Tidlige tegn på smitte kan være appetitløshed, nedsat drikkelyst og forholdsvis lille dødelighed. Men sygdommen kan også pludselig optræde i en flok, hvor mange fugle dør. Enten uden forvarsel eller med minimale tegn på nedstemthed, appetitløshed, pjusket fjerdragt og feber.

De klassiske kliniske symptomer på HPAI er en pludselig høj dødelighed, ophørt æglægning, luftvejssymptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, betændelse i hovedets hulrum, diarré og eventuelt væskeansamlinger samt blåfarvning af huden, især i hovedet.
 
Svømmefugle, der ikke er særligt modtagelige for sygdommen, viser kun svage eller ingen kliniske symptomer. 
Generelt er symptomerne mere markante, jo længere fuglene er i live. Tidslinjen for udviklingen af symptomer afhænger af virusset, fuglearten, den oprindelige infektionsdosis samt opdrætssystem.

Smittede fugle udskiller virus via sekreter fra luftvejene og gennem afføring. Smitten overføres nemt med inficeret foder og drikkevand. Smitten kan overføres med beklædning, fodersække, ikke-desinficerede rugeæg, redskaber, maskiner m.v. Vilde fugle, især trækkende vandfugle, udgør et reservoir for influenza A-virus.
 
Mennesker, samt andre dyrearter end fjerkræ, kan smittes med fugleinfluenza. Svin udgør et reservoir for visse influenza A-virus. Det er påvist, at nogle stammer af AI-virus kan inficere svin, og der er en risiko for, at inficerede svin kan overføre sygdommen til fjerkræ og andre modtagelige arter, herunder mennesker. Der har hidtil ikke været naturligt forekommende eksempler på, at svin har videreført AI- virus af undertype H5 og H7.
 
Katte er i sjældne tilfælde set smittet med AI-virus af typen H5N1. Smitten kan ske ved meget tæt kontakt med inficerede fugle (fx katte, der fanger og æder vilde fugle smittet med aviær influenza). Desuden er det i meget sjældne tilfælde set, at andre kattedyr, sæler, hvaler, hunde, mink og ildere/fritter er smittet med aviær influenza.

Sygdommen er anmeldepligtig, og der bliver ikke foretaget behandling. Hvis der opstår en mistanke om fugleinfluenza, der ikke kan afvises af Fødevarestyrelsen, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn. Det betyder bl.a., at der ikke må flyttes dyr fra besætningen, og der bliver udtaget prøver til undersøgelse på Veterinærinstituttet.

Fødevarestyrelsen opsporer, om der kan være sket smitte til andre besætninger. Besætninger, der har haft kontakt til den mistænkte besætning, bliver også sat under offentligt tilsyn.
 
Ved positiv diagnose skal fjerkræet aflives. Kadaverne bortskaffes, og der foretages en grundig rengøring og desinfektion af besætningsarealer. Der oprettes zoner omkring den ramte besætning, hvor der gælder en række restriktioner. Der oprettes også zoner (områder) omkring fundstedet af en vild fugl smittet med højpatogen fugleinfluenza H5N1.
 
Forebyggende beskyttelsesforanstaltninger mod fugleinfluenza

Udbrud af højpatogen aviær influenza (HPAI) i fjerkræ kendes tilbage til år 1959, hvor det første udbrud med HPAI H5N1 skete i høns i Skotland. Frem til omkring år 2003 har der været ca. 20 udbrud med HPAI H5 eller H7 virus på verdensplan, og frekvensen af udbrud har været stigende. De fleste udbrud har været i høns, som typisk har involveret fra tusindvis til millioner af dyr.
 
I år 2003 ændrede situationen sig imidlertid dramatisk, idet HPAI H5N1 af asiatisk oprindelse blev vidt udbredt i dele af Asien og derefter bredte sig til Europa og Afrika, hvor virus har været årsag til udbrud i vilde fugle og/eller fjerkræ i over 60 lande, heraf 24 europæiske. Udover at være et problem i fjerkræproduktionen, anses HPAI H5N1 virus for at være en betydelig human trussel med mere end 300 fatale tilfælde og en frygt for, at dette virus vil kunne udvikle sig til et virus med høj dødelighed og med pandemisk potentiale.

