Yverbetændelse er en hyppig produktionssygdom hos malkekøer. Selv relativt milde tilfælde ændrer dyrenes adfærd (ligger mindre). Køer med yverbetændelse sættes typisk ikke i sygeboks, selvom ophold deri kan have betydning for deres velfærd - det bløde underlag kan f.eks. tillade normalisering af liggetid og fremme raskmelding. Projektet undersøgte betydningen af opstaldning af malkekøer med moderat yverbetændelse i sygeboks for adfærd, produktion og raskmelding i dagene efter diagnosen.