Hos rovdyr ses der sjældent symptomer, og kliniske tegn kan variere med graden af smitte, alder, sundhedstilstand, og race.
Kliniske tegn:
- Utrivelighed
- Ubehag
- Irritabilitet
- Varierende appetit
- Mat hårlag
- Kolik
- Mild diarré
- Sjældent kan indkrængning af tyndtarmen, afmagring eller kramper observeres.
Dyr, der går frit omkring, bliver oftest smittet ved indtagelse af ådsler.
Overførsel af bændelormen er betinget af et rovdyr/byttedyr-forhold. Den voksne bændelorm sætter sig som parasit i tyndtarmene hos et rovdyr, hvor det udskiller led indeholdende æg. Leddene passerer nogle gange intakte med fæces fra værtsdyret. Såfremt æggene efterfølgende bliver optaget af en planteæder, udvikler de sig til larvestadiet (cyster) i lever og andre organer. Cyklus sluttes ved rovdyrs fortæring af planteæderne og dermed indtager de modne cyster.
Spyfluer har vist sig at kunne sprede æggene, hvorfor indtagelse af kød, der har været befængt med disse kan udgøre en risiko for spredning af Hydatidose.
Mennesker kan ved indtagelse af råt kød eller organer fra smittede dyr komme til at indtage hydatider. Dette sker der ikke noget ved, og mennesket kan ikke udvikle en E. granulosus bændelorm.
Mennesker kan lejlighedsvis blive smittet med æg fra E. granulosus. Cystiske hydatider kan dannes i mange organer. Ved dannelsen af hydatider i hjerne ses symptomer, der kan forveksles med hjernetumorer. Operativ fjernelse af hydatiderne er mest optimalt, og helbredelse ses i 50-90 % af tilfældene, men hos 2-11 % af patienterne kommer symptomerne tilbage.
Diagnosen er baseret på fund af led eller æg i fæces. Æggene kan ikke mikroskopisk skelnes mellem de forskellig bændelormearter.
Fund af hydatider i slagtekroppe er anmeldepligtigt i henhold til lov om hold af dyr. Fund vil give en kassation af det område eller organ, hvori hydatiderne befinder sig.
Kontrol af bændelorm hos hund og kat kræver behandling og forebyggelse af smitte.
Effektiv behandling består i fjernelse af bændelormehovedet fra de smittede dyr med anthelmintika (mebendazol, febantel eller fenbendazol), men det er ikke så effektivt mod E. granulosus.
Planteædere, der har dannet hydatider efter smitte, kan ikke behandles medicinsk.
Echinococcus granulosus findes udbredt i hele verden. Der blev sidst registreret et fund hos slagtedyr i Danmark i 1996.