Infektionen hos hovedværten er sjældent forbundet med kliniske symptomer.
Human infektion med ekinokker er alvorlig med en eller flere cyster i forskellige organer, primært leveren. Infektionens første fase vare 5-15 år og er symptomløs og oftest stilles diagnosen ekikonose først når sygdommen er fremskreden. Symptomer inkluderer:
- træthed
- mavesmerter
- leverforstørrelse
- gulsot som følge af leverpåvirkningen
- feber
- anæmi (blodmangel)
Rævens dværgbændelorm kræver en hovedvært og en mellemvært for at kunne gennemføre sin livscyklus. Det voksne stadium af bændelormen findes i tarmen hos hovedværter. De voksne bændelorm udskiller æg via hovedværtens afføring. Æggene optages af mellemværten (gnavere), hvorefter de klækker i tarmen, larven trænger igennem tarmvæggen og føres med blodet til leveren. I leveren etablerer larverne sig, modnes og vokser til cyster, der deler sig ved knopskydning, invaderer levervævet og kan spredes til andre væv og venter på at mellemværten bliver spist. Nye hovedværter smittes, når de æder inficerede mellemværter.
Mennesker kan smittes, hvis de indtager æg fra bændelormen i gennem kontakt med afføring eller produkter som er forurenet med afføring fra smittede hovedværter, fx ræve og hunde. Du kan læse mere om infektion hos mennesker med rævens dværgbændelorm på Statens Serum Instituts hjemmeside:
Læs mere om ekinokokkose på Statens Serum Instituts hjemmeside
Fund af Echinoccous multilocularis (både æg og voksne orm) er anmeldepligtige i henhold til lov om hold af dyr.
Bændelorm infektion kan diagnosticeres ved at æg påvises i afføring fra inficerede hovedværter. Det er dog ikke muligt ved mikroskopi at identificere hvilken art af bændelorm, dyret er inficeret med. Det kræver en speciel teknik. Bændelorm hos rovdyr kan behandles med ormemidler.
Kontakt din dyrlæge, hvis du mener, at din hund skal ormebehandles.
Anbefaling om behandling
Fødevarestyrelsen anbefaler følgende for at mindske smitterisikoen:
- At hunde, der færdes frit i naturen (herunder jagthunde) og som mistænkes for at æde gnavere, ormebehandles regelmæssigt hver 4. uge
- At jagthunde, der bruges til gravjagt, vaskes efter jagt
Fødevarestyrelsen anbefaler endvidere:
- At alle hunde, der kommer fra eller har været i det centrale Europas bjergområder og som kan have ædt gnavere, ormebehandles en til to dage inden hjemrejsen.
Du skal kontakte din dyrlæge, hvis du mener, at din hund skal ormebehandles.
Generelle råd, der mindsker smitterisikoen:
- Undgå så vidt muligt, at din hund æder gnavere, da gnavere er mellemværter for parasitten.
- Vask din hund, når den har været i kontakt med ræve eller rævens ekskrementer.
- Overhold Fødevarestyrelsens køkkenhygiejneanbefalinger om skylning af frugt og grønt.
Parasitten findes udbredt i tempererede områder og er konstateret i Nordamerika, Japan og Europa.
I januar 2000 blev Echinococcus multilocularis påvist for første gang i Danmark i en trafikdræbt ræv ved Tåstrup nær København. På daværende tidspunkt overvågedes udbredelsen af sygdommen ikke, men i forbindelse med et forskningsprojekt i perioden 1997-2002 blev sygdommen konstateret i 3 ud af i alt 1.040 undersøgte ræve.
I efteråret 2011 begyndte DTU Veterinærinstituttet i samarbejde med Fødevarestyrelsen en undersøgelse af ræve og mårhunde i Danmark, som den 17. april 2012 førte til påvisningen af rævens dværgbændelorm i en ræv fra Margrethe Kog nær Højer i Sønderjylland.
I 2014 blev den også påvist i ræve fra Grindsted, hvilket er ca. 100 km nord for Højer. Det målrettede overvågningsprojektet stoppede i 2015.
I efteråret 2022 begyndte DK-VET i samarbejde med Fødevarestyrelsen igen at undersøge ræve i Danmark. Undersøgelsen har endnu til konstateret at rævens dværgbændelorm fortsat findes i ræve fra Højer området.
Echinococcus multilocularis anses som endemisk tilstede i ræve i Sydjylland og er senest påvist i ræve fra Sydjylland i 2023.
Du kan læse mere om overvågning af sygdomme hos vilde dyr her.