Hvorfor skal vin ikke mærkes med indholdsstoffer?
Vin og andre alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold på mere end 1,2 % skal – i modsætning til de fleste andre fødevarer – ikke mærkes med ingrediensliste eller næringsdeklaration. Kommissionen forventes i løbet af 2015 at komme med en rapport med en vurdering af, om alkoholholdige drikkevarer fortsat skal fritages for disse regler. Den danske holdning er, at der bør gælde de samme regler for alkoholholdige drikkevarer, som for andre fødevarer.
Når det gælder reglerne om ingrediensliste, er der tale om et kontroversielt spørgsmål, der har været diskuteret i mange år. Argumentet for vin er, at vin ikke fremstilles efter en fast opskrift, men de tilladte stoffer og metoder anvendes i det omfang det er nødvendigt, og det er derfor svært på forhånd at udforme etiketten med oplysningerne – hvor vidt det er den fulde sandhed, eller om det er et gyldigt argument, er der som nævnt ikke enighed om.
Selv om der kommer regler om ingrediensliste på vin, betyder det ikke, at alle stoffer, der indgår i bilag IA s. 11-18 i Kommissionens forordning (EF) Nr. 606/2009 af 10. juli 2009, skal fremgå af ingredienslisten. Du finder Kommissionens forordning nederst på siden under lovstof.
I listen indgår behandlingsmetoder, fx luftning, varmebehandling, centrifugering og filtrering, og indgår naturligvis ikke i en ingrediensliste. Der er ikke alle stoffer i bilaget, der er ”ingredienser”. Fx er klaringsmidler (gelatine, bentonit, kaolin etc.), i denne forbindelse ”tekniske hjælpestoffer”, og skal ikke mærkes i ingredienslisten. Klaringsmidler anvendes i en række andre fødevarer uden at skulle mærkes i ingredienslisten.
Vin skal mærkes med allergene ingredienser
Vin og alkoholholdige drikkevarer skal mærkes med allergene ingredienser på samme måde som andre fødevarer.
Vin kan indeholde andre stoffer
Vin kan ligesom andre fødevarer indeholde stoffer, som ikke er tilsat. Der kan være tale om forureninger, fx pesticidrester eller ochratoksin A - og der kan være tale om stoffer, der dannes naturligt undervejs, fx histaminer. Histaminer kan dannes under fermenteringsprocessen under fremstillingen af vinen, især rødvin. Fødevarestyrelsen har analyseret forskellige vine, men fandt kun lave indhold i få af prøverne.
Ochratoksin A dannes af skimmelsvampe på druerne. Indholdet af ochratoksin A i vin er ikke noget, du som forbruger kan opdage eller gøre noget ved.
Læs mere om histaminer
Vin kan indeholde sulfit
Ved fremstilling af vin anvendes tilsætningsstoffet sulfit, som virker både som konserveringsstof og som antioxidant (beskytter mod iltning). Det har været anvendt siden oldtiden, og det diskuteres vedholdende i branchen, om man kan undlade at bruge sulfit. Der er nu vine på markedet, hvor der ikke er tilsat sulfit. Vin skal mærkes med ”indeholder sulfit”, fordi sulfit er et allergen.
Det fremgår ikke af mærkningen, hvor meget sulfit der er i vinen, men der er fastsat grænseværdier for det maksimale indhold af sulfit i vin. Grænseværdien afhænger dels af hvilke type vin, der er tale om (rød, hvid, rosé, mousserende, eller hedvin), dels gælder der en højere grænseværdi, hvis vine (rød, hvid, rosé) indeholder mere end 5 g restsukker. Endvidere er der tilladt et højere indhold for en række bestemte vine med et højt indhold af restsukker (dessertvine).
Det er endvidere muligt efter ansøgning af EU-Kommissionen at få tilladelse til at hæve grænseværdien for sulfit i vine inden for bestemte områder, hvis de klimatiske forhold har været ugunstige under druehøsten. Du kan finde de præcise grænseværdier i bilag IB til forordning 606/2009 (link), side 36-40. Du finder forordningen nederst på siden under lovstof.
Hvordan finder du vin med lavt indhold af sulfit?
Der er vin på markedet, der kun indeholder sulfit, der naturligt er dannet under fremstillingen og vine, der indeholder op til 400 mg/l. Her er nogle råd, hvis du vil vælge vin med lavt sulfitindhold:
- Spørg din vinhandler til råds; meget vin har et sulfitindhold, der er betydeligt under grænseværdien;
- Søg information på internettet, men vær dog opmærksom på, at de enkelte sider kan have salgsinteresser.
- Tommelfingerregler:
- Køb vin med skruelåg frem for korkprop – skruelåg beskytter bedre mod ilt end kork.
- Køb vin, der er tappet på flaske af producenten. Tappevirksomhed fremgår af mærkningen. Der tilsættes som udgangspunkt sulfit inden transport og igen ved aftapning.
- Køb økologisk vin.
Hvad er økologisk vin?
Økologisk vin er mærket med Ø-mærket og/eller EU-logoet. Mærkningen kræver, udover at vindruerne er dyrket økologisk, at vinen overholder særlige bestemmelser om brug af tilsætnings- og hjælpestoffer. Et af de tilsætningsstoffer, der tillades til økologisk vin, er sulfit. I økologisk vin er grænseværdierne for sulfitindholdet dog lavere end for konventionel vin.
Økologisk vin må maksimalt indeholde 100 mg sulfitter pr. liter rødvin. (150 mg/pr. ltr. for konventionel vin) og for hvidvin 150 mg/pr. ltr. (200 mg/pr. ltr. for konventionel hvidvin). Dette gælder for vin med sukkerindhold under 2 gram pr. liter. For vine med et sukkerindhold på mere end 2 g/l er det maksimale indhold 30 mg/l mindre end for tilsvarende almindelige vin.
Er der forskel på billige og dyre vine med hensyn til kemi?
Vin kan produceres på mange forskellige måder, men som en anden tommelfingerregel kan man sige, at billige vine er billige, fordi produktionsomkostningerne er lavere. Dyre vine lagres ofte på træfade, hvilket er omkostningsfuldt. Og vinen får tid til at modne/blive klar og ren ved hjælp af simpel bundfældning.
For billige vine er hektarudbyttet af druer højt; druerne behandles mindre skånsomt og lagres typisk i ståltanke og kun i kort tid. Vine med kort produktionstid produceres ofte ved hjælp af flere tekniske og kemiske hjælpemidler til hurtig klaring/modning af vinen.
Læs mere om alkohol
Læs mere om alkohol generelt hos Sundhedsstyrelsen