Fra grisene smittes til de viser symptomer går der 2-7 dage. Symptomerne afhænger af det involverede virus anslagskraft, dyrenes alder (yngre dyr er mere påvirkede af sygdommen end voksne dyr) og de forhold grisene holdes under. SVD giver ikke voldsomme symptomer. Der ses blærer, primært på klove og underben men blærerne kan også ses i mundhulen, på læber, tryne og på patterne. Desuden ses feber (vil ofte være lavgradig og forbigående, registreres ofte ikke).
Der er lav dødelighed, og grisene kommer sig normalt efter 2 til 3 uger.
Sygdommen giver ikke store produktionstab og er udelukkende interessant, fordi symptomerne ikke kan skelnes fra mund- og klovesyge hos svin.
Den der har modtagelige dyr i sin varetægt, skal ved mistanke om smitsom blæreudslæt hos svin straks tilkalde en dyrlæge.
Smitten overføres i den enkelte besætning fra dyr til dyr ved direkte kontakt samt ved indirekte kontakt gennem strøelse, foder og vand, som er forurenet med urin, gødning og næsesekret fra syge dyr. Blærerne indeholder store mængder af virus. Transportmidler, der ikke er tilstrækkeligt rengjorte, vil kunne videreføre smitten.
Smitten kan overføres ved fodring med ukogt slagteaffald, kød eller kødaffald indeholdende virus. Dette har været årsag til adskillige sygdomsudbrud.
Sygdommen er anmeldepligtig, og der foretages ikke behandling. Såfremt der opstår en mistanke om smitsom blæreudslæt hos svin, der ikke kan afvises af Fødevarestyrelsen, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn og der udtages materiale til undersøgelse på Statens Serum Institut.
Det er forbudt at anvende madaffald til fodring af grise.
Smitsom blæreudslæt hos svin har aldrig været konstateret i Danmark.