Inkubationstiden, som er den tid, der går fra dyret bliver smittet, til det udviser symptomer, varierer fra få dage til seks måneder. Det afhænger af dyreart, placering og dybde af biddet fra det smittede dyr.
Symptomer kan variere afhængigt af den smittede dyreart.
Symptomer hos hunde og katte
- Øget savlen og synkebesvær pga. lammelser i tunge og mund
- Rastløshed
- Uprovokeret aggressivitet
- Uinteresseret i sine omgivelser
- Ukoordineret bevægelse
- Tiltagende lammelser
- Kramper og død
Symptomer hos kvæg
- Uro og rastløshed er det dominerende symptom
- Dyr, der normalt er tillidsfulde, kan pludselig blive sky
- Aggressive og stange mod ting
- Rode jorden op eller stå med hovedet presset mod vægge
- En hæs brølen, der skyldes lammelse af stemmebåndene
Symptomer hos heste
- Aggressive overfor mennesker
- Øget savlen og svedudbrud
- Hyppig urinering
- Kolik
- Tiltagende lammelser og død
Symptomer hos vilde dyr (ikke flagermus)
- Samme symptomer som hos hunde og katte
- Mistet skyhed overfor mennesker
Symptomer hos flagermus
- Flyve mod ting eller mistet flyveevne
- Dagaktive
- Lammelse og kramper
- Død
Om sommeren kan flagermus findes døde eller omtumlede på jorden. De omtumlede dyr er ofte flyvefærdige unger, der er nødlandet under flyveøvelse. Lad flagermusen blive liggende eller tag et par arbejdshandsker på og "hæng" den op i et skyggefuldt træ, så letter den selv, når den kommer til kræfter.
Kontakt Fødevarestyrelsen, hvis du mistænker flagermusen for at være smittet med rabies.
Smitte med rabies sker kun ved direkte kontakt med et smittet dyr. Oftest sker smitten via spyt fra et smittet dyr, typisk gennem bid. I sjældne tilfælde kan virus overføres via spyt i øjne eller åbne sår. Spyt på intakt hud smitter ikke med rabies.
Dette gælder for alle pattedyr, herunder flagermus, ræve, hunde og katte.
Rabies smitter mellem dyr og mennesker
Rabies er en zoonose, det vil sige en sygdom, der kan smitte mellem dyr og mennesker.
Efter smitte bevæger virus sig fra indgangsstedet – bidsted, sår, øjne – via nervebanerne til hjernen. Herefter spredes virus i hjernen og ud til nerverne i kroppen og videre til kroppens andre organer, herunder spytkirtlerne. Når de kliniske tegn optræder, er virus spredt i hele kroppen og kan sprede sig videre til nye pattedyr via spyt.
Typer af rabies
- Klassisk rabies er den primære årsag til rabies hos forskellige dyrearter verden over, men der ses især infektion hos dyr af hundefamilien.
- European Bat Lyssavirus type 1 (EBLV-1) findes primært hos flagermus i Europa. Der er rapporteret et begrænset antal bekræftede tilfælde af smitte med EBLV-1 i andre pattedyr i Europa.
- European Bat Lyssavirus type 2 (EBLV-2) findes primært hos flagermus i Europa. EBLV-2 har forårsaget nogle få rabiesinfektioner hos mennesker, som er kommet i kontakt med inficerede flagermus, mens bekræftede smitte til dyr er ekstremt sjældne.
I Danmark er der passiv overvågning for rabies i alle dyrearter. Det betyder, at alle mistænkte tilfælde af rabies undersøges.
Får du mistanke om, at dit dyr eller et vildt dyr er smittet med rabies, skal du straks kontakte din praktiserende dyrlæge eller Fødevarestyrelsens lokale veterinærenhed.
Er der udbrud af rabies i et dyr i Danmark, undersøger Fødevarestyrelsen smittevejen og tager forholdsregler for at inddæmme smitten og undgå, at rabies spreder sig yderligere.
Vær forsigtig med hunde og katte fra udlandet
Illegal indførsel af særligt hunde og katte fra lande med rabies udgør den største risiko for introduktion af rabies til Danmark.
Derudover bør din hund eller kat undgå kontakt med vilde dyr, herunder vilde hunde og katte på ferien i udlandet.
Vaccination virker forebyggende
Smitte med rabies kan forebygges ved vaccination. Vaccination er et krav, hvis du ind- og udfører hunde, katte og fritter til og fra Danmark.
Klassisk rabiesvirus er udbredt i det meste af verden, men mange medlemslande i det vestlige EU - herunder Danmark - har status som sygdomsfri for klassisk rabiesvirus. Klassisk rabies forekommer i vilde dyr i den østlige del af EU med lejlighedsvis smitte til husdyr og selskabsdyr.
I Grønland finder man jævnligt klassisk rabies i bestanden af polarræve.
EBLV-1 er udbredt i store dele af Europa, og EBLV-2 er rapporteret i Nord- og Centraleuropa.
I sjældne tilfælde ses klassisk rabies hos ulovligt importerede, uvaccinerede dyr i EU-lande, der ellers er fri for rabies.
Rabies i Danmark gennem tiden
Klassisk rabies blev introduceret til Danmark i 1964, da rabiessmittede ræve krydsede grænsen fra Tyskland. Derefter blev en rabieskampagne igangsat for at udrydde rabies i Danmark. Kampagnen involverede bl.a.:
- Kontrol med rævebestanden, især i Sønderjylland.
- Forbud mod rævegravjagt og krav om rabiesvaccination af hunde i berørte områder.
- Undersøgelse af alle syge- og dødfundne vilde dyr.
Det seneste tilfælde af klassisk rabies i Danmark blev påvist i vilde dyr i 1981 og i kæledyr i 1982.
Siden 2021 har Danmark været anerkendt af EU som officielt fri for klassisk rabies i hele landet.
EBLV-1 blev senest påvist i en sydflagermus i 2009, mens EBLV-2 seneste blev påvist i en vandflagermus i 2015.
Vi overvåger levende og døde flagermus
Der pågår både passiv og aktiv overvågning af rabiesvirus i flagermus i Danmark. Det betyder, at alle dødfundne flagermus (som er i ordentlig stand) kan sendes ind til undersøgelse for rabies, og at levende flagermus undersøges for rabiesvirus som en del af Fødevarestyrelsens overvågningsprogram for virus hos flagermus.
Dødfundne flagermus, som ikke er mistænkt for at være smittet med rabies, kan efter aftale med Fødevarestyrelsens veterinærenheder undersøges for rabies som et led i overvågningen af udbredelsen af sygdommen.