Fisk med uønsket kemi

Fisk, skaldyr, tang

Fisk og skaldyr er gode for din sundhed. Det er vigtigt, at varierer mellem de forskellige typer fisk så man både får fede fisk, magre fisk og skaldyr i sin kost. Her på siden kan du læse mere om lystfiskeri, mærkninger, samt uønsket kemi som PFAS, dioxin, PCB og kviksølv i fisk og skaldyr.

Fisk og skaldyr indeholder fedtstoffer, vitaminer og mineraler, f.eks. vitamin D, jod og selen, som kan være svære at få nok af fra andre fødevarer. De bidrager derudover med protein. Særligt fede fisk er gode kilder til de vigtige omega-3-fedtsyrer og vitamin D. Når du spiser fisk flere gange om ugen, mindsker du risikoen for hjerte-kar-sygdomme. 

Spis fisk mind​​st 2 gange om ugen som hovedret o​g flere gange om ugen som pålæg

Det er vigtigt at spise forskellige fiskea​rter af både de fede og magre fisk. I alt skal du gerne have 350 gram fisk om ugen, hvoraf omkring 200 gram helst skal være fed fisk. 

Hvis du ønsker at spise mere end 350 gram fisk ugen, så kan du vælge mellem disse magre fiskearter: Rødspætte, rødtunge, skrubbe, torsk (ikke torskelever), kuller, kulmule, sej (lys- og mørksej), fiskerogn og opdrættede fisk, fx ørred og laks.

Børn og gravi​de rådes til at spise fisk, men det er vigtigt at variere mellem forskellige fiskearter

Fød​​​evarestyrelsen anbefaler, at gravide, ammende, kvinder, der forsøger at blive gravide, og børn i alderen 3-14 år

  • spiser forskellige fisk, fx rødspætte, rødtunge, skrubbe, torsk, kuller, kulmule, sej, fiskerogn, sild, makrel og opdrættet fisk, fx laks.
  • ikke sp​​iser udskæringer af de store vilde fisk som tun, gedde, helleflynder, sværdfisk, aborre, sandart, oliefisk (escolar), rokke og haj.
  • højst spiser 1 dåse almindelig tun om ugen
  • ikke spiser dåser med hvid eller albacore tun

​Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn under 3 år sl​​​et ikke spiser de store fisk som tun, haj og gedde, heller ikke tun på dåse. Det skyldes dels, at barnets hjerne udvikles meget i disse år og derfor er meget følsom, og dels at selv et lille indtag af dåsetun vil kunne give et stort indtag af kviksølv set i forhold til børnenes lave kropsvægt.

Tunfisk på dåse

Dåsetun har typisk et lavere indhold af kviksølv end tunbøffer, da de er fremstillet af små tunfisk. Der er findes dog også mere e​​​ksklusive produkter af dåsetun, hvor kødet kommer fra store tunfisk eller fra den hvide tunfisk. Disse produkter kan have et højere indhold af kviksølv. Tunbøffer er generelt udskæringer fra større tunfisk og har derfor et højere indhold af kviksølv. Kviksølv påvirker nervesystemets udvikling og især hjernen under udvikling hos et foster og børn. Det giver langsommere indlæring og udvikling af hjernen hos børn.

Her kan du se Fødevarestyrelsen liste over det gode fiskevalg, der reducerer din udsættelse for uønsket kemi fra fisk og skaldyr:

 

Opdrættede fisk som laks og ørred indeholder generelt mindre uønsket kemi end mange typer vildtfangede fisk.

Fødevarestyrelsens kontrol viser meget lavt indhold af kemiske forureninger som dioxin, kviksølv, PCB og veterinære lægemidler i fisk fra fiskebrug. Både fisk og deres foder kontrolleres - i danske og importerede fisk som fx laks og ørred.

Læs mere om opdrættet fisk her  

Uønsket kemi som kviksølv, dioxin og PFAS kan forekomme i nogle typer vildtfangede fisk. 

Læs mere om vildtfangede fisk her 

Fødevarestyrelsens prøver af fiskeolier viser ikke problematisk indhold af uønskede stoffer som fx dioxin. 

Fiskeolie til kosttilskud​ fremstilles typisk af fede fisk som sardiner, ansjoser og sild samt fra torskelever og andre restprodukter fra almindelig konsumfisk. Der er ikke bekymring for indhold af PFAS i fiskeolie, da PFAS ikke bindes til fedtstof men til protein i fødevarer.

Læs mere om fiskeolie her