Inkubationstiden (den tid, der går, fra dyret er blevet smittet, til det udviser symptomer) varierer fra få uger indtil flere år.
Hvor syge dyrene bliver, afhænger af, hvilken stamme af T equiperdum der er smitteårsag, samt den generelle helbredstilstand af det smittede dyr.
Første tegn på dourine ser man hyppigt øjenbetændelse.
Hos hingste ses:
- Hævelse og ødemer i penis, forhud og pung, samt det omgivende væv helt frem til brystet
- Der kan ses sårdannelser på penis med ardannelse til følge, hvilket ses om hvide pletter
Hos hopper ses:
- Ødemer i skeden
- En forandring i skedesekretet
- Der kan optræde sår i skedeslimhinden
- Dyrene vil urinere hyppigt
- Hævelserne breder sig til mellemgulv, yver og bug
- Ved alvorlig smitte af drægtige hopper ses typisk aborter
Senere ses nervøse symptomer med en stiv vaklende gang. Der ses svind i bagparten, og dyret bør aflives.
Dourine spredes næsten udelukkende ved bedækning. Parasitten sidder i urinrøret hos hingsten og i skedevæggen hos hoppen. Det er dog ikke ved hver bedækning, der sker en smittespredning mellem smittede dyr. Som sygdommen skrider frem, forsvinder parasitten i perioder fra urinrøret og skedevæggen, og i disse perioder smitter dyrene ikke.
Føl, født af smittede hopper, kan ligeledes være smittede. Dette sker dog sjældent. Smitten sker gennem munden enten ved fødsel eller gennem mælken ved diegivning. Sådanne føl kan smitte, når de bliver voksne. Andre gange får føllet antistoffer gennem modermælken, og disse føl vil have modstandskraft mod sygdommen, indtil de er 4-7 måneder, men vil herefter muligvis kunne blive smittet.
T equiperdum kan ikke overleve uden for hesten og vil ikke kunne overleve, hvis ikke hesten er levende.
Dourine er anmeldepligtig. Mistænkes en hest for at lide af dourine, skal det anmeldes til Fødevarestyrelsen. Hesteholdet sættes herefter under offentligt tilsyn. Der udtages materiale til undersøgelse hos Statens Serum Institut.
Dourine forekommer sjældent i Europa. Dourine er aldrig konstateret i Danmark.