Ud over øget dødelighed er de kliniske symptomer på infektion med TSV:
- Svag rødlig farve, hvor specielt ben og haleviften får et kraftigere rødligt skær
- Skallen kan føles blødere end på raske dyr
- Tarmen vil oftest være fodertom i syge dyr
- Irregulære mørke plamager
Under opdrætsforhold ses sygdommen typisk 14-40 dage efter, at rejerne i det første stadie efter larvestadiet udsættes i damme. Der kan ses dødeligheder fra 40-100 %, men der er fundet rejepopulationer, der tilsyneladende er resistente overfor sygdommen.
Hvis dyrene overlever, vil de skifte skal og overgå til en kronisk fase. I den kroniske fase ses ikke dødelighed direkte relateret til TSV, men dyrene menes at have en større følsomhed overfor stress og miljøændringer med dertil hørende overdødelighed. I det kroniske stadie vil rejerne i varierende omfang være smittet med virus og dermed potentielle smittebærere.
TSV anses for at være en meget resistent virus. Blandt andet er det vist, at virus kan være infektiv i op til 48 timer i fæces fra fugle, der har spist inficerede rejer.
Virus er kun fundet fra post-larveyngelstadiet og herefter i alle voksenstadier af rejer. Det menes at TSV kan overføres vertikalt.
Saliniteten synes at spille en rolle i forhold til frekvensen af sygdomsudbrud, hvor saliniteter under 30 ‰ øger risikoen for udbrud.
TSV er en liste 1-sygdom, og der er derfor pligt til at tilkalde en dyrlæge ved mistanke om sygdommen.
Der findes endnu ikke nogen behandling af smittede rejer. Smitteforebyggende foranstaltninger er afgørende for at undgå smitte.
TSV har tidligere været konstateret i Syd- og Centralamerika samt i Sydøstasien.
Sygdommen har aldrig været konstateret i Danmark, og er på nuværende tidspunkt ikke til stede i Europa.