Symptomer er opkastning, diarré og forstyrret nyrefunktion samt i alvorlige tilfælde bevidstløshed, kramper og død.
Hvor meget skal man spise, før det er farligt?
Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har gennemgået den videnskabelige litteratur, og spiser du blot 10-20 gram friske blade kan det udløse opkastninger.
Hjælper det at tilsætte et oxalsyre-neutraliserende stof? Nej, det hjælper ikke at tilsætte et oxalsyre-neutraliserende stof til rabarberblade for at undgå forgiftning, da de andre stoffer formodentlig også spiller en rolle, hvis man spiser bladene.
Fødevarestyrelsen fraråder også at spise rabarberblomster. Det skyldes, dels at rabarberblomster ikke traditionelt har indgået i madlavningen og at man ikke har erfaring med, at blomsterne skulle være sikre at spise, dels at man ikke kender indholdet af f.eks. oxalsyre og anthraquinoner i blomsterne, samt at vi ved at man kan blive syg af at spise bladene.
Læs mere på Giftlinjen
Husdyr og rabarberblade
Normalt har husdyr ikke adgang til rabarber. Der er dog beskrevet forgiftninger, nogle med dødelig udgang, hos en ged, en ko, en kat, en kanin, flere grise og høns, der er blevet fodret med bladene eller på anden måde har haft adgang til at æde planten.