Inkubationstiden (den tid, der går, fra dyret bliver smittet, til det viser tegn på sygdom) er 5-14 dage.
Sygdommen kan variere fra at have ingen eller få ubetydelige symptomer til at involvere svære respiratoriske symptomer, som i værste fald kan føre til dødsfald hos fuglen.
Modsat unge fugle har ældre fugle ofte ingen symptomer, men kan smitte over en længere periode.
Hyppige symptomer er
- Feber
- Symptomer fra åndedrætsorganerne med rigeligt sekret fra næsebor
- Evt. lungebetændelse
Andre symptomer kan være
- Øjenbetændelse
- Luftsækbetændelse
- Lungebetændelse
- Betændelsestilstande i kæbehuler, bughinde, lever og milt
- Nedstemthed
- Almen svækkelse
- Vægttab
- Luftvejssymptomer
- Flåd fra øjne og næsebor
- Gulgrøn diarré
- og/eller øget dødelighed.
Infektioner hos mennesker fremkalder typisk mildere luftvejssymptomer, men kan også forårsage alvorlige luftvejsinfektioner, der kræver hospitalsindlæggelse.
Ornitose forårsages af smitte med arter i familien Chlamydiaceae. De tre arter, som kan forsage smitte hos fugle, benævnes: Chlamydophila psittaci, C. avium og C. gallinacea. Oftest smittes fugle med Chlamydophila psittaci.
Ornitose kan smitte til mennesker
Bakterien findes i afføring og sekreter fra næsebor og næb hos fugle, og smittespredning sker her igennem. Bakterien kan tåle en del udtørring, og bakterien kan både overføres ved direkte kontakt mellem fugle samt mellem fugle og mennesker eller indirekte via fjer eller indånding af forstøvet afføring eller sekreter.
Direkte kontakt med næb hos syge fugle eller kontakt med fjer og væv fra smittede dyr, f.eks. ved slagtning, er også en risiko for mennesker. Det er således hyppigst dyrehandlere, dyrlæger, fjerkræslagtere og fugleopdrættere, der er i risiko for at blive smittet. Dog er det også sandsynligt at blive smittet via vilde fugle.
Undgå smitte
Det tilrådes at bære åndedrætsværn og handsker under pasning af fuglene og jævnligt at rengøre og desinficere burene, efter bundlaget er fugtet. Fødevarestyrelsen anbefaler, at du kontakter egen læge, hvis du mistænker selv at være blevet smittet.
Læs mere om ornitose hos mennesker på Statens Serum Instituts hjemmeside (ssi.dk)
Læs Fødevarestyrelsens seneste rapport om kortlægning af ornitose i dyrehandler i 2012 (pdf)
Mistanke om smitte med ornitose
Har du mistanke om, at dine fugle kan være smittet med ornitose, har du pligt til straks at anmelde mistanken til en dyrlæge. For at afklare mistanken om smitte vil der oftest udtages prøver. Konstateres ornitose i et fuglehold, kan sygdommen oftest behandles med antibiotika over en længere periode. Hvis dyrene er meget påvirkede af sygdommen og ikke vurderes at kunne respondere på behandling, kan aflivning af de syge dyr i stedet være en nødvendighed. Det er ikke muligt at vaccinere mod ornitose.
Sygdommen har historisk været konstateret især i papegøjer og papegøjelignende fugle, deraf betegnelsen "papegøjesyge". Sygdommen konstateres dog lige så hyppigt hos andre fugle, især ænder og duer.
Ornitose er en zoonose. Det vil sige, at den kan smitte fra dyr til mennesker. Sygdommen forekommer over hele verden, og i Danmark ses tilfælde hvert år både hos fugle og hos mennesker.