Maksimalgrænseværdi (MRL)

For at undgå rester af lægemidler, som kunne udgøre en fare for fødevaresikkerheden, er der krav om, at der skal være fastsat en maksimalgrænseværdi (MRL) for aktivstoffer, som indgår i lægemidler til produktionsdyr.

Syge dyr får antibiotika. Men Fødevarestyrelsen har regler for, hvor meget antibiotika der må bruges til syge dyr, og hvor lang tid der skal gå, før et behandlet dyr må sælges som kød og mælkeproduktionen genoptages.
 
For at undgå rester af lægemidler, som kunne udgøre en fare for fødevaresikkerheden, er der krav om, at der skal være fastsat en maksimalgrænseværdi (MRL) for en række stoffer, som indgår i lægemidler til produktionsdyr.
 
MRL er et udtryk for, hvor meget af det pågældende stof, der maksimalt må findes i fødevarerne. Dog findes der stoffer, hvor det er vurderet, at det ikke er nødvendigt at have en grænseværdi.

Når der anvendes lægemidler til produktionsdyr efter kaskadereglen, er det en forudsætning, at de aktive indholdsstoffer er opført i bilagets tabel I til Kommissionens forordning nr. 37/2010. Læs mere om kaskadereglen på siden Regler om anvendelse af lægemidler til dyr (for dyrlæger)​.

Fødevarestyrelsen har regler for, hvor meget antibiotika der må bruges til syge dyr, og hvor lang tid der skal gå, før et behandlet dyr må sælges som kød og mælkeproduktionen genoptages.
 
Antibiotika er en type medicin, der har stor betydning i behandlingen af sygdomme hos dyr. Antibiotika er samtidig en type medicin, der er vigtig i behandlingen af syge mennesker! Anvendelse af antibiotika kan resultere i udviklingen af resistens (modstandsdygtighed mod antibiotika) hos bakterier. Infektioner med resistente bakterier kan ikke eller kun vanskeligt behandles med antibiotika.

Når dyr behandles med antibiotika, er det vigtigt, at der i de fødevarer, der stammer fra behandlede dyr, ikke er skadelige rester af lægemidler. Endvidere er det vigtigt, at brug af antibiotika ikke gør det unødigt vanskeligt at behandle infektioner hos mennesker og dyr. Det er derfor vigtigt at sikre, at der alene bruges den mængde, der er absolut nødvendig til behandling af sygdom.

For at sikre dette har Fødevarestyrelsen opstillet stramme regler for brugen af antibiotika. Som en del af disse regler er der fastsat grænser for, hvor meget antibiotika der må anvendes i kvæg- og svinebesætninger. På svineområdet er grænseværdierne en del af den såkaldte Gult kort antibiotika-ordning.

Hvad er MRL ​f​or antibiotika ​​​i kød?

​For alle potentielt skadelige stoffer, der bruges som lægemidler til dyr, er der fastlagt MRL-værdier for den mængde, kød må indeholde.
 
MRL varierer mellem de forskellige stoffer afhængig af, hvor skadelige man ud fra videnskabelige undersøgelser vurderer, stofferne er. Målemetoder til påvisning af lægemiddel- eller restkoncentrationer er i dag så forfinede, at det ikke er rimeligt at kræve, at MRL skal være 0.
 

Kan man oparbejde antibiotikaresistens, hvis man altid spiser kød fra dyr, der har haft et højt forbrug af antibiotika?

Nej. Ved resistens forstås den modstandsdygtighed, som bakterier kan udvikle mod antibiotika.

Udvikler sygdomsfremkaldende bakterier resistens mod antibiotika, kan det blive vanskeligt at behandle dyr og mennesker, der bliver smittet med de resistente bakterier.

Mennesker kan bl.a. smittes med resistente bakterier gennem fødevarer (herunder kød), der er forurenet med resistente bakterier. Sådanne infektioner kan være meget vanskelige eller i sjældne tilfælde endog umulige at behandle med antibiotika. Men der er ikke grundlag for at sige, at kød fra dyr, der er behandlet med antibiotika, udgør en særlig risiko.

Hvis dyr har fået antibiotika, hvor længe skal der så gå, før de må slagtes til kød eller producere mælk igen etc. ?

Tiden, der skal gå fra et dyr er behandlet med et lægemiddel, til dyret må slagtes (tilbageholdelsestiden), varierer fra lægemiddel til lægemiddel.

Nogle former for lægemidler er så hurtigt ude af kroppen, at tilbageholdelsestiden er 0 døgn. Andre typer har længere tilbageholdelsestid. Og atter andre lægemiddeltyper må ikke bruges til fødevareproducerende dyr. ​

Må økologiske dyr få antibiotika?

Ja. For at forebygge unødvendig lidelse skal dyr behandles, hvis de bliver syge. Det gælder også økologiske dyr, der derfor ved sygdom godt må behandles med antibiotika eller med andre lægemidler.
 

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ønsker at købe kød med mindst muligt antibiotika?

​Det er ikke tilladt at sælge kød, der indeholder skadelige lægemiddelrester.

Når dyr bliver syge, skal de i nogle situationer behandles med lægemidler. Det gælder både for konventionelt opdrættede dyr og for økologiske dyr. 

Forbruget af lægemidler i den økologiske sektor er markant mindre end i den konventionelle sektor. Samtidig er den tid, der skal gå fra en behandling afsluttes til dyret må slagtes, markant længere for dyr produceret økologisk.

I Danmark er der en rigtig god kontrol, der sikrer, at der ikke forekommer rester af lægemidler i kød, mælk og æg. Du kan derfor trygt købe det kød, der sælges i danske butikker.

Hvorfor blev Gult kort antibiotika indført?

Fødevarestyrelsen har indført Gult kort antibiotika for at stoppe stigningen i landbrugets forbrug af antibiotika. Antibiotika er lægemidler, der bruges til at bekæmpe infektioner, der skyldes bakterier. Overdreven og forkert brug af antibiotika kan resultere i udvikling af resistens over for antibiotika, så nogle infektioner hos mennesker og dyr ikke kan behandles.
 

Må der være antibiotika i danske slagtesvin?

Dyr, der føres til slagtning, må ikke indeholde skadelige rester af antibiotika eller andre lægemidler. For at sikre dette gennemføres der i Danmark bl.a. en omfattende overvågning af forekomsten af restkoncentrationer. Overvågningen sker ved, at der udtages prøver på slagteriet.
I Kommissionens forordning 37/2010 er listet alle grænseværdier for lægemiddelrester og ligeledes de forbudte stoffer.
 
Stofferne er opdelt i to tabeller i forordningens bilag:
  1. Tabel I indeholder de stoffer, som må indgå i lægemidler til produktionsdyr, dvs. både de stoffer, der har en MRL, og de stoffer, hvor det ikke er nødvendigt. I tabellen er angivet, til hvilke dyrearter stoffet må anvendes, og hvilke væv grænseværdien er sat for. Derudover er der for nogle stoffer angivet, om der er særlige restriktioner for brug, fx at det ikke må anvendes til dyr, hvis mælk anvendes til konsum, eller evt. tidsbegrænsninger for anvendelsen af stoffet.
  2. Tabel II er opført de forbudte stoffer, altså stoffer, der ikke må indgives til dyr. For heste gælder dog særlige regler.