Rabies

Heste Grise Får og geder Hund og kat Kvæg Pelsdyr (mink, fritter mm.)

Rabies forårsages af et virus, der forekommer enten som klassisk rabiesvirus eller som flagermusvirus. Rabies er en dødelig sygdom for både dyr og mennesker.

​​​Klassisk rabies har været kendt siden oldtiden​​ og forekommer over det meste af verden. Sygdommen kan smitte til alle pattedyr – sygdommen er også en zoonose, så herunder kan mennesker smittes.

Klassisk rabies kaldes også for hundegalskab, hvilket antyder, at hunde har været, og stadig er, den primære smittekilde mange steder i verden.

99% af tilfælde af rabies i mennesker kommer fra kontakt med hunde med rabies. Rabies i hunde kan effektivt forebygges og kontrolleres ved korrekt vaccination af hunde imod rabies.

Læs mere om rabies hos mennesker på disse link:

Gå til WHO's hjemmeside om rabies i mennesker

Gå til SSI's siden om behandling af danskere mod rabies

Læs mere om rabies og kæledyr fra Ukraine her

Inkubationstiden (dvs. den tid, der går, fra dyret bliver smittet, til det udviser symptomer) kan variere en del. For kvægs vedkommende vil der typisk gå få dage, mens at der kan gå op til 6 måneder, før der ses symptomer hos hunde. Dette afhænger også af placering og dybde af biddet fra det smittede dyr.

Mistanke om klassisk rabies bør rettes mod dyr (typisk ræve, hunde, katte, kvæg, får og gnavere), der udviser ændret adfærd, som f.eks.:

  • Savlen
  • Synkebesvær
  • Stemmeforandring
  • Urenlighed
  • Uro
  • Forvirret opførsel
  • Raserianfald/angrebslyst, afløst af perioder med sløvhed og tiltagende lammelser af især underkæbe og bagparti. 

Rabies hos vilde dyr

Det er karakteristisk f​or rabies hos vilde dyr, at disse mister deres naturlige skyhed og ikke flygter, når man nærmer sig.

Rabies hos kvæg

  • Uro og r​astløshed er dominerende
  • Dyr, der normalt er tillidsfulde, kan pludselig blive sky
  • De kan blive aggressive og stange mod ting, rode jorden op eller stå med hovedet presset mod vægge og lignende
  • Der høres ofte en hæs brølen, der skyldes lammelse af stemmebåndene. 

Rabies hos heste

Heste kan ligeledes blive:

  • Aggressive overfor men​nesker
  • Have øget savlen og svedudbrud
  • Hyppig urinering
  • Forstoppelse og kolik
  • I løbet af få dage vil dyret blive lammet og dø.

Rabies hos flagermus

Flagermus smittet med ​​rabies vil opføre sig anderledes end forventet. De kan flyve mod ting eller være ude af stand til at flyve, og man kan således finde flagermus liggende på jorden. Her kan de komme i kontakt med andre dyr og mennesker, som risikerer at blive bidt.

Virus er ikke særlig stabilt, og smitte kræver direkte kontakt med smittede dyr i form af bid eller hvis man er blevet slikket på eller kradset, da spyt er meget virusholdigt, og overførsel af spyt til sår og slimhinder kan være nok til at overføre sygdommen.

Fra indgangsstedet – det kan være bidstedet – vandrer virus via nervebanerne op til hjernen. Herefter spredes virus i hjernen og ud til nerverne i kroppen. Herfra sker en spredning til kroppens organer, især spytkirtler, men også i øjenvæske kan virus påvises.

Diagnosen rabies stilles ved påvisning af rabiesvirus. For at kunne stille diagnosen kræver det, at der testes på hjerne eller rygmarv hvorfra virus kan påvises. En mistanke om rabies vil derfor kræve aflivning af dyret for at stille diagnosen.

Rabies hos flagermus

Flagermus smittes ved ophold i små rum elle​​r huler, hvor luften kan være stærkt virusholdig, da virus udskilles med flagermusenes urin. Flagermus kan føre smitten videre til andre pattedyr gennem virusholdigt spyt og smitter typisk andre dyr ved bid.

Midt på sommeren kan man i Danmark finde flagerm​us liggende døde eller omtumlede på jorden. Mange af de omtumlede flagermus er flyvefærdige unger, der er nødlandet under flyveøvelse, men det kan også være syge flagermus.

Mennesker – specielt børn – kan have lyst til at samle nø​dstedte flagermus op og risikerer derved at blive bidt. Hvis man finder en flagermus på jorden, så lad den ligge eller tag et par arbejdshandsker på og "hæng" den op i et skyggefuldt træ, så letter den selv, når den kommer til kræfter.

