Manuka-honning
Kan indeholde stoffet methylglyoxal. Manuka-honning er honning produceret ud fra nektaren af Leptospermum scoparium (rosenmyrte), der gror naturligt i Australien og New Zealand, hvor honningen produceres. Manuka-honning indeholder stoffet methylglyoxal, og sammenlignet med anden honning, der normalt indeholder op til 5,4 mg methylglyoxal/kg, så indeholder manukahonning langt større mængder – op til 835 mg/kg. DTU Fødevareinstituttet har foretaget en sundhedsmæssig vurdering af methylglyoxal i manuka-honning, da stoffet er under mistanke for at være kræftfremkaldende i doser over et vist niveau.
Methylglyoxal findes naturligt i kroppen, og er godkendt som aromastof (smagsstof) baseret på en risikovurdering foretaget af den Europæiske Fødevareautoritet EFSA i 2009. De beregnede et maksimalt dagligt indtag på 0,1 mg. I vurderingen skønnes en teskefuld honning som et realistisk indtag for en forbruger, der har et højt indtag af honningen, og her vil forbrugeren kunne indtage op til 6 mg methylglyoxal pr. dag - altså et væsentligt større indtag end hvad EFSA vurderede sikkert.
Læs mere om Manuka honning her
Pyrrolizidinalkaloider (PA) i honning
Planter kan blive forurenet i nærheden af ukrudt, der naturligt producerer plantegiften PA (pyrrolizzidin-alkaloider). Derfor finder man indimellem PA i produkter som te, krydderier og honning. Nogle plantearter tilhørende fx kurveblomstfamilien og rubladfamilien danner naturligt PA. PA-holdige fødevarer er uønskede, fordi de er giftige for leveren, og fordi de i dyreforsøg viser sig kræftfremkaldende og skadelige for arveanlæg. Særligt børn kan være sårbare hvis de har et meget højt forbrug af honning.
Du kan læse mere om PA i honning i den Europæiske Fødevareautoritets rapport her
Tungmetaller i honning bliver kontrolleret af Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen kontrollerer f.eks. indhold af metaller som bly, kviksølv, cadmium og zink i honning.
