Alkohol når du ammer

Styrelsen råder ammende til at være tilbageholdende med at drikke alkohol. Alkohol går i modermælken, og der er samme alkoholkoncentration i modermælken som i blodet.

Fakta og råd om alkohol under amning

  • Vær forsigtig med at drikke mere end en enkelt genstand når du ammer
  • For hver genstand, du drikker, går der 2-3 timer, før alkoholen er ude af mælken igen
  • Du kan ikke fremme processen med at få alkohol ud af modermælken ved f.eks. at malke ud
  • Alkoholen kan hæmme mælkeproduktionen og bevirke, at barnet sover dårligere