis disse ikke er for udbredte.
Ved mistanke:
Sygdommen er anmeldepligtig, og der foretages ikke behandling. Såfremt der opstår en mistanke om kvægpest, der ikke umiddelbart kan afvises af Fødevarestyrelsen, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til undersøgelse på Statens Serum Institut.
Hvis du er i tvivl eller har mistanke om, at dit/dine dyr har kvægpest, skal du kontakte din dyrlæge
Bekæmpelse og kontrol:
Ved positiv diagnose skal den smittede besætning samt dyr i kontaktbesætninger slås ned. Kadaverne bortskaffes ved destruktion. Rengøring og desinfektion skal godkendes af Fødevarestyrelsen.
Det er forbudt at vaccinere mod kvægpest.
Kvægpest er i maj 2011 erklæret som totalt udryddet på verdensplan, men blev udryddet i Danmark i 1782 som den første husdyrsygdom, der blev bekæmpet. Sygdommen har været kendt i verden i mere end 2000 år.