Dioxin og PCB i vilde fisk
Dioxin og dioxinlignende PCB er en type af miljøforurening, som bliver ophobet i visse fede animalske fødevarer, og som bl.a. kan give øget risiko for kræft og påvirke forplantningsevne og immunforsvar hos mennesker. Generelt er der ikke problemer i forhold til dioxin og PCB i fisk fra de danske farvande, specielt hvis man spiser varieret mellem fede og magre fisk og veksler mellem fisk fra forskellige fangstområder.
Dioxin er en miljøforurening og stammer især fra private brændeovne samt fra afbrænding af affald og fra industriproduktion gennem tiderne, særligt forbrændings- og produktionsanlæg, i lande syd og øst for Danmark. Dioxin og PCB er på Stockholmkonventionens liste over uønskede stoffer og denne opmærksomhed har fået reduceret indholdet af disse stoffer i fødevarer og foder kraftigt de seneste årtier, som følge af reduceret udledning.
Kilder til dioxin og PCB
Kilder til stofferne er brændeovne, bålpladser og lignende, samt områder forurenet af tidligere industriel aktivitet. De kan stadig medføre betydelige indhold i visse fødevarer. I fisk op koncentreres indholdet af dioxin og PCB i fiskens fedtlag og er højest hos fisk øverst i fødekæden. Dioxin ophobes gennem fødekæden i alt animalsk fedt og findes især i fede fisk fra Østersøen, men også i kød og æg hos udegående dyr. Derfor skal fx fersk, frosset, tørret og røget laks fanget i Østersøen mærkes med, at de er fra Østersøen. Mærkningskravet gælder dog ikke tilberedte fiskeprodukter.
Prøver fra Østersøen, Københavns havn og indre danske farvande
Resultaterne fra Fødevarestyrelsens kontrol i 2019 viser, at de undersøgte fisk i Nordsøen og de indre danske farvande (Skagerrak, Kattegat og Bælthavet) generelt har meget lavt indhold af både dioxin og PCB, langt under de fastsatte grænseværdier. De eneste områder, hvor der kan være forhøjede indhold af dioxin og PCB er omkring Københavns Havn og i Østersøen. I Københavns Havn er det specielt forurening med PCB, der er særligt højt og først og fremmest i sild (disse data er dog kun baseret på 2 prøver). Der er forbud mod at fange bl.a. sild i Københavns Havn.
I Østersøen har niveauerne for både dioxin og PCB været faldende siden 2018 for både laks og sild, og er nu under de gældende grænseværdier. Kun de store makreller på over 500 g har indhold af dioxin tæt på grænseværdien og PCB over grænseværdien.
Undersøgelsen viser, at nogle af de mest populære spisefisk i Danmark, hvilling, ising, kulmule, mørksej, pighvar, skrubbe og slethvar, alle har meget lave indhold af både dioxin og PCB, så der er rig mulighed for at variere mellem fiskearterne, så man lettere kan begrænse sit indtag af dioxin og PCB, som typisk er højere i de lidt federe fisk (sild, makrel, vildtfangede laks).
Læs mere om vigtige råd om rovfisk til gravide (link mangler)
Dioxin i laks og andre fisk