Solsikkefrø

Solsikkefrø kan indeholde cadmium. Læs, hvorfor babyer bør undgå solsikkefrø, og hvorfor indtaget bør begrænses for børn.

Råd om solsikkefrø til børn

  • Solsikkefrø bør ikke spises af babyer
  • Solsikkefrø bør begrænses for både små og store børn
  • Solsikkefrø bør ikke bruges, hvis du selv laver plantedrik derhjemme til dit barn, der ikke tåler komælk
  • Udskift ikke solsikkefrø med græskarkerner, når du laver mad til børn under 3 år

Solsikkefrø kan indeholde cadmium

Tungmetallet cadmium kan ved højt indtag kan give nyreskader. Børn er særligt udsatte, idet de spiser mere i forhold til deres kropsvægt end voksne.

Frøene kan fint bruges i begrænset omfang f.eks. drysset på brød, kiks eller knækbrød. Men hvis børn ofte spiser mad, hvor en stor andel består af solsikkefrø, kan de hurtigt få for meget. Særligt hvis det kombineres med mange hørfrø, der også indeholder meget cadmium.

Varer som plantebaseret smørepålæg, knækbrød, ”solsikkekernesmør”, glutenfri müsli, palæobrød eller rugbrød kan indeholde meget store mængder af solsikkefrø. Hørfrø, muslinger, rejer og mørk chokolade kan også bidrage meget til børns cadmiumindtag. Derfor er anbefalingen ikke at bruge solsikkefrø i babys mad samt at begrænse dem til små og større børn.

Olier af hørfrø/solsikkekerner kan sagtens bruges, da cadmium bliver i presseresten.