Se afsnittet "Bekæmpelse", hvis der er mistanke om rabies i flagermusen.

Rabies er altid dødelig, hvis der er opstået symptomer på hjernepåvirkning, også kaldet kliniske symptomer. Handles der hurtigt, kan sygdom med kliniske symptomer undgås, ved at dyret får flere på hinanden følgende vaccinationer mod rabies.

Hud, der har været i kontakt med mistænkte dyr, bør vaskes grundigt med vand og sæbe og efterbehandles med et desinficerende middel.

Gå til WHOs guideline til akut behandling af bid fra et rabiesmistænkt dyr

Er et menneske blevet bidt, tages straks kontakt til en læge

Er der mistanke om, at husdyr eller selskabsdyr (herunder hunde og katte) kan være smittet med rabies, tages straks kontakt til en dyrlæge. Kan mistanken ikke afvises, foretager dyrlægen anmeldelse til Fødevarestyrelsen, der anviser det videre forløb.

Der kan vaccineres forebyggende mod rabies. Ved ind og udførsel af hunde og katte er vaccination er krav.

Læs mere om rejse med kæledyr

Læs mere om rabiesvaccination

Ved mistanke om rabies hos en flagermus, der har bidt et menneske husdyr, eller selskabsdyr

Anmeldelse skal ske til Fødevarestyrelsens lokale veterinærenhed, som sørger for aflivning og indsendelse af dyret til DTU Veterinærinstituttet, Lindholm.

Er der mistanke om, at husdyr eller kæledyr (herunder hunde og katte) er blevet bidt af en flagermus, eller har dyret i øvrigt været i kontakt med flagermus, tages straks kontakt til Fødevarestyrelsen evt. igennem en praktiserende dyrlæge. Kan mistanken ikke afvises foranlediger Fødevarestyrelsen indsendelse af det mistænkte dyr til DTU Veterinærinstituttet, Lindholm.

Syge eller døde flagermus kan efter ​aftale med en af Fødevarestyrelsens tre lokale veterinærenheder undersøges for rabies som et led i overvågningen af udbredelsen af sygdommen. Er der mistanke om, at andre vildtlevende dyr kan være smittet med rabies, konta​ktes Fødevarestyrelsen ligeledes. Ring på tlf. 7227 6900, eller skriv til Fødevarestyrelsen.

Skriv til Fødevarestyrelsen via kontaktformularen her

For at kunne stille diagnosen kræver det aflivn​ing af det mistænkte dyr. Diagnosen stilles ved viruspåvisning i hjerne eller rygmarv.
 
Bor man i et område med flagermuskolonier, kan det være en​​ god ide at få sin hund eller kat forebyggende vaccineret mod rabies.

Klassisk rabies er ud​​bredt i det meste af verden, med undtagelse af Australien og New Zealand.

Mange lande i EU er fri for klassisk​​ rabies i henhold til OIE's retningslinjer, herunder Danmark. Rabies forekommer dog stadig i dele af EU specielt i de østlige medlemslande, hvor smitten findes i bestanden af vilde dyr med lejlighedsvis smitte til husdyr og selskabsdyr.

I Grønland finder man jævnligt rabies i bestand​​en af polarræve.

På verdensplan dør ca 60.000 mennesker af rabies om året. De fleste af disse er børn i Afrika og Asien. Verdenssundheds Organisationen (WHO) vurderer at tallet kan være højere, da mange tilfælde i 3. lande ikke registreres og rapporteres. 

Rabies i Danmark

Sidste tilfælde af klassisk rabies i Da​nmark blev fundet i 1982.

Illegal indførsel af særligt hunde og katte fra lande med rabies udgør konstant en risiko for introduktion af rabies.

I Danmark var der en kampagne om kontrol med og udryddelse af rabies fra 1964-1982. Her blev hunde tvunget til vaccination i truede områder, f.eks. Sønderjylland. Det blev i disse områder forbudt at gå på rævegravjagt med hunde. Alle syge eller dødfundne dyr blev undersøgt, og der blev ført kontrol med rævebestanden.​

Rabies hos flagermus

Flagermusrabies er udbredt ove​r det meste af verden, hvor det spredes med flagermuspopulationen.

I Danmark undersøges hvert år flagermus​ for rabies i relation til nærkontakt  med selskabsdyr – typisk katte. Smitte til selskabsdyr og mennesker i Danmark er aldrig observeret.

Seneste fund i Danmark blev gjort i en flagermus i 2009.