Hos svin ses der ingen kliniske symptomer ved lavgradig smitte. Ved pludselig massiv smitte kan der ses forbigående muskelstivhed som følge af infektion i musklerne.
Hos mennesket ses der sjældent symptomer, og kliniske tegn kan variere med graden af smitte, alder, og sundhedstilstand. Kliniske tegn kan være utrivelighed, ubehag, irritabilitet, varierende appetit, kolik og mild diarré. Sjældent kan indkrængning af tyndtarmen, afmagring eller kramper observeres.
Diagnosen er baseret på fund af svinetinter i muskulaturen ved slagtning.
Svinetintebændelormen kan blive 2-5 m lang og lever som kønsmoden i tarmen hos mennesker. Bændelormen består af led som danner en kæde. De bagerste led på bændelormen indeholder store mængder æg. Leddet med æg løsnes bændelormen og kvitteres med værtens ekskrementer, hvorefter æggene frigives.
Grise er mellemvært for bændelormen. Grise optager æggene gennem føde eller vand forurenet med ekskrementer fra mennesker inficereret med bændelormen. Hos grise vil man finde bændelormens larvestadie som svinetinter (cyster) i muskel-, hjerne- og nervevæv.
Mennesker smittes ved indtagelse af råt svinekød med cyster, hvorefter tinterne udvikler sig til voksne bændelorm. Indtager mennesker udskilte æg, kan der også dannes tinter i vævet. Bændelormen skal dog gennemgå den ovenfor nævnte cyklus – menneske, svin, menneske – for at blive til voksne bændelorm i tarmen som formerer sig og udskiller æg.
Svinetintebændelorm findes yderst sjældent i Danmark.
Du kan læse mere på Statens Serum Institut's hjemmeside om bændelorm hos mennesker
Fund af svinetinter er anmeldepligtigt i henhold til lov om hold af dyr.
Bændelorm hos mennesker kan behandles.
Cysticerkose hos svin forekommer over hele verden, men er yderst sjælden i Danmark.