Animalske biprodukter fra rugerier

Animalske biprodukter fra rugerier kategoriseres på følgende måde:

Kategori 2 materiale:

• selvdøde, daggamle kyllinger
• befrugtede, uklækkede æg med selvdøde kyllinger (lysning på dag 18)

Det gælder både, når der er tegn på sygdom og/eller forøget dødelighed, samt når der ikke er tegn på sygdom og dødeligheden ligger inden for det normale. (art 9, litra f, punkt i og iv i forordningen om animalske biprodukter 1069/2009).

Kategori 3 materiale:

• æg og kyllinger, der destrueres som følge af laboratoriemæssig påvisning af salmonella i oprindelsesbesætning eller på rugerier, når der ikke er tale om salmonellose. Det vil sige, når der ikke er kliniske tegn på salmonellose.(artikel 10, punkt k, ii, første pind + punkt iii i forordningen om animalske biprodukter 1069/2009)
• befrugtede, men uklækkede æg, før lysning på dag 18 (artikel 10, punkt k, ii, første pind)
• ubefrugtede æg og æggeskaller. (artikel 10, punkt k, ii), første pind)
• daggamle kyllinger, som aflives af kommercielle årsager, fx hanekyllinger (artikel 10, punkt k, iii)

Rugerierne skal sortere animalske biprodukter i henholdsvis kategori 2 materiale og kategori 3 materiale på rugeriet. Hvis det ikke sorteres betragtes det hele som kategori 2 materiale.

Animalske biprodukter fra rugerier skal anvendes eller bortskaffes efter kravene til den pågældende kategori.

Rugerier, der leverer rugeriaffald til biogasanlæg, skal være opmærksom på:

• om det pågældende biogasanlæg har en hygiejniseringsenhed, som forarbejder materialet  ved mindst 70 grader i mindst 60 min), eller kan tryksterilisere materialet.
• at kategori 2 materiale skal tryksteriliseres inden det må forarbejdes i biogasanlæg 
• at kategori 3 materiale skal hygiejniseres inden det må forarbejdes i biogasanlæg.

Der kan også være andre anvendelsesmuligheder end bortskaffelse til biogasanlæg.

Læs mere om generelt om animalske biprodukter