Inkubationstiden (den tid, der går, fra dyret er blevet smittet, til det udviser symptomer) varierer fra 4 til 14 dage.
Symptomer inkluderer:
- Feber
- Øget sekretion fra øjne og næse
- Savlen
Efterhånden ses:
- Hævelse af huden omkring øjnene
- Forstærket vejrtrækning
- Rødme af slimhinder som følge af øget blodtilstrømning.
- Efter yderligere 2-3 dage opstår der pletter i huden, og disse kan i første omgang ses på ubehårede hudområder (mule, øre). Pletterne bliver til faste cirkelrunde fortykkelser i huden på ca. 1 cm i diameter, og de rager lidt ud over almindeligt hudniveau. Herpå dannes der efterhånden en blære.
- Udviklingen af koppeudslættet afsluttes med vævsdød, og der ses en mørk, hård skorpe og en stjerneformet arvævsdannelse.
Hos ældre dyr begrænses udslættet til hale og yverregion, men det hos lam og kid kan ses, ikke bare på det meste af huden, men også på slimhinderne i luftvejene og tarmsystemet. Hos de unge dyr er sygdommen dødelig i 50-80 pct. af tilfældene, mens den hos ældre dyr er nede på 2-5 pct.
Overlevende får og geder har livsvarig immunitet.
Virus er meget stabilt, og smitten kan overføres via luftvejene eller gennem sår i huden. Virus kan overføres med bidende insekter.
Sygdommen er anmeldepligtig. Såfremt der opstår en mistanke om fåre- og gedekopper, der ikke kan afvises af Fødevarestyrelsen bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til undersøgelse på Statens Serum Institut.
I Danmark er det forbudt at vaccinere mod fåre- og gedekopper.
Får- og gedekopper forekommer i Europa omkring Middelhavet, i Afrika og Asien. Sygdommen blev sidst rapporteret i Danmark i 1879.