Generelt kan symptomer på hønsetyfus variere fra stærkt påvirket almenbefindende til symptomfri smittebærer. Symptomer kan ligeledes variere alt efter, om der er tale om symptomer i kyllinger og unge dyr eller i udvoksede dyr.
Symptomer på hønsetyfus i kyllinger/unge dyr kan inkludere:
- Anoreksi
- Diarre
- Dehydrering
- Svaghed
- Øget mortalitet
- Øget andel af æg der ikke klækker
Symptomer på hønsetyfus i udvoksede/ældre dyr kan inkludere:
- Øget morbiditet
- Øget mortalitet
- Nedsat ægproduktion
- Skrumpning af kam og lapper
- Andre mere atypiske symptomer kan forekomme
Sygdommen er smitsom og kan forekomme i flere forskellige fjerkræarter, herunder hønsefugle, kalkuner samt fjervildt såsom fasaner. Derudover forekommer infektion også i vilde fugle.
Transmission af smitte kan ske via ægget, hvilket betyder, at moderdyrene kan videregive den bakterielle smitte med hønsetyfus til deres afkom. Her vil der ofte ses et reduceret antal kyllinger ved klækning samt en forøget dødelighed indenfor det første levedøgn.
Smitte kan også ske mellem fjerkræ. Her vil der ofte ses en forøget dødelighed blandt kyllinger fra 4.- 5. levedøgn indtil omkring 3-ugers alderen. Spredning af smitten i en flok kan ske hurtigt. Samtidig angreb med blodmider (red mites) kan spille en rolle i transmissionen af sygdommen samt at sygdommen persisterer.
Salmonella pullorum, S. gallinarum og S. arizonae, som samlet betegnes infektion med hønsetyfus, menes at være tilpasset fugle. Risikoen for smitte til mennesker menes derfor at være minimal.
Ved konstatering af hønsetyfus, bliver fjerkræholdet sat under et offentligt tilsyn af Fødevarestyrelsen. Det offentlige tilsyn kan blandt andet inkludere følgende restriktioner og tiltag:
- Fjerkræ må ikke komme uden for de huse og indhegninger, hvor det holdes.
- Fjerkræ, fjerkræprodukter, affald, maskiner og materiel må ikke fjernes fra ejendommen uden Fødevarestyrelsens tilladelse.
- Fjerkræ må ikke komme ind på ejendommen.
- Personer, der er beskæftiget med fjerkræet, må ikke have kontakt med andet fjerkræ, herunder færdes i fremmede fjerkræbesætninger, på udstillinger, skuer og lignende.
- Gødning og andet materiale, der har været i direkte kontakt med fjerkræet, skal deponeres, destrueres, nedgraves eller på anden måde behandles efter Fødevarestyrelsens anvisning.
- Der skal være etableret gnaver- og insektbekæmpelse efter Fødevarestyrelsens anvisning.
- Æg fra besætningen må kun anvendes til konsum, hvis de leveres til en engrosvirksomhed til fremstilling af varmebehandlede ægprodukter.
- Der må ikke sælges æg fra stalddørssalg.
- Æg fra besætningen må ikke leveres til rugerivirksomheder.
Det offentlige tilsyn kan ophæves igen, når:
- alt fjerkræ er aflivet og den efterfølgende rengøring og desinfektion er godkendt af Fødevarestyrelsen, eller
- alt voksent fjerkræ er blevet undersøgt ved blodprøver 2 gange med mindst 3 ugers mellemrum uden påvisning af reaktion mod hønsetyfus. Den første undersøgelse må tidligt foretages 3 uger efter sygdommens konstatering eller tidligst 3 uger efter fjernelse af sidste serologiske reagent.
Nyt fjerkræ må først indsættes 21 dage efter, at Fødevarestyrelsen har godkendt rengøring og desinfektion.
Hønsetyfus er en sygdom, der ikke konstateres ofte i Danmark. Senest er der konstateret hønsetyfus i to fasanopdræt i henholdsvis 2020 og 2019. Tidligere er der konstateret hønsetyfus i 2010 og 2002.