I marts 2006 blev der for første gang i Danmark konstateret HPAI H5N1 i en død vild fugl. I alt blev der i 2006 fundet 44 tilfælde af HPAI H5N1 i døde vilde fugle i Danmark. I maj 2006 blev der for første gang i Danmark også konstateret udbrud af HPAI H5N1 i et hobbyfjerkræhold på Fyn. Det antages, at besætningen blev smittet fra de vilde fugle.
 
I 2016/2017 oplevede både Danmark og mange af de øvrige europæiske lande en større fugleinfluenzaepidemi forårsaget af HPAI H5N8. Sygdommen blev i Danmark konstateret i en hobbyfjerkræbesætning på Nordsjælland og i et gåsehold på Maribo frilandsmuseum. Der blev tillige fundet adskillige døde vilde fugle, der var positive for HPAI H5N8.
 
I vinteren og foråret 2018 blev der konstateret en ny højpatogen fugleinfluenza virus i Europa nemlig HPAI H5N6. Danmark var det land, hvor der blev fundet flest døde vilde fugle med sygdommen. Det var typisk rovfugle, som ørne og musvåger, der blev fundet positive.  Henover sommeren og eftersommeren 2018 fortsatte man mod forventning at finde døde vilde fugle med sygdommen specielt blandt svømmefugle og fasaner. Alle disse fund blev gjort i områderne omkring Smålandsfarvandet.  Normalt vil man forvente at virus forsvinder i den varme periode, når forårstrækket er overstået.  

I forbindelse med det danske overvågningsprogram for lavpatogen fugleinfluenza af typen H5 og H7 hos fjerkræ og opdrættet fjervildt er der påvist LPAI (typerne H5N2, H5N3, H7N1 og H7N7) i flere besætninger med svømmefugle. I de fleste tilfælde antages smitten at være kommet fra vilde fugle, men i ét tilfælde var der tale om kontaktsmitte mellem besætninger. 
 
Se den aktuelle situation

Tidligere udbrud af fugleinfluenza

Aktuelle restriktionszoner

Kan alle fugle smittes af fugleinfluenza?

Svar: Alle fuglearter kan rammes af sygdommen. Kalkuner og høns er mest følsomme og udvikler kraftige symptomer, mens svømmefugle generelt er mere modstandsdygtige og kan være bærere af sygdommen uden at udvise symptomer. Undersøgelser viser, at duer er forholdsvis modstandsdygtige over for sygdommen, selvom det dog ikke kan udelukkes, at de kan smittes med fugleinfluenza.

Kan man se på en fugl, om den er smittet?

Svar: De klassiske kliniske symptomer på fugleinfluenza er pludselig høj dødelig­hed, stop for æglæg­ning, luftvejsproblemer, øjenbetændelse med tåreflåd, diarré og eventuelt væskeophobning samt misfarvning af huden, især i hovedet på fuglen. Svømme­fug­le, der ikke er sær­ligt modtage­li­ge for sygdommen, viser kun svage eller slet ingen sympto­mer.

Kan andre dyr smittes med fugleinfluenza?

Svar: Fugleinfluenzavirus smitter normalt kun fugle og fjerkræ, men alle pattedyr kan i teorien smittes. Der er set tilfælde af, at svin kan være bærere af fugleinfluenzavirus. Derudover, er der set tilfælde af smitte hos kattedyr, sæler, hvaler, mink og ildere/fritter med fugleinfluenza. Det er dog kun set i få tilfælde trods rigelig mulighed for smittekontakt. Det tyder på, at smitte fra fugle til pattedyr foregår meget sjældent.

Hvordan smitter fugleinfluenza fra fjerkræ til fjerkræ?

Svar: Smittede dyr udskiller virus via luftvejene samt gennem afføringen. Smitten over­føres nemt med foder og vand, der indeholder virus. Smitten kan også overføres med tøj og fodtøj, foder­sække, ikke-desinfi­cerede rugeæg, redskaber og maskiner med videre.

Hvordan smitter fugleinfluenza til mennesker?

Svar: Fugleinfluenza smitter normalt ikke til mennesker. I sjældne tilfælde er der dog påvist sygdom hos mennesker, der har haft tæt kontakt til fugle. Læs mere om risikoen for smitte til mennesker på Statens Serum Instituts side Fugleinfluenza.

Kan fugleekskrementer på f.eks. emballage omkring møbler fra Asien udgøre en risiko?

Svar: Nej, det bør det ikke. Men smid emballagen ud, og lad være med at røre ved de tørre fugleklatter. Der er ikke set nogen form for smittespredning på den måde.