Bøgetræet, som tilhører bøgefamilien, er udbredt i de danske skove. Bladene springer ud omkring maj, mens bogen – træets små trekantede nødder - er modne omkring oktober.
Nødden (bog) har i et vist omfang været indsamlet og spist i Europa før i tiden, men indtaget af både rå og varmebehandlede bog har ført til akutte forgiftningstilfælde hos mennesker allerede efter indtagelse af 10-20 frø. Derfor bør børn ikke spise mere end få bognødder ad gangen. Det er ikke kendt, hvilket giftstof, der er årsag til forgiftningerne.
Bladet spises sjældent, og der er meget lidt viden om bladets indholdsstoffer. På den baggrund bør de nyudsprungne blade kun spises i begrænset mængde, f.eks. ved at spise et ungt blad i ny og næ.