Vildt - jægere, restauranter, vildtvirksomheder mm.

Vi har samlet information til jægere, der vil sælge nedlagt vildt.

Hvis du er restauratør, må du gerne modtage vildt fra en privat jæger. Inden du går i gang, skal du have papirerne i orden. Det gør du ved at anmelde aktiviteten til Fødevarestyrelsen.

Du skal håndtere vildtet i restauranten på en hygiejnisk forsvarlig måde, f.eks. i et separat lokale, der er indrettet til at modtage og klargøre vildt, og hvor du kan flå og udtage indvolde fra vildtet.

Du skal opsamle affald (fjer, pels, indvolde) m.m. på en hygiejnisk måde og aflevere det til en godkendt modtager (kontakt kommunens tekniske forvaltning og spørg, hvordan du skal forholde dig).

Et vildtdepot er defineret som et led mellem jægeren og en vildthåndteringsvirksomhed. Private eller offentlige lodsejere, jagtkonsortier og lignende skal registreres som vildtdepot, hvis de vil levere vildt til en vildthåndteringsvirksomhed. Registreringen gør, at man må indsamle og oplagre opbrækket storvildt og helt småvildt indtil transport til vildthåndteringsvirksomheden.

Registreringen indebærer ikke nødvendigvis, at depotet skal etableres som fysisk enhed. Hvis vildtet bliver transporteret til vildthåndteringsvirksomheden i umiddelbar forlængelse af jagten, er det ikke nødvendigt at have et egentligt opbevaringssted. Der skal dog være et opbevaringssted, hvis transporten af vildtet til vildthåndteringsvirksomheden ikke er påbegyndt, senest 12 timer efter at vildtet er nedlagt.

En vildthåndteringsvirksomhed er en virksomhed, der håndterer nedlagt vildt samt kød af vildt, og sælger kødet til andre fødevarevirksomheder. En dyrlæge foretager kødkontrol af slagtekroppen og af de organer, der er indleveret sammen med slagtekroppen. Hvis vildthåndteringsvirksomheden også opskærer kød, hakker kød eller forarbejder kød, skal virksomheden også være autoriseret til disse aktiviteter.

En vildthåndteringsvirksomhed må som udgangspunkt ikke sælge direkte til den endelige forbruger, men kan godt have et begrænset detailsalg uden at være registreret som detailvirksomhed, f.eks. ved salg af de fødevarer, virksomheden producerer.

Ja, det må de som udgangspunkt gerne. Hvis der er udbrud af smitsomme dyresygdomme, kan der være fastsat restriktioner for den private indførsel af animalske produkter. Fødevarestyrelsen anbefaler, at du orienterer dig på siden Husdyrsygdomme i udlandet.

For vildsvin gælder særligt, at de skal være undersøgt for trikiner (hvilket også gælder for vildsvin nedlagt i Danmark). Man må gerne tage det nedskudte dyr med til Danmark og få det undersøgt her.

Jægeren kan også vælge at få det nedlagte dyr undersøgt på et laboratorium i det land, hvor dyret er nedlagt. Undersøgelsen skal foretages på et akkrediteret laboratorium (se nedenfor). Det er jægerens ansvar at sørge for, at vildsvin eller andre arter, der er modtagelige for trikiner, bliver undersøgt. 

Læs mere om privates indførsel af animalske fødevarer

Akkrediterede laboratorier

Fødevarestyrelsens Laboratorium Ringsted, tlf. 72 27 69 00 – spørg efter Mikrobiologisk Laboratorium i Ringsted
Eurofins/Steins Laboratorium A/S, tlf. 70 22 42 66

Det at have jagttegn er samtidig en registrering efter fødevarereglerne. Som udgangspunkt er jægere primærproducenter, der er registreret i jægerregistret i Miljøstyrelsen. Jægere skal derfor ikke også registreres i Fødevarestyrelsen. Jægeren får et jagttegn ved jagtprøven og bliver samtidig opført i jægerregistret. Jagttegnet er personligt. Selskaber og virksomheder kan altså ikke få jagttegn som en samlet enhed.

Hvis en jæger driver jagt på vildtlevende vildt og ønsker at markedsføre vildtet til en vildthåndteringsvirksomhed, skal jægeren gennemføre en uddannelse i hygiejne m.m. Uddannelsen gør jægeren i stand til a​t gennemføre en første undersøgelse af vildtet. Kurset udbydes bl.a. hos Danmarks Jægerforbund. Spørg din lokale jagtforening.