Svampe

Frugt og grønt

Vær opmærksom - både med svampe du køber i supermarkedet eller vilde svampe du selv plukker. Her finder du råd om tilberedning af vilde svampe, champignon, portobello og shiitakesvampe.

Vær opmærksom, når du plukker v​​​ild​​e planter og svampe

I naturen finder du mange spiselige svampe og planter. Nogle har giftige dobbeltgængere – spis derfor kun de vilde planter og svampe, du kender 100 %.​​

Det er langt fra alle vilde svampe, der kan spises. Du skal være særligt forsigtig med nogle af de spiselige svampe, der har farlige, ​giftige dobbeltgængere. Brug en god nyere svampebog og tag en svampekender med i skoven.​

5 vigtige råd til svampeplukkeren:

  • Spis kun svampe, du kender 100 %
  • Spis kun anerkendte spisesvampe
  • Brug kun friske svampe til madlavning og nedkøl eventuelle madrester straks
  • Begynd altid med en lille portion af en ny spisesvamp – så kan eventuel overfølsomhed vise sig i mindre omfang
  • Spis ikke rå, vilde svampe, da mange vilde svampe kan give ubehag, hvis de spises rå

Læs svampefolderen Ka' de spises? (pdf)​

Giftlinjen opfordrer til at tage bille​der af de svampe, du plukker

Det er altid en god ide at tage billeder af svampe man har plukket ​inden man spiser dem. Er tilfældet ude, er billede dokumentation vigtigt for den rette behandling.

Hvis fx dit barn har spist svampe, er det vigtigt at identificere svampen. Hvis du kan fastslå, at det drejer sig om en meget giftig svamp, eller hvis du er usikker, er det nemlig vigtigt at give førstehjælp og søge lægehjælp. Hvis man kaster op eller får diarré 8 timer eller mere efter, at svampen er spist, er det altid et alarmerende tegn, som kan tyde på en alvorlig forgiftning. ​

Læs på Giftlinjen, hvad du skal gøre, hvis du ell​er dit barn har spist en giftig svamp

Se Giftlinjens liste over de 5 giftigste svampe ​

Giftige svampe

De mest giftigste svampe indeholder stoffer, som skader de indre organer. I grøn fluesvamp, hvid fluesvamp og randbæltet hjelmhat findes der f.eks. stoffer, som skader tarmslimhinden, leveren og nyrerne. Nogle svampearter inden for den store slægt slørhatte indeholder et stof, som kan give nyreskade og nødvendiggøre vedvarende dialyse eller nyretransplantation. Svampen stenmorkel kan også give skader på lever, nyrer og blodlegemer. Giftlinjen kan kontaktes på tlf. 82 12 12 12.​

​Kan man være overf​ølsom over for​​​ svampe?

Svampe kan som andre fødevarer give overfølsomhedsreaktioner. En del mennesker kan få ondt i ​maven ved at spise fx Tåge-Tragthat.

Du kan få simple madforgiftninger, der skyldes dårlig kvalitet af svampene. Det kan resultere i opkastninger og diarré.

Svampe bør altid opvar​​​mes

Mange svampearter kan give mavebesvær på grund af giftige stoffer, der først uskadeliggøres ved opvar​mning – det gælder også dyrkede champignons, du køber i butikkerne.

Vilde svampe kan indeholde tungm​​etaller

Visse vilde svampe kan have et højt indhold af tungmetaller. Det gælder især vilde champignon, som bliver blegt gule ve​d berøring, fx ager-champignon. Hvis de spises ofte, kan bl.a. cadmium ophobes i nyrerne og skade dem. Svampe som ager-champignon bør kun spises et par gange om året.

Vilde svampe, der vokser langs trafikerede veje, kan også komme til at indeholde metaller og andre forureninger og bør derfor undgås.

Spis ikke rå champignon i store ​mængder

Du bør ikke spise ch​ampignons i meget store mængder. Det gælder både vilde og dyrkede champignons, herunder portobello.

Hvis du koger eller steger champignons og smider kogevandet væk, nedsættes indholdet af giftstoffer i svampene.

Giftstoffer i champignons, phenylhydraziner, er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Hvad er et stort champi​​gnon-​​​forbrug?

Gennemsnitsdanskeren spiser ca. 2,2 kg årligt. Hvis du vurderer, at du spiser mere end dette, skal du holde igen med at spise rå champignons.​​

Spis ikke rå shiitakesva​​mpe​

Man bør ikke spise svampen shiitake rå eller halvrå, fordi man risikerer at udvikle et voldsomt kløende hududslæt typisk 24-48 timer efter, at man har spist svampen. Hvis du opvarmer shiitake, nedsættes indholdet af giftstoffet lentinan, som menes at være årsag til symptomerne.